Kommentar af 
Anne Lea Landsted

Anne Lea Landsted til danske muslimer: Den bedste protest er din stemme

KOMMENTAR: Det er forståeligt, at muslimske borgere med ikke-dansk baggrund kan føle sig politisk hjemløse. Men hvis de bliver på sofaen 5. juni, får det i sidste ende negative konsekvenser for demokratiet.

Hvis flere indvandrere og efterkommere stemmer 5. juni, kan det give politikerne incitamentet til at ændre retorik og formulere en politik, der også varetager deres interesser, skriver Anne Lea Landsted.
Hvis flere indvandrere og efterkommere stemmer 5. juni, kan det give politikerne incitamentet til at ændre retorik og formulere en politik, der også varetager deres interesser, skriver Anne Lea Landsted.Foto: Palle Hedemann/ Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig var jeg på rådhuset for at brevstemme.

På vej op ad trappen fulgtes jeg med en ung dansker med anden etnisk baggrund end min. Vi talte kort om valget, og jeg sluttede med at sige: Husk nu at stemme, inden vi skiltes. Han var allerede på vej en etage længere op, da han pludselig standsede, vendte sig om og spurgte: Hvorfor?

Reaktionen kom helt bag på mig, fordi han virkede utrolig velorienteret og blandt andet havde fulgt med i valgdebatterne. Jeg fik desværre ikke hans navn, men har valgt at kalde ham Ali.

Ali er efterkommer, som det så fint hedder i statistikkerne. Han er en af dem, politikerne taler om, særligt under denne valgkamp, men sjældent taler med, selvom han er i gang med en videregående uddannelse og har fulgt den vej, det danske system har bedt ham om at følge. Men han har ingen forhåbninger om, at hans stemme vil ændre noget som helst og overvejer derfor at stemme blankt eller måske helt at blive hjemme i protest.

Fakta
Anne Lea Landsted er journalist, forfatter og debattør, tidligere underviser i journalistik og har en fortid som politisk journalist på Christiansborg.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Og det er han ikke alene om.

Ved det seneste folketingsvalg stemte kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, mens 47 procent valgte sofaen. Indvandrernes stemmeprocent lå lidt højere. 66 procent satte kryds ved et parti eller en kandidat eller stemte blankt 18. juni 2015, men det var stadig et pænt stykke under de etniske danskere, som slog noget nær verdensrekord ved at møde talstærkt op i stemmeboksene på valgdagen.

Hvis Folketinget afspejlede virkeligheden, skulle der sidde 17 folketingsmedlemmer med ikke-dansk baggrund i salen. I øjeblikket sidder der kun to.

Anne Lea Landsted

Yosef Bhatti er specialkonsulent på Roskilde Universitet og har forsket i valgdeltagelse. Han kalder det ”et symptom på demokratisk afmagt og dårlig integration”, når en så stor gruppe borgere føler, at det ikke nytter noget at stemme.

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det vil sige, at vi vælger de politikere, vi mener repræsenterer os bedst, og som kan træffe de rigtige beslutninger for os. Ideelt set burde Folketinget derfor afspejle vælgernes sammensætning, både hvad angår alder, køn, etnicitet og uddannelse. Det gør det ikke. Der sidder stadig flest hvide mænd.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse er der knap 800.000 indvandrede og efterkommere i Danmark. 793.601 for at være helt præcis. Langt den største gruppe, lidt over en halv million, kommer fra ikke-vestlige lande. Det svarer til rundt regnet ti procent borgere med anden etnisk baggrund, der bor i Danmark, men er fysisk fraværende i det politiske landskab.

Hvis Folketinget afspejlede virkeligheden, skulle der sidde 17 folketingsmedlemmer med ikke-dansk baggrund i salen. I øjeblikket sidder der kun to. Det er Naser Khader fra De Konservative og Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet. De har henholdsvis syrisk og palæstinensisk baggrund.

Høj valgdeltagelse bliver i udlandet betragtet som et tegn på et sundt demokrati med en vellykket politisk inklusion og integration. Danmark bliver i den sammenhæng fremhævet som lidt af et mønstersamfund. Det er vi også for 90 procent af danskernes vedkommende, men 10 procent føler sig udenfor og bagud på point.

Professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet taler i en analyse af det seneste kommunal- og regionsrådsvalg om et demokratisk A- og B-hold, hvor B-holdet mere eller mindre har valgt demokratiet fra.

Jeg kan godt forstå, hvis Ali og andre muslimske borgere med ikke-dansk baggrund kan føle sig politisk hjemløse. Særligt når partier som Socialdemokratiet og SF, der traditionelt får flest indvandrerstemmer, nu er rykket så langt til højre i deres udlændingepolitik, at det efterhånden er svært at se forskel på dem og Dansk Folkeparti.

Men hvis de lader være med at deltage i valgene, kan det i sidste ende få negative konsekvenser for demokratiet, fordi politikerne så helt vil miste incitamentet til at ændre retorik og formulere en politik, der også varetager deres interesser.

På Facebook er der oprettet en gruppe, der skal få ”Muslimer til stemmeboksene”, som den hedder. Den er oprettet af 29-årige Ramzia Aldahan og en række af hendes familiemedlemmer og venner.

Hun er socialrådgiver og dansk-palæstinenser, og facebooksiden er dels en protest mod de politikere, der ikke længere vil integrere muslimer, men smide dem ud, dels et forsøg på at få muslimer til at forstå, at det er vigtigt at stemme, når man bor i Danmark. Gruppen blev oprettet, kort efter valget blev udskrevet, og har i skrivende stund næsten 22.000 medlemmer.

Jeg fik aldrig svaret Ali, da jeg mødte ham på trappen på Frederiksberg Rådhus, så det vil jeg forsøge at gøre her. Kære Ali. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig uden for fællesskabet, når du lytter til den politiske debat. Jeg kan heller ikke garantere, at din stemme alene vil ændre noget her og nu, men den vil sende et vigtigt signal til politikerne og andre om, at du er engageret. Så den bedste protest er ikke at blive på sofaen, men at sætte dit kryds. Godt valg.

------

Anne Lea Landsted er journalist, forfatter og debattør, tidligere underviser i journalistik og har en fortid som politisk journalist på Christiansborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00