Anne-Marie Meldgaard stopper i politik

Jeg håber meget, at kredsen finder en kvindelig kandidat. Hvis vi ser på Århus som helhed, er der tre unge mænd at vælge imellem. Der er også brug for en kvindelig kandidat.
Anne-Marie Meldgaard (S)
MF
De genopstiller ikke:
Britta Schall Holberg (V)
Preben Rudiengaard (V)
Jens Vibjerg (V)
Jens Kirk (V)
Lone Møller (S)
Vibeke Grave (S)
Niels Sindal (S)
Lise von Seelen (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Jens Christian Lund (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Søren Krarup (DF)
Jesper Langballe (DF)
Hanne Agersnap (SF)
Jakob Axel Nielsen (K)
Lone Dybkjær (R)
Niels Helveg Petersen (R)
Bente Dahl (R)
Jørgen Poulsen (R)
Line Barfod (EL)
Den 62-årige politiker har meddelt sin valgkreds, Århus 1. kreds syd, at hun ikke ønsker at fortsætte i Folketinget efter næste valg.
Hun har endnu ikke besluttet, hvad hun skal lave, når hun stopper, men hun agter ikke at gå på hverken pension eller efterløn.
Hun fastslår, at hun har haft 20 fantastiske år i Folketinget, og at beslutningen om at stoppe har været svær. Men nu er tiden kommet til at prioritere familien og helbredet efter 20 års "rakkerliv" mellem bopælen i Århus og København.
"Hvad jeg præcist skal lave, har jeg ikke spekuleret over endnu. Der er masser af ting, man kan give sig i kast med, når man ikke skal bruge fire dage om ugen i København," siger Anne-Marie Meldgaard.
Jørgen Tjørnehøj, der er formand for Socialdemokraterne i Århus 1. kreds syd, oplyser, at arbejdet med at finde Anne-Marie Meldgaards afløser først går i gang på den anden side af efterårsferien. Der er ingen kandidater i kikkerten på nuværende tidspunkt, siger Tjørnehøj, der beklager Meldgaards afgang og roser hendes mangeårige indsats i Folketinget.
Anne-Marie Meldgaard, som er formand for Folketingets Europaudvalg, overlader til kredsen at finde hendes afløser, men vil gerne give sin mening til kende om kandidatfeltet, når det er på plads.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt




































