Andelsformand i skarp kritik af Carlsbergfondet og Nybolig

Når en udlejningsejendom skifter ejer, skal lejeren tilbydes at overtage ejendommen. Det er et krav i lejeloven.

Men det skete ikke, da Carlsbergfondet for nylig solgte boligejendomme for 1,1 milliarder kroner i København. Boligerne blev nemlig solgt samlet i seks forskellige selskaber. Det møder nu kritik fra landsformand for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Hans Erik Lund, der i en leder langer ud efter både Carlsbergfondet og Nybolig Erhverv.

”Jeg synes derfor, det er beskæmmende at kunne konstatere flere og flere handler, hvor man bevidst prøver at undgå at tilbyde beboerne at købe ejendommen på andelsbasis,” skriver Hans Erik Lund.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation peger på, at det er et hul i loven, som betyder, at man kan komme uden om den såkaldte tilbudspligt.

Vi har, da vi forvalter betroede midler, valgt at sælge til den højeste pris, som kunne opnås for alle selskaberne i en samlet handel.

Jens Otto Veile
Kvæstor, Carlsbergfondet

Og han kritiserer specifikt Carlsbergfondet for at udnytte hullet.

”Selv om beboerne nu oplever at få en ny ejer af deres ejendom, så betyder måden, hvorpå salget er sket, at der ikke bliver mulighed for at købe ejendommene på andelsbasis,” skriver Hans Erik Lund.

Hans Erik Lund kritiserer i samme omgang Nybolig Erhverv for at rådgive ejendomskøbere og sælgere, om hvordan de kommer uden om tilbudspligten.

Pris var afgørende
Carlsbergfondets kvæstor, som har ansvaret for fondens økonomi, Jens Otto Veile forklarer i en mail til Altinget, at fondet har holdt sig til reglerne.

”Carlsbergfondet har ikke omgået lejelovens regler om tilbudspligt. Reglerne er efterlevet,” skriver Jens Otto Veile. Han peger på, at Carlsbergfondet har solgt ejendommene til tre forskellige købere, og ingen af de tre har fået majoriteten i de seks selskaber, der er solgt.

”Der er efter loven og retspraksis ikke tilbudspligt i en situation som den foreliggende, hvor ingen ny aktionær får majoritet i selskaberne, der hver ejer en ejendom,” skriver Jens Otto Veile.

Han tilføjer, at den praksis blev godkendt i en dom fra Østre Landsret i 2004.

”Dommen har været kendt af lovgiver i mere end 12 år, uden at det har givet anledning til ændring af lejelovens regler om tilbudspligt,” skriver Jens Otto Veile.

Jens Otto Veile understreger samtidig, at Carlsbergfondet ikke har oprettet selskaberne i forbindelse med salget. De blev etableret mellem 1928 og 1942, længe før loven om tilbudspligt blev vedtaget.

I har valgt at sælge netop i minoritetsandele – var det for at undgå tilbudspligten?
”Vi har, da vi forvalter betroede midler, valgt at sælge til den højeste pris, som kunne opnås for alle selskaberne i en samlet handel,” skriver Jens Otto Veile.

Utilfredse lejere
De omkring 700 boliger det drejer sig om, er blevet solgt for samlet cirka 1,1 milliarder kroner. Og selv om Carlsbergfondet altså formentlig har retten på sin side, er beboerne i blandt andet en ejendom på Islands Brygge i København utilfredse med beslutningen.

”Vi er meget skuffede over, at det nu viser sig, at Carlsbergfondet tilsyneladende forsøger at unddrage os, beboerne, den mulighed for at stifte en andelsforening, som lejelovgivningens indhold og ånd tilsiger,” siger Flemming Lyngse, der er beboerformand i ejendommen Haraldsborg i en pressemeddelelse.

Godkendt praksis
ABF kritiserer også Nybolig Erhverv for at rådgive sælgere til at bruge en selskabskonstruktion, så man undgår at skulle tilbyde beboerne at overtage ejendommen. Foreningen mener, at det går for vidt, når en markedsrapport fra Nybolig Erhverv i København anbefaler virksomheden en selskabsstruktur, der fjerner tilbudspligten.

”Derfor anbefaler vi også i forbindelse med handler, at ejendomme omfattet af tilbudspligten placeres i en dobbelt holdingstruktur. Det vil sikre, at investeringsinteressen ved et fremtidigt salg, og derved ejendommens omsættelighed, ikke bliver udhulet af risikoen for, at lejerne køber ejendommen,” lyder formuleringen.

Hos Nybolig Erhverv fastslår Kristian Ryom, erhvervsdirektør, at metoden kan bruges til at sikre investeringsinteressen i en ejendom, og påpeger, at ejerstrukturen etableres efter et køb. Altså normalt vil det være, efter lejerne har sagt nej til at købe ejendommen. Næste gang ejendommen sælges, vil lejerne så ikke have krav på at blive tilbudt ejendommen.

”Konsekvenserne af denne ejerstruktur er sanktioneret af domstolene og har været praktiseret i mange år, så det er der egentlig ikke noget nyt i,” skriver Kristian Ryom i et svar til Altinget.

Ønsker lovstramning
Direktør i ABF Jan Hansen forklarer, at organisationen umiddelbart vurderer, at der er tale om en lovlig metode i begge tilfælde. Men han mener, at der tale om en praksis, som er i strid med lovens intention.

”Nu ser vi spekulation i at komme uden om reglerne, så må politikerne jo gå ind og se, om det her også var lovens intention,” siger Jan Hansen.

Både ABF og beboerne i ejendommen på Islands Brygge vil nu henvende sig til Folketingets partier for at få en debat af fremgangsmåden.