Ammitzbøll overvejer forenkling af kommunernes udligning

Den kommunale udligningsordning er en af den offentlige sektors mest komplekse konstruktioner. Nu overvejer regeringen, om den kan gøres mere simpel.

På KL’s Kommunaløkonomiske Forum i januar sendte finansminister Kristian Jensen de første signaler om en forestående reform, der er tænkt ”mere grundlæggende igennem.” Ikke mindst med henblik på at gøre ordningen enklere.

Kristian Jensen har ikke efterfølgende ønsket at uddybe sine bemærkninger. Men nu bakkes han op af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll.

”Jeg er helt enig med finansministeren i, at vi skal tænke os grundigt om, når vi ser på udligningssystemet. Jeg er også enig i, at systemet kan blive mere enkelt,” siger Simon Emil Ammitzbøll til Altinget.

Ejendomsvurderinger forsinker
Ifølge økonomi- og indenrigsministeren omfordeler den kommunale udligning årligt 15,6 milliarder kroner mellem kommunerne.

”Og det er jo sådan, at hvis nogen skal have noget mere, så skal andre have mindre. Så ændringer i udligningen skal baseres på et fagligt solidt grundlag, ” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Hvis regeringen virkelig har tænkt sig at gennemføre en egentlig reform af udligningen, så er det nye toner.

Tom Ahmt
Formand for Økonomidirektørforeningen

Han henviser til, at Indenrigsministeriets såkaldte Finansieringsudvalg har fået til opgave at tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag for fremtidige ændringer i udligningsordningen.

Oprindeligt har planen været, at Finansieringsudvalget skulle have sit oplæg på plads, så en omlægning af udligningen ville kunne forhandles på plads i 2017.

Men udvalget har fået et ekstra år at løbe på, med udsigt til at et nyt system for ejendomsbeskatning kan føre til væsentlige økonomiske forskydninger i kommunernes indtægtsgrundlag fra grundskyld.

Nu er forventningen, at Finansieringsudvalget vil have sin rapport klar ved udgangen af 2017, hvor efter regeringen vil komme med et samlet oplæg til ændringer.

Ændringer skal så kunne træde i kraft i 2019.

Reform er nye toner
Afsættet for den kommende omlægning af kommunernes udligningsordning skal findes tilbage i februar 2015.

Her indgik den daværende regering forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om at ændre den statslige refusion af kommunernes udgifter til overførelsesindkomster.

Ændringerne ville føre til nogle mærkbare forskydninger i kommunernes indtægter. Derfor skulle refusionsreformen følges op af en tilpasning af udligningsordningen, som kunne modvirke de største forskydninger.

Forliget og det medfølgende kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde lagde dog som udgangspunkt kun op til nogle mindre tekniske justeringer af udligningen.

Derfor lyder det som en nyhed af de lidt større for formanden for den kommunale Økonomidirektørforening, Tom Ahmt, hvis Simon Emil Ammitzbøll nu bekræfter en ambition om at forsimple udligningsordningen.

”Hvis regeringen virkelig har tænkt sig at gennemføre en egentlig reform af udligningen, så er det nye toner i forhold til, hvad vi hidtil har hørt om den kommende ændring af udligningsordningen,” siger Tom Ahmt, der til dagligt er vicekommunaldirektør i Aabenraa Kommune.

V-ordfører: Slå koldt vand i blodet
Indenrigsministeriet understreger over for Altinget, at regeringen ingen planer har om at ændre Finansieringsudvalgets ”i øvrigt rummelige” kommissorium.

Udover tilpasninger i forhold til konsekvenserne af refusionsreformen, så skal udvalget også overveje mulighederne for at indlemme den særlige udlændingeudligning og det såkaldte beskæftigelsestilskud i den samlede udligningsordning.

Venstres kommunalordfører, Carl Holst, opfordrer da også til at slå koldt vand i blodet.

Ifølge ham skal man ikke tage Kristian Jensens udtalelser ved Kommunaløkonomisk Forum som udtryk for, at regeringen planlægger en større omkalfatring af kommunernes udligning.

”Pointen er, at vi har en udligningsordning, som påvirkes af nogle nye elementer. Det ser Finansieringsudvalget så på, hvad man skal gøre ved. Når deres rapport kommer om et år, tager vi stilling til, hvad der skal ske,” siger Carl Holst.