Boganmeldelse: Ruud Koopmans beskriver på fremragende vis Islams forfaldne hus

Konklusionen der går igen er, at områder, hvor Islam dominerer, er udemokratiske, voldelige, homofobiske, kvindefjendske, intolerante, fattige og uoplyste i sammenligning med resten af verden.  

Rasmus Stoklund (S)
Udlændinge- og integrationsordfører (S)

For god ordens skyld skal denne anmelders udgangspunkt varedeklareres: Jeg mener, vi i den vestlige verden står med enorme integrationsudfordringer med indvandrere og efterkommere fra Stormellemøsten.

Fællesnævneren for alle de nationaliteter, der er overrepræsenteret i de forkerte statistikker og giver ubehagelige svar i værdiundersøgelser om syn på kvinder, ytringsfrihed, homoseksuelle, demokrati med mere, er Islam. Mange vil mene at ovenstående er en banal erkendelse, men ikke desto mindre er store grupper – især på den værdipolitiske venstrefløj – voldsomt uenige.

Uanset om man er enig eller ej, så prøv eventuelt for en stund at lægge personlige erfaringer til side og accepter en udfordring: Fremfør en række relativt skudsikre samfundsvidenskabelige argumenter for, hvorfor mange problemer i den muslimske verden og i den muslimske diaspora i Vesten kan henføres til Islam.

Den opgave er ikke så simpel, som den lyder, fordi religiøst funderede følelser og værdier er abstrakte størrelser, og fordi årsagssammenhænge ofte er særdeles vanskelige at påvise, når der er tale om samfundsspørgsmål med et uendeligt antal variable. Den hollandske sociologiprofessor Ruud Koopmans formår alligevel at løse opgaven i sin bog 'Islams forfaldne hus'.

Koopmans tegner et troværdigt og entydigt mønster ved at sammenligne samfund, som på mange måder er ens, men hvor religionen udgør forskellen. Den nordlige del af Nigeria, som er islamisk domineret, sammenlignes med den sydlige del af landet, som er kristent.

Islamiske Maldiverne sammenlignes med hinduistiske Mauritius. I Australien sammenlignes kristne libanesere med muslimske libanesere og så videre. Alle steder er den deprimerende tendens, at med islamisk dominans følger ufrihed, stagnation og vold.

Demokrati har trange kår
Hvor demokratiet har været på fremmarch i resten af verden er udviklingen desværre gået den modsatte vej i den muslimske verden de seneste 50 år. Til gengæld fører de islamiske lande konkurrencen om antal diktaturer med 25 mod 22 ikke-islamiske.

Men kunne forklaringen på ufriheden findes i landenes økonomiske situation? Nej, skriver Koopmans, for i ikke-islamiske lande er der en positiv sammenhæng mellem velstand og demokrati, mens der i islamiske lande er en negativ sammenhæng.

Skyldes det manglende demokrati så landenes fortid som kolonier? Nej, i både islamiske og ikke-islamiske lande er længere kolonitid forbundet med mere demokrati og frihed. De to mest frie muslimske lande, Tunesien og Senegal, har været koloniseret i mange år.

Nogle vil argumentere for, at man ikke kan påstå, at Islam er årsagen til, at demokratiet ikke trives i muslimske lande. Synspunktet virker blot lidt teoretisk, når det i praksis viser sig, at islamiske lande i praksis næsten aldrig formår at spille efter demokratiets regler.

Behov for islamisk reformation
Konklusionen, der går igen, er, at områder, hvor Islam dominerer, er udemokratiske, voldelige, homofobiske, kvindefjendske, intolerante, fattige og uoplyste i sammenligning med resten af verden.

Og Koopmans dokumenterer med sit grundige empiriske arbejde, at årsagen til den muslimske verdens problemer ikke er vestlig imperialisme eller alt mulig andet. Årsagen er Islam, og tiden er inde til en reformation, hvis Stormellemøsten en dag igen skal blomstre med frihed, menneskeværd, oplysning og velstand.  

Det eneste, jeg savner i bogen, er en indholdsfortegnelse, som ville gøre det enklere at overskue bogens struktur og orientere sig i de mange interessante undersøgelser, som Koopmans gennemgår.

Mange vil sikkert finde Koopmans konklusioner ubekvemme, men afviser man hans omfattende og empiriske baserede erkendelser, skylder man at pege på andre årsager til den islamiske verdens problemer med tilsvarende stærk forklaringskraft, og det bliver ikke nemt.

Jeg kan varmt anbefale Ruud Koopmans bog, som er et særdeles velkomment bidrag i en udlændinge- og integrationsdebat, hvor holdninger og årsagssammenhænge for ofte er baseret på mavefornemmelser, manipulerede tal og hjemmestrikkede teorier om tonen i debatten.

Ruud Koopman. ’Islams forfaldne hus’. Oprindeligt udgivet i 2019. 244 sider. Pris. 299,50. Udgivet på forlaget Pressto.