Analyse: Sverige på vej væk fra blokpolitik

Af Mattias Croneborg
Ansvarshavende chefredaktør, Altinget.se

Det kan ende med en ligning, der ikke kan løses uden et brud med blokpolitikken.

Mattias Croneborg
Ansvarshavende chefredaktør, Altinget.se

STOCKHOLM: Efter resultatet af søndagens valg kan Sverige stå med mellem seks og ni partier i Riksdagen. Det kan medføre en skarp venstredrejning i svensk politik. Men resultatet kan også medføre, at blokpolitikken bliver opløst.

Sverige har en lang og stærk tradition for blokpolitik. Regeringerne har de seneste 65 år enten været socialdemokratiske eller udelukkende bestået af borgerlige partier. Men forudsætningerne for politikdannelsen kan blive ændret markant de kommende fire år. 

De fire borgerlige partier, Moderaterna, Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterna har regeret i fællesskab siden 2006 i blokken kaldet Alliancen. De går til valg i 2014 med et fælles valgoplæg. Vælgerne ved, hvad de får – hvis Alliancen danner en flertalsregering. Men på baggrund af opinionsmålinger er sandsynligheden for en borgerlig regering med eget flertal i Riksdagen stort set ikke eksisterende. 

De seneste fire år har Alliancen regeret uden eget flertal. Alliancen har godt nok været større end venstrefløjen. Men for at stoppe regeringens politik har venstrefløjen – Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänsterpartiet – skullet stemme sammen med det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna i Riksdagen. 

Sverigedemokraterne isoleret
Sverigedemokraterna har for det meste stemt sammen med regeringspartierne. Men begge fløje siger, at de ikke vil have noget med Sverigedemokraterna at gøre. Den mindste mistanke om, at et af partierne har samarbejdet med eller på nogen måde forhandlet med Sverigedemokraterna, har medført store avisoverskrifter. 

Venstrefløjen – eller de rødgrønne – har til forskel fra Alliancen intet formelt samarbejde. Forud for det seneste valg i 2010 var samarbejdet tættere. Fra Alliancens synsvinkel er det derfor blevet et hovedargument, at hvis man stemmer på et af de rødgrønne partier, ved vælgeren ikke, hvad han eller hun får. 

Både Miljöpartiet og Socialdemokraterna forklarer, at de er imod blokpolitikken. Partierne synes, at det låser politikken, og at det mindsker mulighederne for brede, langsigtede aftaler om tunge spørgsmål. Samtidig siger Miljöpartiet, at det ser Socialdemokraterna som sin naturlige samarbejdspartner. Og de fleste observatører tror, at Socialdemokraterna i første omgang vil alliere sig med Miljöpartiet i en regering.

Tæt på spærregrænsen
Hidtil har det også været svært at rykke ved blokpolitikken. Men vælgerne kan ryste den politiske pose godt og grundigt på søndag. Ifølge opinionsundersøgelser er det uklart, hvor mange partier, der kommer ind i Riksdagen ved valget.

Alliancepartiet Kristdemokraterna ligger tæt på spærregrænsen på fire procent. Et resultat, hvor Kristdemokraterna ryger ud af Riksdagen, ville definitivt blive sidste søm i ligkisten for Alliancens regeringsplaner. Partiet har ligget under eller omkring fire procent i opinionsmålingerne de seneste år. Selv Centerpartiet har i perioder ligget tæt på spærregrænsen. 

Samtidig banker Feministiskt Initiativ på porten til Riksdagen. Partilederen, Gudrun Schyman, som tidligere var leder af Vänsterpartiet, har introduceret Tupperware-konceptet i politik. Engagementet er blevet spredt med homeparties, og partiet har i enkelte opinionsundersøgelser ligget i nærheden af eller på spærregrænsen. Partiet overraskede i foråret ved at få en plads i Europa-Parlamentet. I undersøgelser af gennemsnittet fra flere meningsmålinger (poll of polls) har partiet ganske vist kun knap tre procent. Men undersøgelser har tidligere haft svært ved at opfange opinionssvingninger for nyere partier.

Hvis et eller måske to partier i Alliancen ryger ud af Riksdagen, samtidig med at Feministiskt Initiativ kommer ind, vil det give venstrefløjen et enormt opsving, som sandsynligvis ville få over halvdelen af mandaterne i Riksdagen. Dette på trods af, at Socialdemokraterna har meget lave opinionstal. 

Dette vil også medføre, at Sverigedemokraterna ikke længere er tungen på vægtskålen, hvilket partiet har været de seneste fire år.

Krise for de store, opsving for de små
Det er en tendens i svensk politik, at de nyere partier – Sverigedemokraterna, Feministiskt Initiativ og Miljöpartiet – er vokset de senere år. Her overfor står, at Moderaterna og Socialdemokraterna, som i moderne tid enten har haft regeringsmagten eller alternativt har været det største oppositionsparti, aldrig nogensinde har været så små sammenlagt. Det vil sige krise for de store og veletablerede. Opsving for de små og relativt nyetablerede.  

Statsminister Fredrik Reinfeldt har forsøgt og haft succes med at sætte netop regeringsspørgsmålet på dagsordenen i valgkampen. Der står fire partier med et fælles oplæg, som lover at fortsætte i regering sammen – hvis de får vælgernes tillid – mod et mere diffust regeringsalternativ fra venstrefløjen. 

Regeringsspørgsmålet burde således være til gavn for først og fremmest Moderaterna. Men fremgangen er udeblevet i meningsmålingerne. Det kan til dels have noget at gøre med, at statsministeren er blevet kritiseret for at være træt og mangle initiativ. Det kan også skyldes, at den svenske befolkning ifølge opinionsundersøgelser er træt af fastlåst blokpolitik. 

Her kan den svenske befolknings bønner blive hørt. Et scenario for valgresultatet er, at alle borgerlige partier forbliver i Riksdagen, mens Feministiskt Initiativ ikke kommer ind. Både venstre- og højrefløjen riskerer da at blive så små, at de ikke har mandater nok bag sig i Riksdagen til at danne regering. Samtidig lader Sverigedemokraterna til at havne på omkring 10 procent. 

Både statsminister Reinfeldt og Socialdemokraternas partileder, Stefan Löfven, har proklameret, at de ikke kommer til at danne en regering, der er afhængig af støtte fra Sverigedemokraterna. Det kan ende med en ligning, der ikke kan løses uden et brud med blokpolitikken.