Analyse: Jordskredssejr til republikanerne ved midtvejsvalget

VALG-EKSTRA: Republikanerne stod til sejr i meningsmålingerne før tirsdagens midtvejsvalg, og de overopfyldte deres tilhængeres forventninger. Spørgsmålet er, hvad sejren skal bruges til: Et nyt samarbejde hen over midten eller fortsat ufrugtbar stillingskrig med Obama.

<br>Harry Reid erkendte tirsdag aften det demokratiske nederlag ved midtvejsvalget. Her er han fotograferet sammen med præsident Obama tidligere på året.<br>

Harry Reid erkendte tirsdag aften det demokratiske nederlag ved midtvejsvalget. Her er han fotograferet sammen med præsident Obama tidligere på året.
Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Annegrethe Rasmussen

WASHINGTON, DC – Som forudset i meningsmålingerne vandt det Republikanske Parti en overbevisende sejr ved tirsdagens midtvejsvalg i USA. Republikanerne sikrer sig nu flertallet i Senatet med mindst 52 pladser – formentlig vil tallet ende på 54, hvis den republikanske kandidat vinder i Alaska og også ved nyvalget i staten Louisiana, der vil finde sted 6. december, fordi ingen af kandidaterne har vundet stort nok i går.

Samtidig sendte et antal traditionelt demokratiske stater som Maryland og Illinois chokbølger gennem det politiske landskab ved at vælge republikanske guvernører.

I skrivende stund har demokraterne blot vundet 45 pladser, hvilket politiske kommentatorer på tværs af partiskel eller politiske præferencer tolker som en vidt spredt utilfredshed i vælgerskaren over præsident Obamas politiske kurs – eller manglende resultater – samt en generel usikkerhed over for fremtidsudsigterne for den brede middelklasse.

Dominerende temaer var kampen mod ebola, den usikre økonomi, der nok er i bedring, men hvor effekterne heraf ikke kan mærkes af den brede middelklasse, samt præsidentens usikre håndtering af en lang række alvorlige udenrigspolitiske kriser.

Fakta
Af andre vigtige afstemninger kan nævnes:

Hash bliver lovligt i staten Oregon
. Fremover vil alle personer over 21 år lovligt kunne købe og beside hash, lige som det bliver legalt at producere og sælge marihuana, lige som det er i staterne Colorado og Washington. I Washington DC bliver det også lovligt at besidde og købe, men ikke at producere, hash til eget forbrug.

Florida afviste derimod forslaget om at legalisere hash.
Det krævede et flertal på 60 procent for at blive lovliggjort ,og det opnåede forslaget ikke.
 

I Colorado
blev et forslag om at tildele fostre ”personhood” - altså egenskaber, som ville gøre det til en person, og dermed gøre abort og visse præventionsmidler til mord - afvist af et solidt flertal på 61 % af vælgerne. Det er tredje gang, at vælgerne vender tommelen nedad til den type forslag.


I alle fire stater, hvor forslag om at forhøje minimumslønnen var til afstemning ,blev de vedtaget. Dermed sættes mindstelønnen i løbet af de kommende år op i Arkansas Nebraska, South Dakota og Alaska.
 

Valgets endelige resultat bliver i øvrigt ikke afgjort lige nu. For i staten Louisiana har ingen af kandidaterne fået de krævede 50 procent af stemmerne for at blive valgt til senatet. Derfor skal de ud i et nyvalg den 6. december.  

I staten Colorado vandt republikanerne kampen om senate, da Cory Gardner besejrede demokraten Mark Udall. Det blev hermed en af de største sejre for republikanerne ved gårsdagens valg. Det er første gang en republikansk senator har vundet staten siden 2002. Udall førte en heftig kampagne på værdipolitiske mærkesager rettet især mod yngre, ugifte kvinder og ikke-hvide vælgere, men præsidentens upopularitet førte til, at store dele af de demokratiske kernevælgere blev hjemme på sofaen. Udall talte så meget om abort og prævention for at tiltrække kvinderne, at republikanerne kaldte ham for ”Mark Uterus" (livmoderen).

Kilde: Annegrethe Rasmussen

Resultatet var, at de demokratiske kernevælgere – ikke-hvide, unge og kvinderne – i flere stater, der tidligere har stemt for den demokratiske præsident ved de to valg i 2008 og 2012, endte med at vælge sofaen, mens den klassiske, utilfredse, republikanske kernevælger – hvid, ældre og mere velstående – i høj grad mødte op og stemte.

Resultatet betyder, at præsident Obama i sine to sidste år ved magten får et flertal imod sig i begge kamre i den amerikanske Kongres. I forvejen har republikanerne et solidt flertal i Repræsentanternes Hus, og det har partiet udbygget ved gårsdagens valg.

McConnell: jeg vil samarbejde med Obama
Republikanerne lagde ud først på aftenen med at sikre sig sejren for den kommende republikanske flertalsleder for Senatet, Mitch McConnell, der genvandt sin senatorpost i Kentucky. Efter sin sejr lød der forsonlige toner fra McConnell:

”Jeg er klar til at samarbejde med præsidenten. Vi skal ikke stå på bagbenene, men samarbejde der, hvor vi kan blive enige,” lød det. Den besejrede nuværende leder af Senatet, demokraten Harry Reid, replicerede i sin meddelelse, da han erkendte nederlaget for demokraterne:

”Vælgerne har talt, og signalet er klart. De vil have, at vi skal samarbejde på tværs af partiskel,” sagde han.

Præsident Barack Obama har forlods inviteret de politiske ledere af den nyvalgte Kongres – både lederne af republikanerne og demokraterne i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus - til møde allerede fredag, netop for at diskutere de næste to års lovgivningsarbejde. Reelt drejer det sig dog om et års arbejde, eftersom der næppe bliver vedtaget lovgivning af hverken principiel eller omfattende karakter i valgåret 2016. Der er derfor kun lidt over et år, hvor Kongressen og præsidenten i teorien kan indgå kompromisser hen over midten – ikke just en tradition, der har været dyrket i de seneste seks år fra nogen af siderne.

Republikanerne havde brug for at vinde seks nye senatorposter fra demokraterne, og det skete i henholdsvis staterne West Virginia, Montana,  South Dakota, Arkansas, Colorado og North Carolina. Derefter vandt partiet også svingstaten Iowa i en særdeles omtalt valgkamp.

Joni Ernst, grisefarmer, soldat og mor: ny konservativ superstar
Kandidaten i Iowa, Joni Ernst, bliver nemlig den første kvindelige senator fra denne stat, og samtidig bliver hun med gårsdagens sejr katapulteret op i superligaen af konservative politikere.

”Vi tager Iowa hele vejen til Washington,” var hendes kampagneslogan, der konsekvent blev lanceret som en opposition mod alt, der foregår i den generelt forhadte hovedstad, og som også havde ordene ”mor, soldat og leder” med på bannerne.

Ernst er allerede blevet lanceret i konservative cirkler som republikanernes kvindelige svar på den sandsynlige demokratiske kandidat i 2016, Hillary Clinton, og hun vil nu blive den centrale talsmand for partiet i denne afgørende stat ved præsidentvalget. Ernst – der også er blevet kaldt den ”nye Sarah Palin” hvilket er ment positivt i denne kontekst - er oberstløjtnant i Iowas nationalgarde og har gjort militærtjeneste i Kuwait som kompagnichef i den første Irak-krig.

Hun gjorde sig bemærket i valgkampagnen med en særdeles omtalt valgvideo, der slog på hendes  erfaringer som opvokset på landet, hvor hun har været med til at kastrere grise.

”Lad os få dem til at hvine i Washington,” lød det selvsikkert fra Ernst, der også i videoen lovede sine vælgere at ”cut the pork” (slang for at skære overflødigt offentligt fedt og unødige bevillinger væk), at rulle præsidentens sundhedsreform, Obamacare, tilbage og at få skabt balance på statsbudgettet. Alt sammen populære budskaber i et valg, hvis eneste overordnede tema var, at vælgerne var trætte af præsidenten.

Hvad vil Obama gøre?
Onsdag morgen samlede interessen blandt analytikerne sig da også netop om, hvad reaktionen fra Det Hvide Hus mon vil være. Fra vicepræsident Biden lød der allerede omkring midnat tirsdag forsonlige toner om samarbejde hen over midten. Men fra talsmænd fra Det Hvide Hus blev det understreget, at præsidenten ikke nødvendigvis har tænkt sig at følge samme tone. Over for både CNN og Fox News sagde Obamas stab, at præsidenten ”forventer sig en mere imødekommende tone fra republikanerne, der må bevise, at de vil bruge deres nye flertal konstruktivt.”

Der er meget at både vinde og tabe for begge sider i det taktiske spil. Ethvert udspil vil nemlig fra nu af blive set som en brik i forberedelsen af præsidentvalget i 2016. Republikanerne har ikke tænkt sig at hjælpe demokraterne med at pynte på præsidentens eftermæle, mens Obama allerede har truet med at lovgive via dekreter – executive orders – hvis han ikke kan få afgørende lovgivning om klima, immigration og lukningen af fangelejren Guantánamo Bay igennem sammen med Kongressen. På den anden side har republikanerne hårdt brug for at vise, at de kan andet end at være ”the party of no,” som demokraterne med en vis succes tidligere har kaldt dem - altså partiet, der kun kan være imod.

Republikanerne har med andre ord brug for at vise, at de, når de nu har vundet Kongressen, agter at bruge det nye flertal konstruktivt.

Mulige kompromisser i sigte
Den realitet forstærkes af, at flere nye undersøgelser viser, at de amerikanske vælgere af i dag ønsker sig, at deres politikere samarbejder og skaber resultater i Washington. Den besked er radikalt anderledes end den, der kunne udledes efter midtvejsvalget i 2010, hvor en bølge af stærkt konservative, nye Tea Party-kandidater, der førte valg på en hård ideologisk linje, vandt. Signalet er altså anderledes nu, hvilket i øvrigt også allerede havde ført til, at republikanerne med succes fik luget ud i de mest ekstreme kandidater ved dette valg.

Den forsigtigt optimistiske konklusion kan med andre ord være, at muligheden for kompromisser i det kommende år er til stede. Først og fremmest fordi republikanerne har brug for at forbedre deres tilslutning blandt latino-vælgerne og de yngre kvinder – begge disse grupper er tilhængere af en udlændingereform.

Imod denne konklusion tæller, at klimaet i Washington fortsat er giftigt, og at kemien mellem de centrale politiske spillere ikke er god. Det er derfor fortsat et åbent spørgsmål, om amerikanerne vil få opfyldt ønsket om, at deres folkevalgte rent faktisk lovgiver, eller om de skal vente til 2016 for at få skabt en helt ny dynamik i det politiske spil i forbundshovedstaden.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC


Modtag Altingets gratis nyhedsbrev om amerikansk politik. Tilmeld dig her.


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

0:000:00