Amerikanernes missil-ultimatum til Rusland kan udløse et nyt våbenkapløb

NATO: Russiske brud på den historiske INF-traktat om mellemdistancemissiler udløser et ultimatum fra USA. Moskva har nu 60 dage til at makke ret, ellers er aftalen død. Danmark håber stadig på en anden løsning, men støtter USA’s beslutning.

BRUXELLES: En af verdens mest ikoniske nedrustningsaftaler med stor betydning for Europas sikkerhed hænger i en tynd tråd, efter at USA har udstedt et ultimatum til Rusland om dens opsigelse.

Den såkaldte INF-aftale om skrotning af nukleare mellemdistance-missiler, som blev indgået mellem USA og Sovjetunionen for over 30 år siden, er ifølge Nato blevet brudt af russerne i årevis. Det vil amerikanerne ikke længere acceptere, og præsident Trump vil derfor opsige aftalen, medmindre Moskva ændrer kurs inden for de næste 60 dage.

”Ruslands handlinger underminerer i alvorlig grad den nationale sikkerhed for USA og for vores allierede og partnere. Det giver ingen mening for USA at blive i en traktat, som begrænser vores evne til at reagere på Ruslands brud,” sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, tirsdag aften efter et møde med ministre fra alle de andre Nato-lande.

”I lyset af dette erklærer USA i dag, at Rusland handler i konkret modstrid med traktaten. Vi vil suspendere vores forpligtelser om 60 dage, medmindre Rusland vender tilbage til fuld og kontrollerbar overholdelse,” sagde han.

Nato anklager Rusland for traktatbrud
Ifølge USA har Rusland i de seneste fem år udviklet og opstillet missilsystemer med krydsermissilet SSC-8, der kan bære atomsprænghoveder, og som efter Natos opfattelse er i strid med INF-traktaten.

Siden 2013 har amerikanerne ved mange lejligheder kritiseret problemet, som er blevet afvist af Moskva. Først sidste år erkendte russerne, at SSC-8 overhovedet eksisterer, men de afviser fortsat, at det skulle være i strid med traktaten om landbaserede mellemdistancemissiler.

Den udlægning er nu blevet endegyldigt afvist af samtlige 29 Nato-lande, der ifølge den vestlige forsvarsalliances generalsekretær betragter de russiske missiler som en direkte trussel mod ikke mindst Europas sikkerhed.

”Alle allierede har konkluderet, at Rusland har udviklet og udstationeret et nyt landbaseret missilsystem. De allierede er enige om, at dette missilsystem bryder INF-traktaten og udgør en væsentlig trussel mod euro-atlantisk sikkerhed,” sagde Jens Stoltenberg tirsdag aften.

Samuelsen: En trussel mod Europas sikkerhed
INF-traktaten (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty) blev betragtet som et historisk skridt væk fra Den Kolde Krig, da den i 1987 blev underskrevet af Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov. Den har i en generation været en af grundpillerne i Europas sikkerhed.

Traktaten forbyder alle landbaserede ballistiske missiler og krydsermissiler med såkaldt mellemdistance-kapacitet, hvilket vil sige en rækkevidde på mellem 500 og 5.000 kilometer. Ifølge Nato omfatter aftalen de nye russiske SSC-8-missiler, som er mobile, svære at spore og kan ramme Europa med få minutters varsel.

Dermed er de også en trussel mod Danmarks sikkerhed, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) under mødet i Nato. Danmark håber fortsat, at INF kan reddes ved at lægge pres på russerne, men den danske regering støtter USA’s ultimatum.

”Jeg bakker fuldstændig op om den linje, der er lagt i dag. Der skal sendes et klart signal til Rusland, som jo allerede har brudt aftalen, og som på den måde truer Europas sikkerhed,” sagde Samuelsen.

”Det her er en måde at eskalere en konflikt på for at få den deeskaleret. For hvis vi ikke gør noget, så sker der jo bare det, at russerne hele tiden tager et stykke salami ekstra, og de giver sjældent noget tilbage,” sagde han.

Berlin og Paris frygter nyt våbenkapløb
Rusland har nu 60 dage til at reagere på det amerikanske ultimatum, hvorefter traktaten har en seks måneder lang opsigelsesperiode. USA har ikke sagt, hvad der sker derefter – men udelukker ikke udvikling og opstilling i Europa af nye mellemdistancemissiler med nuklear kapacitet.

Det perspektiv har skabt bekymring hos regeringerne i Frankrig og Tyskland, som frygter et nyt atomvåbenkapløb. I Nato er det primært Berlin og Paris, der har presset amerikanerne til at give Rusland yderligere 60 dages varsel. Men USA’s udenrigsminister lægger ikke skjul på, at russerne næppe vil rette ind.

”Vi har talt meget med russerne om det her, og man kan da håbe, at de vil ændre kurs. Det ville vi byde velkommen. Men hidtil har der ikke været noget tegn på, at de har til hensigt at gøre det,” sagde Mike Pompeo i Bruxelles.

Nato overvåger ny krise i Sortehavet
Krisen om den vigtige nedrustningsaftale kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Nato og Rusland har nået et nyt lavpunkt.

Fire år efter Moskvas annektering af den ukrainske Krim-halvø er konflikten mellem Rusland og Ukraine igen blevet optrappet, efter at Rusland har standset og beslaglagt ukrainske flådefartøjer i det såkaldte Kertj-stræde mellem Sortehavet og Det Azovske Hav.

Også den fremfærd bliver fordømt kraftigt af Nato, som udtrykker ny støtte til Ukraines regering.

Alliancens ledere vedtog allerede for to år siden at lade krigsskibe patruljere jævnligt i Sortehavet samt at opstille en multinational brigade af soldater i Rumænien.

Ukraine har bedt Nato om en endnu større tilstedeværelse, både til havs og på ukrainsk jord, men så vidt går Nato foreløbig ikke.

Ifølge kilder i alliancen er Nato’s militære øverstkommanderende dog blevet bedt om at forberede planer for eventuelt at sende flere vestlige krigsskibe til Sortehavet.

”I år har skibe under Nato-kommando tilbragt 120 dage i Sortehavet, sammenlignet med 80 dage sidste år. Så der er allerede meget Nato i Sortehavet. Vi støtter Ukraines territoriale integritet. Vi vil aldrig acceptere Ruslands annektering af Krim,” siger Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg:

”Først annekterede russerne Krim, så byggede de ulovligt en bro over Kertj-strædet, og den bruger de nu til at blokere adgang til Det Azovske Hav. Det er endnu et eksempel på, at Rusland ikke respekterer naboernes territoriale integritet.”

Forrige artikel Mattias Tesfaye på liste over EU's mest indflydelsesrige politikere Mattias Tesfaye på liste over EU's mest indflydelsesrige politikere Næste artikel DF om ny finanslov: Velfærd var ikke vores førsteprioritet DF om ny finanslov: Velfærd var ikke vores førsteprioritet