Analyse: Prædikanten, den kvindelige CEO og den afroamerikanske læge

WASHINGTON DC - ”Hvis man ikke ved, hvem der vinder kampen om at blive det republikanske partis præsidentkandidat i 2016, kan man satse på det sikre: den ældste og hvideste kandidat.” Det råd fik overtegnede af den erfarne spindoktor James Carville, da jeg spurgte ham til råds i efteråret sidste år. Carville var en succesrig rådgiver for tidligere præsident Bill Clinton, og han er fortsat en ofte brugt politisk analytiker for en række amerikanske tv-stationer. Spørgsmålet er, om den opskrift fortsat holder. For USA bliver fortsat mere mangefarvet, og man kan ikke længere vinde Det Hvide Hus, hvis man kun appellerer til de hvide vælgere. Det måtte Mitt Romney sande på den hårde måde, da han i 2012 vandt 60 procent af denne vælgergruppe – Obama fik 40 procent, men vandt som bekendt valget. Tyve år tidligere ville dette resultat blandt de hvide vælgere have sendt den republikanske præsident ind i det Hvide Hus med massivt flertal.

I dag er de spansktalende vælgere og dem med asiatiske rødder de to hurtigst voksende vælgergrupper, kvinder stemmer mere, end mænd gør, afroamerikanske og unge vælgere møder op i stort tal ved præsidentvalgene, og en ny meningsmåling fra CBS viser, at antallet af vælgere, der identificerer sig selv som ”konservative”, er faldet med otte procent over de seneste fem år. De er fortsat i flertal – 33 procent kalder sig konservative og 25 procent liberale (venstreorienterede) - men i 2010 var tallet 38-19. Hvad der er endnu værre for republikanerne er, at amerikanerne ikke bryder sig om partiet. Blot 29 procent af vælgerne synes ”godt om” GOP, mens respektable 43 procent ”bryder sig om” demokraterne.

Nye boller på suppen?
Set med disse briller ville det ikke være urimeligt at konkludere, at man skulle til at se sig om efter en ny type kandidater, også selv om det traditionelt har været sådan, at disse ikke klarer sig særlig godt under det afgørende republikanske primærvalg. Her skal kandidaterne dels overbevise de resolut højreorienterede – hvide og ofte evangelikalske græsrødder – dels skal de tage hensyn til partiledelsen, som fortsat sværger til de etablerede, donorstøttede erfarne mænd. Det er eksempelvis tilfældet med Jeb Bush, der er favoritten denne gang, efterfulgt af Scott Walker og Marco Rubio.