Anmeldelse af 
Nima Zamani

Anna Libaks debatbog bidrager ikke med noget nyt til værdikampen

ANMELDELSE: Anna Libaks bog om værdikampen i det 21. århundrede virker som et stykke uforløsende - og til tider ubeslutsomt - venstrehåndsarbejde. Den skal dog krediteres for at være et overskueligt og opsummerende opslagsværk.

Man forventer meget mere, når man åbner en bog med Anna Libaks navn på forsiden, skriver Nima Zamani om Libaks nye debatbog 'Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist'.
Man forventer meget mere, når man åbner en bog med Anna Libaks navn på forsiden, skriver Nima Zamani om Libaks nye debatbog 'Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist'.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Nima Zamani
Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist. Værdikampen i det 21. århundrede
Anna Libak
280 sider, Kristeligt Dagblads Forlag, udkom 26. oktober

Jeg kan så godt lide Anna Libak som skribent og debattør. Altid retfærdighedssøgende på en pragmatisk facon, der inspirerer mennesker til at se tingene fra begge politiske sider.

At være i stand til ikke blot at se tingene fra egen side, men også sin meningsmodstanders, er en mangelvare i nutidens værdikamp, hvor udpræget krænkelsesparathed ofte udelukker al fornuft og forsøg på fælles forståelse. I sin nye debatbog formår Anna Libak forholdsvist nøgternt at se tingene fra begge sider, men det er desværre også bogens eneste stærke side.

Man bliver præsenteret for en fin opsummering af dét, der bevæger og har bevæget sig på begge politiske sider. Indholdet kommer dog ikke længere ud over rampen end en samling af midtersøgende debatindlæg i Berlingske. Der leveres som sådan ingen betragtninger om værdikampen, som man ikke allerede har læst fra en hvilken som helst anden moderat borgerlig.

Der leveres som sådan ingen betragtninger om værdikampen, som man ikke allerede har læst fra en hvilken som helst anden moderat borgerlig.  

Nima Zamani

Bogen fungerer til gengæld hen ad vejen som en god lærebog. Overskuelige kapitler om den historiske udvikling indenfor værdikampen samt indledende underrubrikker om hvert kapitels indhold gør Libaks nye udgivelse til et fint - og i øvrigt forholdsvist nøgternt - opslagsværk. Målgruppen kunne, med bogens letlæselige og pædagogiske karakter, passende være de ældste gymnasieelever eller yngste universitetsstuderende. Nogen, der ønsker en hurtig og nem adgang til nyttig viden om dét, der er værd at vide om datidens og nutidens vestlige værdikamp.

En pot-rygende Libak
Men Anna Libak benytter sig også af jeg-fortællende episoder fra sit eget liv til at eksemplificere venstrefløjens historiske overtagelse af meningsmagten. Her læser man om Libaks ungdomsår som pot-rygende aktivist-medløber, der senere blev stadigt mere opmærksom på venstrefløjens hykleri.

De selvbiografiske elementer er interessante og kalder på nysgerrighed, men kombineret med en pensum-agtig beskrivelse af værdikampen efterlader det desværre læseren med en følelse af forfatterens ubeslutsomhed. Det fremstår som et desperat og således mislykket forsøg på ikke at virke overfladisk. “Gi’ noget af dig selv, Anna!”, kan man næsten høre forlagsredaktøren sige i en brainstorm, hvor det også havde været okay at sige 'nej'.

Jeg er langt hen ad vejen enig med Libaks fremstilling af datidens og nutidens værdikamp.

Ja, positiv særbehandling er en lappeløsning. Lovgivning kan og skal ikke tage hensyn til de få menneskers særlige følelser. Trump og højrefløjen føler sig ligesom Thunberg og venstrefløjen krænket. Hvide er ikke automatisk racister. Hvide er også undertrykte. Omvendt racisme findes også. Og man bør ikke være skyldig før det er bevist.

Ingen strukturelle problemer? 
Men intet lader ifølge Libak til at være strukturelt. Hun anerkender, at der findes problemer på forskellige områder, men de er ikke systematiske og dermed strukturelle. Som eksempel nævner hun ghetto-pakken. Denne betragter hun ikke som andet end et forsøg på at løse integrationsproblemer.

Det forekommer besynderligt - når nu bogens hensigt er at råbe op om alles retssikkerhed og lighed - at hun ikke ser bare en snert af noget systematisk diskriminerende i, at overtrædelser af straffeloven giver dobbeltstraf i bestemte områder. Områder, der er så store, at det går udover alt for mange, der intet har med de få kriminelle at gøre. Altså præcist dét, Libak - med titlen 'Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist' - opfordrer til at lade være med som samfund.

Dertil mener Libak, at der ikke findes strukturel sexisme i Danmark. Det er muligt, men der findes jo beviseligt store problemer med sexisme i Danmark. Kampen om ord vinder Anna Libak så absolut. Til gengæld bliver tilgangen til problemerne ofte så akademisk stædige, at hun fjerner sit fokus fra problemerne.

Der konstateres nogle korrekte tilstande om en folkedomstol, der er løbet helt og aldeles løbsk. Her vækker det dog - taget i betragtning, hvor stor en indflydelse det har haft på netop den tilstand - forundring, at sociale medier ikke udgør et selvstændigt kapitel, og i øvrigt nærmest ikke prioriteres, i en bog på knap 300 sider.

Forudsigelig konklusion 
Stol på systemet. Stil færre spørgsmål. Ellers ødelægger vi noget godt. Dét synes groft sagt at være den korrekte, men næsten overraskende forudsigelige konklusion i borgerlige Libaks ny udgivelse om værdikamp og krænkethed siden 1960'erne.

Det er et kompliment til Anna Libak, at man simpelthen forventer meget mere, når man åbner en bog med hendes navn på forsiden. 'Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist' virker ærligt talt som et stykke uforløsende - og til tider ubeslutsomt - venstrehåndsarbejde. Den skal dog krediteres for at fungere som en overskuelig og opsummerende parlør over den moderne histories værdikamp.

Anna Libak: 'Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist. Værdikampen i det 21. århundrede', 280 sider, Kristeligt Dagblads Forlag, udkom 26. oktober

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Libak

Udlandsredaktør, Weekendavisen, foredragsholder
cand.mag. i samfundsfag og russisk (Aarhus Uni. 2009), sprogofficer (Forsvarsakademiet 1987)

0:000:00