Altingets klimaredaktør laver fem nedslag i energitopmødet: ”Man skal ikke tage fejl af, at det er big business”

Det var på et dystert bagtæppe, at Mette Frederiksen gav håndslag på nye klimaambitioner. Men energitopmødet handler om meget andet end Putins energitrusler. Altingets klimaredaktør Morten Øyen gør status på regeringens møde med Østersø-landene.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Flankeret af flere europæiske kollegaer kunne statsminister Mette Frederiksen præsentere årets andet store energitopmøde på dansk jord.

Denne gang er det Østersøen, som er centrum for Danmarks forsøg på både sætte fart under den grønne omstilling – og sælge flere danske vindmøller.

Men den rejser også problemstillinger, når der skal samarbejdes med naboerne mod øst om energi.

Topmøde om energisikkerhed
  • Tirsdag 30. august er statsminister Mette Frederiksen (S) vært for et Østersø-topmøde på Marienborg nord for København.
  • Topmødet skulle have foregået ved middelalderfæstningen Hammershus på Bornholm, men måtte flyttes på grund af en arbejdsnedlæggelse i Bornholms Lufthavn. 
  • Mødet skal styrke samarbejdet om energiforsyning for landene omkring Østersøen, set i lyset af både EU's grønne omstilling og gaskrisen med Rusland.
  • Ud over den danske statsminister og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltager stats- og regeringsledere fra Polen, Finland, Estland, Letland og Litauen. Sverige og Tyskland vil være repræsenteret på ministerniveau.
  • I maj afholdt Mette Frederiksen et lignende topmøde i Esbjerg, hvor lederne fra Tyskland, Holland, Belgien og Danmark opstillede en ambition om at tidoble elproduktionen fra havvindmøller i Nordsøen frem til 2050.

Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, giver her fem nedslag fra tirsdagens topmøde.

1. Hvorfor skal vi interessere os for energitopmødet?

"Det skal man, fordi det handler om nogle svar til Putins krig i Ukraine og klimaforandringer. Altså, hvordan vi kan komme ud af europæernes afhængighed af russisk energi, og hvordan gør vi det ved ikke bare at erstatte gammel fossil energi med ny fossil energi?

Her er det budskabet fra topmødet, at svaret på begge spørgsmål er at samarbejde om grøn energi. Konkret gav Danmark, Tyskland, Finland, Polen, Sverige og de baltiske lande håndslag på at samarbejde mere og syvdoble mængden af havvind i Østersøen frem mod 2030 fra knap 3 GW til 20 GW.

Det betyder, at landene skal kunne købe og sælge strøm internt gennem et fælles elnet, og at der skal opføres mere end 1000 nye havvindmøller i Østersøen på blot otte år.

Det er i tråd med Danmarks grønne ambitioner, og fra dansk side kan man oveni skabe arbejdspladser ved at bygge en masse havvindmøller og tjene penge på at være en slags stikkontakt for andre lande. 

Problemet er selvfølgelig, at Putins krig er lige nu og her og priserne på energi eksploderer. Mens havvindmøller og kabler mellem lande både tager tid og er bøvlet at etablere."

2. En ting er regeringens argumenter for sine ambitioner for Østersøens grønne energi. Hvorfor kan det alligevel blive svært at gennemføre?

"I modsætning til topmødet om vindmøller i Nordsøen, så er det nyt terræn med stor vindmølleudbygning og samarbejde om energi i Østersøen.

Lande som Estland, Letland og Litauen har en energiinfrastruktur, som stadig er vendt mod det gamle Sovjet. Det skal nu vendes mod Europa, og det er ikke bare lige til. Og ingen af landene har tidligere erfaringer med havvindmølleparker. 

Tyskland har brug for at erstatte den russiske gas, men deres infrastruktur er ikke sådan, at man med et fingerknips bare kobler vindmøllestrøm på i stedet. Det er allerede et kendt fænomen, at Tyskland i perioder beder Danmark om at slukke for vindmøllerne.

Og i Polen, hvor man har en stærk kulindustri, mener mange, at den foreløbige lære af Ruslands krig er, at man skal være herre over sin egen energi og for alt i verden ikke være afhængig af andre lande. De mener, at fokus skal være på den nuværende krise og ikke på vindmøller i en fjern fremtid. Derfor har Polen også forslået at sætte dele af EU’s klimapolitik på pause, der for tiden gør polsk kulfyring dyrt."

Læs også

3. Topmødet kan bruges i fortællingen om et Danmark i den grønne førertrøje, men gør regeringen det kun i den grønne sags tjeneste?

"Nej, for regeringen handler det i høj grad også om danske arbejdspladser, ordrer til danske virksomheder og om at tjene nogle penge til statskassen. Og direkte adspurgt siger klimaminister Dan Jørgensen, at det heller ikke er noget, de ”er flove over”.

Selvfølgelig handler den grønne omstilling om at gøre noget godt for klima og miljø, men man skal ikke tage fejl af, at det er big business. 

Det har Østerlandene givet håndslag på
  • Med Marienborg-erklæringen vil landene styrke deres nationale og EU’s uafhængighed af russiske fossile brændsler gennem et tættere samarbejde om energi og udbygning af vedvarende energi. 
  • I dag er havvindskapaciteten i Østersøregionen 2,8 GW.
  • Danmark, Sverige, Polen, Finland, Estland, Letland, Litauen og Tyskland er blevet enige om en fælles ambition 19,6 GW i 2030.
  • På baggrund af de udmeldte ambitioner om 2030 ventes det, at Danmark med 6,3 GW vil have den største havvindskapacitet i Østersø-regionen, efterfulgt af Polen med 5,9 GW, Tyskland med 3,8 GW, Litauen på 1,4 GW, Estland med 1 GW, Sverige på 0,7 GW, Letland på 0,4 GW og Finland på 0,1 GW.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Danmark har nu haft et energitopmøde i Esbjerg om at tidoble grøn strøm fra Nordsøen, og nu dette topmøde om også at få gang i udbygningen i Østersøen. Mødet i Esbjerg var allerede ved at blive planlagt, inden Putin gik ind i Ukraine. Og udbygningen i Østersøen ligger i forlængelse af de danske planer om den såkaldte Energiø Bornholm, som også har været på tegnebrættet længe.

Det vidner i hvert fald om, at Ruslands krig måske nok har gjort det højaktuelt med vindmølleudbygning og deling af grøn energi mellem landene, men at det også havde været på dagsordenen uden krigen."

4. Topmødet skulle oprindeligt være foregået på Bornholm, som er blevet centrum for regeringens planer om mere grøn energi i Østersøen. Men hvad tænker bornholmerne egentlig om det?

"Jeg tror, at mange bornholmere synes, at det er fedt at kunne bidrage til klimakampen, hjælpe europæere ud af Putins gasgreb og få nogle arbejdspladser til øen. Men der er også kritiske røster.

Der er allerede etableret Borgerforeningen Energiø Bornholm, der er bekymret for, hvad der skal bygges af højspændingsanlæg og master på Bornholm.

Og læser man de første høringssvar og konsulentrapporter om havvindmølleplanerne omkring Bornholm, kan man allerede ane konturerne af fremtidigt bøvl, hvis der skal tages hensyn til truede fugle, fiskeri, skibsruter og øvelsesterræn for tyske ubåde.

Det er normalt svært helt at undgå lokal modstand, når Christiansborg kommer med nye planer til, hvordan et stort område i stedet skal bruges."

Læs også

5. Valgkampen lurer lige om hjørnet, men Socialdemokratiet har mistet flere af vælgerne i løbet af sommerferien. Hvad betyder dette værtskab for Mette Frederiksen?

"Planerne om topmødet har allerede været i gang siden marts, så man skal ikke lægge en masse valgkamp ind i det. Men det er da klart, at det nok passer Mette Frederiksen bedre at tale om at give Putin en grøn knytnæve end at skulle svare på flere spørgsmål om minksagen."

Læs den erklæring, som de otte regeringschefer fra Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen har underskrevet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00