Mette Frederiksen til angreb på bureaukratiet

Statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale var en mere klassisk nytårstale end de to foregående, der begge var ret upolitiske. Mens den første næsten udelukkende handlede om udsatte børn, og den anden var bundet op om corona, kredsede den aktuelle om en hel stribe politikområder.

Den grønne omstilling blev som ventet draget frem som noget af det første. Statsministeren fremhævede de kommende forhandlinger om en ny CO2-afgift, der skal fungere som hjørnesten i den markedsdrevne del af den grønne omstilling.

På det mere symbolske plan varslede Mette Frederiksen, at regeringens mål nu er, at danskerne senest i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute.

De grønne elementer i S-regeringens politik ventes generelt at blive opprioriteret i den sidste del af regeringsperioden. Dels fordi det er den fællesnævner, der skal samle regeringen og dens støttepartier frem mod et valg. Dels fordi socialdemokraterne efter de elendige valgresultater i de store byer er nødt til at stemple fuldtonet ind i den grønne dagsorden, hvis man skal nå nogle af de yngre vælgergrupper i storbyerne.

Det uløselige problem
Det mest bemærkelsesværdige afsnit i talen konfronterede et problem, der er centralt for såvel kvaliteten af velfærdsydelserne, de offentlige udgifter og manglen på arbejdskraft: Nemlig at øgede ressourcer tildelt det offentlige har en tendens til at udmønte sig i øget bureaukrati snarere end øget velfærdsservice.

Som Mette Frederiksen udtrykte det:
”Der er – som lovet – afsat midler til 1.000 ekstra sygeplejersker. Men flere steder mærker man det ikke. Billedet er det samme i store dele af den offentlige sektor. Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer.”

Det er et problem, der allerede optog Mette Frederiksen, før hun blev statsminister, men som der indtil videre ikke er sket så meget ved. Og som Mette Frederiksen lettere resigneret konkluderede, er det et problem, der har optaget de foregående fem statsministre – fra Poul Schlüter (K) og frem. Alt imens bureaukratiet kun er blevet værre.

Spørgsmålet er bare, om mere lokalt selvstyre vil føre til mindre bureaukrati. Det er langt fra sikkert.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Magt til kommunerne
Denne gang havde statsministeren to konkrete forslag med til at bekæmpe bureaukratiet:
For det første skal den meget detaljerede regulering på ældreområdet skrottes og erstattes af ”en ny kort og præcis ældrelov…. med få dokumentationskrav.”

For det andet vil regeringen udvide forsøget med frikommuner til alle landets kommuner, der dermed får mulighed for ”at blive fri af næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder.”