Anmeldelse: Ny bog puster støvet af Hørup og præsenterer hans tankegods for dummies

Af Christian Juhl Mølgaard
Navneredaktør, Altinget og historiker

Med sin nye bog, ‘Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati’, har professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen indledt jagten på grundtegningerne til det folkestyre, Viggo Hørup i sin samtid kæmpede for.

Anledningen til afstøvningen af det gamle (radikale) venstrekoryfæ skyldes, at Peter Lauritsen i demokratiet i vor egen tid aner en bekymrende negativ udvikling. Folkestyret er blandt andet udfordret af ekstremisme og populisme, der kan føre til begrænsning af frihedsrettigheder og svækkelse af retssamfundet. 

Trompeter og vajende faner arbejder undertiden med større held i menneskenes sind end gode grunde.

Viggo Hørup
Politiker og redaktør (1841-1902)

Derfor giver det for ham mening med moderne øjne at se tilbage på demokratiforkæmperen, der for langt over hundrede år siden stred og stræbte for den demokratiske sag i et dansk rige, hvor demokratiet endnu var i sin spæde fase, og hvor forfatningsstridens truende skygge lå over det politiske landskab.

“Det er bogens ubeskedne formål at genopfinde interessen for Hørup og dermed for demokratiet,” skriver forfatteren i sit forord og sætter dermed bevidst eller ubevidst lighedstegn mellem de to. Hørup er demokratiet. 

“Hvis bogen lykkes, overbeviser den læseren om, at Hørup er en af de relativt få personer i danmarkshistorien, vi skal blive ved med at huske,” tilføjer forfatteren desuden. Mange kan med andre ord godt gå direkte i glemmebogen. Det er måske lige at drive den en tand for vidt.

Det moderne gennembrud i dansk politik
Det var og er en kontroversiel skikkelse, Peter Lauritsen har kastet sig over. Redaktøren og politikeren Viggo Hørup (1841-1902) stod i forfatningskampens år som en ledende figur for den fraktion af Venstre, der gik under betegnelsen europæerne. Han var medgrundlægger af 'organet for den højeste oplysning', Politiken, og han regnes blandt Det Radikale Venstres åndelige fædre.

Det er ingen tilfældig titel, Peter Lauritsen har valgt til bogen. “Hvad skal det nytte?” er blandt Hørups mest berømte citater, hentet fra folketingstalen 29. marts 1883, hvor han kommenterede et lovforslag om forsvarsvæsenets fremme.

Hvad skulle det nytte at bygge en fæstning omkring København, hvis fjenden blot tog resten af landet og sønderskød hovedstadens værn med nye, effektive kanoner?

Hørup talte mod en antidemokratisk og irrationel militarisme, en ufornuftig, virkelighedsfjern symbolpolitik, der baserede sig på luftige begreber som fædrelandskærlighed og nationens ære. “Trompeter og vajende faner arbejder undertiden med større held i menneskenes sind end gode grunde,” erkendte han med ærgrelse.

Historiker Søren Mørch har kaldt bemærkningen ‘hvad skal det nytte?’ for selve “det moderne gennembrud i dansk politik”, for med hans termer initierede det skiftet fra den “magiske ritualisering over imod den rationelle tilskrivning af mening”.

Bag holdningen til forsvarssagen og til politik i almindelighed skulle der altså ikke blot ligge følelser eller symboltilslutning. Der måtte være en fornuftsbaseret og informeret anskuelse, som realistisk forholdt sig til spørgsmålet om, hvilken forskel politikken gjorde for virkelige mennesker.

Dermed er Hørups antimilitarisme, der i overført og overordnet betydning ikke kun vedrører krudt og kugler, en af de kongstanker, Peter Lauritsen i bogen argumenterer for, at vi kan tage med og tage ved lære af i demokratiet anno 2020.

Mellem flere stole
Bogens opbygning består af tre hovedsektioner. Den første, lange del er biografisk og beskriver Hørups opstigning fra landbobarn til trafikminister. I den anden del, ‘Den sociale revolution’, søger Lauritsen ud fra citater fra taler og skrifter at fremmane og udfolde Hørups politiske filosofi, og i den tredje sektion opridser han eksempler på, hvordan Hørups tankegods kan være nyttigt i nutidens demokratiske samtale og debat.

Det er uden skyggen af tvivl vigtigt at kontekstualisere og sætte scenen for Hørups levned, samtid og virke til en start. Det er trods alt nok de færreste, der har hans biografiske detaljer og produktion i lysende, frisk erindring.

Men i en forholdsvist kort bog som denne, der med undertitlen “på sporet af Hørups demokrati” synes at have filosofien frem for biografien som sit primære sigte, virker doseringen til at være en anelse skæv, og værket er snublende nær ved at sætte sig midt mellem flere stole.

Særligt er et ekstra indskudt langt afsnit om Hørups udenomsægteskabelige affære måske nok interessant og siger noget om den private Hørup. Men om det hjælper på forståelsen af Hørups demokratiske sindelag og ånds virke er nok mere tvivlsomt og kunne let have været berørt i en sidebemærkning i en langt kortere biografisk fremstilling som optakt til bogens egentlige hovedaspekt, den politiske filosofi.

For balancen i bogen gør også, at man som læser kommer i tvivl om, hvad det egentlig er, forfatteren vil? Går man efter den gedigne Hørup-biografi eller et værk, der nidkært samler og analyserer hans filosofiske tanker om folkestyre som optakt til den endelige perspektivering til og dybere diskussion af demokratiet i vor tid?

Resultatet falder et sted i midten, og det er lidt ærgerligt. Det ville have styrket bogen med dens erklærede mål om at opsnuse Hørups demokratiforståelse, hvis der havde været langt større fokus på sidstnævnte side af sagen.

Hørup for dummies
Men når det er sagt, fremstår bogen et langt stykke hen ad vejen som et lettilgængeligt, velskrevet værk; sproget er flydende, citaterne velvalgte, og som lægmandsintroduktion til personen og samfundstænkeren Viggo Hørup, hans tid, tankeverden og åndelige arv fungerer den.

Dog står bogens sidste tredjedel, 'Hørup i dag', hvor Peter Lauritsen for alvor skal sammenfatte og redegøre for Hørups fortsatte relevans, hvilket i parentes bemærket burde være pointen med værket, ærgerligt nok som den svageste.     

Nuvel, den præsenterer et udmærket oplæg til debat med hint til både udlændingestramninger, grænsekontrol og fake news (der på Hørupsk er blevet til "vitterligt vås"), men afsnittet er svært causerende, og forfatterens afsluttende kondensering af Hørups tanker i ti bud i et afsnit med titlen ‘Hørupmanifestet’ står ikke tilnærmelsesvist så skarpt, som den lettere bombastiske titel lader antyde.

Og det er en skam, for der er en pointe i, at Hørup ikke fortjener en plads henslængt i forglemmelsens tåger.    

Vigtigheden af folkets deling efter anskuelser er eksempelvis en af de hørupske paroler. Og når 'anskuelser' forstås som "nogenlunde rodfæstede synspunkter, det tager tid og viden at nå frem til - i modsætning til flygtige sindsstemninger og ophidsede følelsesudbrud", da er buddet om, at folket skal dele sig efter dem ikke så arkaisk, at det ingen gang på jord har i dag. 

Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati Af Peter Lauritsen 160 sider Forlagets pris: 199,95 kroner Udkommer: 28. februar 2020