Anmeldelse: Elizabeth Warren har som kvinde kæmpet for at nå toppen i USA

ANMELDELSE: Den amerikanske præsidentkandidat Elizabeth Warrens erindringsbog 'En fair chance' er trods alle sine slet skjulte selviscenesættelser en meget læseværdig og humoristisk bog, skriver Mads Fuglede.

Altingets vurdering: 4/6

Mads FugledeAf Mads Fuglede
Folketingsmedlem, historiker og USA-analytiker

Lad det være sagt med det samme: Den politiske erindringsbog er en meget svær genre.

Der findes meget få politiske erindringsbøger, der er virkelig gode, og der findes meget få, der er overvejende tro mod virkeligheden. Den logiske følge af disse pointer er selvfølgelig, at det er meget sjældent, man finder en politisk erindringsbog, der både er sandfærdig og god.

At genren er meget broget, er en følge af, at politikere er forskellige. Man behøver bare at tænke på, at om få år vil Trumps 'Think Big and Kick Ass in Business' stå side om side med Thomas Jefferson og Abraham Lincoln i afdelingen for politiske erindringer.

I amerikansk politik er den præmature erindringsbog næsten altid et forvarsel om, at der er noget andet i gære. Da Elizabeth Warren udgav 'En fair chance – Min kamp for Amerikas middelklasse' (A Fighting Chance) i 2014 vidste alle, at Warren havde besluttet sig for at stille op til et præsidentvalg.

Ved præsidentvalget i 2016 var Warrens vej dog besværliggjort af, at Bernie Sanders, som politisk er placeret det samme sted som Warren, og at en anden dygtig kvinde, Hillary Clinton, begge havde valgt at stille op. Warren valgte til sidst at vente til 2020, hvor hun nu, hvor vi er få primærvalg inde i forløbet, tydeligvis står med meget ringe muligheder for at vinde nomineringen.

Selvom de amerikanske præsidentkandidater bliver ældre og ældre, så må den nøgterne vurdering være, at Warren aldrig kommer til at nå sin drøm om at blive USA's første kvindelige præsident.

Den lange vej mod toppen
Warrens erindringer er mest læseværdige, når hun fortæller om den lange vej, en kvinde har måttet rejse for at nå de øverste lag i det amerikanske samfund, særligt hvis dåbsattesten siger 1949.

Warrens fortælling er også historien om det USA, hvor en kvindes plads er i hjemmet, og hvor hun trods en kærlig og stærk familie må slås for noget så banalt som at komme til at bruge sit indlysende talent.

Der har været mange stop på vejen for Warren, før hun kunne undervise på Harvard eller stille op som senator for Massachusetts. Warren fortæller denne historie, der må have været meget bitter visse steder, med et stort overskud og med megen humor.

Og den svære passage, der handler om den periode, hvor hendes første ægteskab bryder sammen, fordi hun er meget klogere end sin mand og nægter at blive reduceret til værtinde, er sine steder decideret morsom.

Men da hun står alene med det hele, rykker familien sammen om hende og gør det muligt for hende at fortsætte.

Et politisk kampskrift
Warrens erindringer er selvfølgelig også et politisk kampskrift. Hvad de færreste ved, er, at Warren oprindeligt var republikaner og en varm støtte af den type meget fri markedsøkonomi, som Ronald Reagan abonnerede på.

Warren bruger ikke mange kræfter på sin rejse fra den republikanske højrefløj til den demokratiske venstrefløj, men fokuserer i stedet på, hvordan markedet har svigtet den amerikanske middelklasse.

Warrens erindringer er noget så kompliceret som et forsøg på at forklare en økonomisk teori med begivenhederne i sit eget liv. Uanset om man er enig i hendes tro på en meget stram reguleret markedsøkonomi, så er denne del af erindringerne også velformidlet, og man forstår, hvorfor hun på rekordtid blev omdrejningspunktet for Demokraternes lovgivningsproces, da hun ankom til Senatet.

'En fair chance' er trods alle sine slet skjulte selviscenesættelser en meget læseværdig politisk erindringsbog. Jo længere man når i den, desto mere ærgerlig bliver man over, at det allerede nu er afgjort, at der tilsyneladende ikke findes nok venstreorienterede demokrater til at give hende en mulighed for at diskutere økonomi med Donald Trump.

Elizabeth Warren: 'En fair chance. Min kamp for Amerikas middelklasse', 525 sider, Informations Forlag, udkom 7. februar.

Forrige artikel Boganmeldelse: Vi er børn af 1970'erne, ikke 1989  Boganmeldelse: Vi er børn af 1970'erne, ikke 1989  Næste artikel Michael Svarer: Vellykket bog om den globale ulighed Michael Svarer: Vellykket bog om den globale ulighed
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.