Analyse: Midtvejsvalget bliver en gyser med få deltagere

VALG: Det ser sort ud for demokraterne ved midtvejsvalget om små fire uger, hvor lav valgdeltagelse og valgmatematik er blandt deres største problemer.

<br>Obama går to hårde år i møde, hvis republikanerne vinder begge kamre i Kongressen.<br>

Obama går to hårde år i møde, hvis republikanerne vinder begge kamre i Kongressen.
Foto: Wikimedia Commons
Annegrethe Rasmussen

WASHINGTON DC – Lad os slå fast: Midtvejsvalget er vigtigt.

Hvis demokraterne taber kontrollen med Senatet, Kongressens øvre kammer, 4. november, kan Barack Obama vinke farvel til stort set al indflydelse i indenrigspolitikken i sine to sidste år i Det Hvide Hus.

I forvejen sidder Republikanerne på det nedre kammer, Repræsentanternes Hus, og de har gjort deres allerbedste, siden de vandt det seneste midtvejsvalg i 2010, for at gøre livet så surt som muligt for den demokratiske leder. Men alliancen mellem Senatet og præsidenten har alligevel muliggjort visse fremskridt, også efter 2010, set med Obamas briller, og det er først og fremmest inden for den økonomiske politik. Kongressen fik vedtaget et (midlertidigt) budget og en mindre skatteforhøjelse, gælden er på vej ned, lige som arbejdsløshedstallet også er det.

Det kan heller ikke udelukkes, at en anden af Obamas højprioriteter, en reform af immigrationspolitikken, kan bakses igennem inden 2016, hvis demokraterne kan stå distancen i Senatet.

Ikke fordi Republikanerne vil blive mere venlige i Repræsentanternes Hus – hvor de står til en sikker sejr igen – men fordi tilstrækkeligt mange moderate republikanske kongresmedlemmer er bekymrede for deres partis chancer ved præsidentvalget i 2016, hvis der ikke kommer en ny udlændingelov.

En hvilken som helst republikansk præsidentkandidat vil nemlig have brug for langt flere latinostemmer end den beskedne andel (27 procent), som Mitt Romney skrabede bunden med i 2012; det anslås, at GOP skal op omkring de 40 procent, hvilket netop var det George W. Bush opnåede for republikanerne i 2004 (der er uenighed mellem opinionsinstitutterne - nogen angiver 44 procent, andre 40 procent, hvilket skyldes forskellige spørgeteknikker og definitioner af ”spansktalende vælgere”). Og hvis republikanerne bliver ved med at blokere for en reform, vil det blive svært for dem at forøge de spansktalende vælgeres opbakning.

Demokraternes kernevælgere bliver væk
Men uanset, at valget til Kongressen altså er vigtigt, står demokraterne til at tabe. Og valgdeltagelsen ser samtidig ud til at blive spektakulært ringe om tre en halv uge – hvilket går hårdest ud over demokraterne. Det er nemlig sådan, at demokraternes kernevælgere – de ikke-hvide, fattigere, unge og kvinderne, især de ugifte – typisk ikke er til at hive op af sofaen ved midtvejsvalgene, men i langt højere grad stemmer ved præsidentvalget. Hvorimod den typiske republikanske kernevælger – midaldrende, middelklasse, hvide mænd samt gifte kvinder fra samme segment – er mere tilbøjelige til også at stemme til Kongressen.

Lad os se nærmere på den langt lavere interesse i år end ved tidligere midtvejsvalg.

Nye tal fra det respekterede analyseinstitut, Pew Institute i Washington DC, fra denne uge viser, at blot 15 procent af amerikanerne ”følger valget tæt” – til sammenligning var det tilsvarende tal før valget i 2010 25 procent. I 2006 var det 21 procent. 22 procent af vælgerne siger, at de følger midtvejsvalget ”med en vis interesse”, mens 25 procent svarer ”ikke særligt.” Hele 39 procent af vælgerne følger imidlertid ikke valget ”overhovedet”.

Hvad kan ligge bag denne minimale interesse?

* Budene varierer, men Pews egne analytikere mener, at vælgerne har tilvænnet sig ”larmen” fra Washington. Der har været megen retorik og drama i Kongressen over de seneste år, men med meget få konkrete resultater til følge. Og udsigten til en valggyser over Senatet – som man måske skulle tro ville få bekymrede demokrater til stemmeurnerne – ophidser således ikke specielt, når man alligevel ikke kan få øje på det arbejde, der foregår i Kongressen, og f.eks. ikke har bemærket sig forskellen på det demokratisk dominerede Repræsentanternes Hus fra 2008-10 og det, der har været siden 2010, hvor Republikanerne genvandt kontrollen.

* En anden forklaring kunne være, at Kongressen ses som fjern – ”inside the Beltway,” noget der kun vedrører den fjerne føderale hovedstad. Man skal huske, at USA, som en føderation, har delegeret det meste af det, man kunne kalde ”hverdagslivspolitik”, til delstaterne.

* Et tredje bud er, at der er andre store dramaer, som fanger de – i forvejen få - politisk interesserede vælgere i højere grad. Der er således 36 procent af vælgerne, ifølge Pew, der følger nøje med i udviklingen af Ebola, 31 procent, der er meget opmærksomme på bombetogterne mod Islamisk Stat i Syrien og Irak, mens 21 procent er interesserede i problemerne med det særlige vagtkorps, Secret Service.

I marts måned, da Pew spurgte om det samme, var vælgerne mest optagne af den forsvundne malaysiske jetliner, Ruslands annektering af Krimhalvøen og den mislykkede implementering af præsidentens sundhedsreform, Obamacare.

En klassiker: Ønsket om at straffe præsidenten
Det er imidlertid altid sådan, at vælgerne er mindre interesserede i Kongressen end i kontrollen med Det Hvide Hus.
For hvor vælgerne typisk mener, at Kongressen alligevel ikke er ægte interesseret i dem eller i lokal politik, er der en helt anderledes patriotisk stolthed over ”lederen af den frie verden.”

Måneden før præsidentvalget i 2012 var det eksempelvis næsten halvdelen af amerikanerne (45 procent), der sagde, at de fulgte valget tæt, i 2008 var tallet endnu højere, rekorden i nyere tid, nemlig 57 procent.

Det er værd at bemærke sig, at den langt højere interesse i præsidentembedet i øvrigt næsten altid giver bagslag for den siddende præsident ved midtvejsvalget. Hvis vælgerne er skuffede over præsidenten – og som vi tidligere har beskrevet, er amerikanerne særdeles utilfredse med og skuffede over præsident Obamas præstationer pt. – så vil vælgerne typisk straffe præsidentens parti halvvejs i perioden. Analyseinstituttet Knight bemærker, at det parti, der sidder på Det Hvide Hus, har tabt 40 ud af 43 midtvejsvalg siden 1842. De eneste valgår, hvor en præsident har været i stand til også at vinde midtvejsvalget for sit parti var 1934 (Franklin D. Roosevelt), 1998 (Bill Clinton) og 2002 (George W. Bush).
Partierne forsøger selvfølgelig at gøre, hvad de kan for at højne interessen i de sidste uger. Der er store kampagner på sociale medier, dør til dør-indsatser, net-reklamer samt TV-valgfilm. De lokale tv-stationer angiver således, at det samlede budget for valgreklamer i år anslås til at være 2.6 milliarder dollar.

Usexet, men vigtigt: Gerrymandering
En sidste vigtig faktor for at forstå valget, er teknik, når det gælder valgkredse. Begrebet findes ikke på dansk, men kaldes ”Gerrymandering”, og det har at gøre med manipulation med selve valgkredsene, og med hvem der overhovedet har ret til at stemme. Udtrykket ”Gerrymandering” stammer fra 1812, hvor Massachusetts' daværende guvernør Elbridge Gerry fastlagde et politisk distrikt, der efter en journalists mening lignede en tegning af en salamander. Med Gerrymandering fastlægger det politiske flertal i en stat, hvordan valgkredsene skal se ud, med det eksplicitte formål at fremme valget af bestemte kandidater i et valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse, som man har det i USA.

Fremgangsmåden er kort sagt, at man isolerer forskellige områder, regioner, byer eller kvarterer og sørger for, at det andet partis vælgere samles i så få valgkredse som muligt, hvor de så har et stort flertal, mens det andet parti så har et mindre flertal i flere valgkredse. Det betyder dels, at kandidaterne bliver mere ekstreme, da det ikke kan betale sig at ”appellere til midten”, fordi den ikke findes lokalt, og dels favoriserer det typisk det parti, der sidder på magten i den pågældende stat.

Gerrymandering er teknisk set ulovligt, men kan være svært at bevise. Andre metoder, som er forsøgt brugt for at fremme bestemte kandidater, har været stramninger af lovene for, hvem der kan stemme. Eksempelvis har visse stater krævet foto-ID for at kunne registrere sig som vælger og for efterfølgende at kunne stemme. I de fleste tilfælde har domstolene underkendt tiltagene med den begrundelse, at de ses som en indirekte måde, hvorpå man kan forhindre unge og etniske minoriteter i at stemme – til ulempe for demokraterne, fordi disse grupper overvejende stemmer demokratisk. Unge og etniske minoriteter har nemlig i højere grad end andre hverken pas eller kørekort, hvilket er de to mest brugte og anerkendte former for foto-ID.

Venter på domstolene
I en artikel i New York Times i denne uge skriver politisk journalist Trip Gabriel, at især to svingstater – der kan afgøre udfaldet i kampen om Senatet – er relevante i debatten om ID, nemlig North Carolina og Arkansas. I førstnævnte har den republikanske guvernør, Pat McCrory, appelleret til en lavere domstolsafgørelse til Højesteret. Byretten har foreløbig blokeret dele af statens meget restriktive lov om stemmeangivelse, der svækker demokraterne af de førnævnte grunde. Så hvis Højesteret giver guvernøren medhold, vil staten sandsynligvis tildele pladsen i Senatet til republikanerne. Hvis blokeringen opretholdes, er det fortsat muligt, at demokraterne vinder sædet i Washington DC.

Tilsvarende venter man også på domstolene i Texas og Arkansas, der snart forventes også at udtale sig om kravet til vælgernes ID. Igen er det republikanerne, der kræver foto-ID, og begrundelsen er at sikre sig mod vælgersnyd, men talrige uafhængige undersøgelser har imidlertid vist, at stemmefusk, som ID-lovene på papiret skulle forebygge, er næsten ikke-eksisterende.

For danske læsere, der allerede nu gerne vil følge midtvejsvalget stat for stat, kan det anbefales at klikke på dette link fra magasinet The New Yorker, hvor man kan lege med et interaktivt kort og klikke sig ind på de afgørende svingstater. Altinget : USA vil give den ultimative oversigt ugen før valget den 4. november, hvor vi også vil komme nærmere ind på, hvilke politiske emner der er de vigtigste for vælgerne.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

0:000:00