Kommentar af 
Anne Sofie Allarp

Anne Sofie Allarp: #Metoo handler ikke om social udrensning

KOMMENTAR: #Metoo kan ikke reduceres til enkelte brodne kar, som man kan fjerne og dermed fjerne problemet. Spektakulære enkeltsager må ikke fjerne fokus fra det vigtige: at vi får en reel kulturændring, skriver Anne Sofie Allarp.

At blive seksualiseret i en ikke-seksuel situation er en undertrykkelse, skriver Anne Sofie Allarp.
At blive seksualiseret i en ikke-seksuel situation er en undertrykkelse, skriver Anne Sofie Allarp. Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kritikere af Radikale glemmer, at en uvelkommen hånd på et lår meget vel kan være hånd nummer 20, 30,50 eller 100 i et ungt kvindeliv. En lummer bemærkning ville være nem nok at ryste af sig, hvis den ikke var bemærkning nummer syv i oktober.

Chikanen af unge kvinder i det danske samfund er et brutalt indvielsesritual til voksentilværelsen. Det er vores sociale kontrol. Mange af os, der har været igennem det ritual, er formet af det. Vi har brugt store mængder af energi på at takle vores frustration og vrede over at få vores privatsfære reduceret til et Tivoli, som fremmede kan træde ind og ud af efter forgodtbefindende og aldeles straffrit. Vi er gået ind i et arbejdsliv på helt andre præmisser. Vi har konstant skullet forholde os til en række andre dagsordner end de arbejdsmæssige. Og når vi er taget hjem fra arbejde, så har vi været opmærksom på, hvem der gik bag os på gaden, og hvem der satte sig ved siden os i bussen.

Vi har ikke været betragtet som ligeværdige, for værdighed er vi ikke blevet tildelt. At blive seksualiseret i en ikke-seksuel situation er en undertrykkelse, bare spørg den mandlige pædagog, der bliver bedt om ikke at kramme børnene eller skifte ble, fordi han er mand. Det er uværdigt.

Kritikere af Radikale glemmer også, at mænd ikke er amøber. At langt de fleste mennesker med et y-kromosom udvikler sig kognitivt efter spædbarnsstadiet. De kan godt skelne mellem en berøring, der er velkommen, og én der foregår mellem mennesker, blandt hvem, der ikke er den type intimitet. Mænd er ikke en tilbagestående udgave af homo-sapiens. Bestemt heller ikke Morten Østergaard.

Fakta
Anne Sofie Allarp (f. 1972) er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er i dag tilknyttet flere medier som vært, kommentator og skribent. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Forløbet hos de radikale er helt åbenlyst uskønt. Morten Østergaard skulle med det samme have erklæret sig inhabil i behandlingen af sagen, og han ville muligvis have kunnet klaret skærene ved at være åben, ærlig, menneskelig og relevant på substansen.

Der er mange, der tillægger Lotte Rods ønsker om at holde det internt for meget vægt. Morten Østergaard er jo netop ikke længere leder i den sag, han er part, og som part har han ret til at tackle sagen, som, han nu mener, er bedst. Såfremt han har erklæret sig inhabil, selvfølgelig. Pilen peger tilbage på ham, uanset hvordan man ser på sagen.  

I efteråret 2017 eksploderede #metoo i USA og sendte trykbølger rundt i mange lande, men ikke Danmark, som længe har snorksovet tornerosesøvn på forestillingen om, at ligestilling er noget, vi fik overstået i 1970'erne.

Anne Sofie Allarp

Men kritikere af Radikale har ret i én ting. Denne samtale om vores kultur må ikke reduceres til en jagt på og social udrensning af de menneskelige udslag af den kultur.

Dette problem kan ikke reduceres til nogle få brodne kar. Og fjerner man dem, har man overhovedet ikke løst problemet. De brodne kar er en del af en brodden kultur, som vi alle er bærere af. Det er den, der skal rettes op. Det er der en mulighed for nu, hvis vi kommer tilbage på sporet.

For samtalen er vigtig, og den har været svær at starte herhjemme. Danskheden har mange særkender. Blandt dem er evnen til ikke at lade et problem eller en presserende problemstilling ødelægge den gode stemning. Og da særligt når problemet eller problemstillingen bor i vores kultur, som vi fejrer som ufejlbarlig, ja næsten fredhellig.

I løbet af det seneste årti har spørgsmålet om sexisme trængt sig på i hele Vesten. I 2012 begyndte den bevægelse, der hedder 'everyday sexism project', med en hjemmeside startet af en kvinde, der var grundigt træt af at blive befamlet i metroen. Projektet gik viralt og siden verden rundt, men fik ikke ordentligt fat i Danmark.

I efteråret 2017 eksploderede #Metoo i USA og sendte trykbølger rundt i mange lande, men ikke Danmark, som længe har snorksovet tornerosesøvn på forestillingen om, at ligestilling er noget, vi fik overstået i 1970'erne. Sofie Linde var det vækkeur, der skulle til. Hun har med rette indskrevet sig i historiebøgerne for den indsats.

Læs også

De seneste to måneder har været startskuddet til den samtale, som er så vigtig. Og hele den politikerstand, der virkelig ikke har noget tøj på, når det kommer til ligestilling, er vigtig at få med.

Statsministeren, hvis folketingsgruppe for 75 procents vedkommende består af mænd, og hvis regering for to tredjedeles vedkommende består af mænd, og hvis parti ikke som sådan er gået først med renhed og konsekvens i de her sager, kan gøre langt mere end at holde skåltalen om #metoo under sin åbningstale til Folketinget i tirsdags.

Hun kunne sætte sig for at afdække omfanget af den chikane og den vold, som et dansk kvindeliv indebærer. Vi har indicier på det. I sexus-undersøgelsen af danskernes sexliv fra 2019 rapporterer 15 procent af danske kvinder midt i livet, at de har været udsat for et seksuelt overgreb.

En rapport fra det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder fra 2014 placerede Danmark højst i Europa, når det kommer til vold og chikane. Placeringen fik os som samfund til at forkaste den samme rapport, som i andre lande blev hædret og præmieret. Men nu er tiden kommet til at turde se nøgternt på omfanget.

Hvis statsministeren og de øvrige politiske partier ønsker troværdighed på dette område, så skal der undersøgelser og forskning til i en helt ny skala, og resultaterne skal følges op af handling og først og fremmest en kontinuerlig politisk bevidsthed og prioritet af området. Og forhåbentlig vil dette også kunne holde os på sporet, så vi ikke lader spektakulære enkeltsager agere som lynafleder fra essensen: At der er behov for en egentlig kulturforandring. 

.....

Anne Sofie Allarp (f. 1972) er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er i dag tilknyttet flere medier som vært, kommentator og skribent. 

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sofie Allarp

Kronikredaktør, Berlingske, forfatter
cand.jur. (Københavns Uni. 1999)