René Rosager Dinesen
Lars Gert LoseAmbassadør overtager Lars Gert Loses job hos CIP

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har fundet Lars Gert Loses afløser.
Fra 1. maj kan diplomat René Rosager Dinesen kalde sig global public affairs-chef i kapitalfonden.
Det skriver CIP i et opslag på LinkedIn.
Med stillingen får René Rosager Dinesen ansvar for kommunikation og marketing.
"Jeg er overbevist om, at han yderligere vil forbedre det stærke fundament skabt af Lars Gert Lose og fortsætte vores fælles indsats for at højne CIP's globale offentlige profil," siger partner hos CIP Martin Neubert om den nye chef.
Den tidligere public affairs-chef Lars Gert Lose blev 1. marts ansat som administrerende direktør i Finans Danmark.
Inden hans tid hos CIP har han blandt andet været ambassadør i USA og departementschef i Udenrigsministeriet.
René Rosager Dinesen må med sin nye stilling sige farvel til London, hvor han har haft sin hverdag som ambassadør i Storbritannien.
En stilling han har bestredet siden 2022. Derudover kommer han med mere end 25-års erfaring fra Udenrigsministeriet.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering











































