Ansatte var alene med farlige beboere og udsat for ”betydelig fare” på herberg, hvor København mistænkes for at trække penge ulovligt ud til sig selv

Personalet har oplevet at blive overfaldet, spyttet på og råbt ad.

I et tilfælde har de måtte trække sig tilbage på et kontor og låse døren for at komme i sikkerhed. For derefter at ringe til politiet.

Episoder som disse har ikke været usædvanlige for de ansatte på natcafeen Café Klare på Vesterbro, hvor man arbejder med hjemløse, psykisk sårbare og socialt udsatte kvinder, der overnatter på herberget.

Her er kvinderne kendt for at kunne have ”uforudsigelig og udadreagerende adfærd”.

Nogle er dømt for vold mod ansatte på andre bo- og behandlingssteder, og nogle har behandlingsdomme for tyveri og røveri.

Og der er risiko for, at de bærer stikknive.

Det er også en kritisabel sag i lyset af, at Mændenes Hjem har kørt med nogle af de højeste døgntakster for herberg i København overhovedet, og ikke mindst af at Københavns Kommune tilsyneladende har brugt en del af midlerne på ansatte, der slet ikke arbejder på herberget.

Karina Bergmann, medlem af socialudvalget (K)

Alligevel var de ansatte alt for ofte sat i situationer, hvor de var alene med kvinderne – alene uden en kollega i nærheden, som kunne træde til, hvis det gik galt.

Det konkluderer Arbejdstilsynet i et notat, som Altinget har fået aktindsigt i, hvor tilsynet skriver, at "alenearbejdet" på Cafe Klare ”udsætter de ansatte for en betydelig fare, som ikke er forebygget tilstrækkeligt”.

I notatet fra april 2022 krævede tilsynet med et såkaldt strakspåbud, at man skulle få styr på sikkerheden hurtigst muligt.

”Der er risiko for, at utilstrækkelig forebyggelse af risikoen for vold kan forringe ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt,” skrev tilsynet, efter at man havde besøgt herberget.

Alvorlig sag
Der er meget i tilsynets notat, der indikerer, at der er behov for flere medarbejdere på stedet, mener SDU-professor Peter Hasle, der kalder det ”alvorlige arbejdsproblemer, som der skal gøres noget ved”.

”Tilsynet beskriver fysiske konfrontationer og alvorlige krænkelser, som på normale arbejdspladser ville være enestående, hvis de skete bare en enkelt gang, mens det her sker regelmæssigt.”

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen kalder også sagen alvorlig og mener ikke, at den slags burde ikke forekomme.

"Folk kommer med ind med store problemer, og de kan reagere uforudsigeligt. Overfald eller konfrontationer kan have store konsekvenser for de ansatte, fordi det kan føre til angst eller depression," siger Benny Andersen og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at Mændenes Hjem og Københavns Kommune bør tage affære."

Café Klare hører under Mændenes Hjem, der har en såkaldt driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Gransker kommunens takst
I de samme måneder i foråret 2022, hvor Arbejdstilsynet lavede sit notat, var Socialtilsynet med stigende intensitet begyndt at undre sig:

Ressourcerne, som blev brugt på de københavnske herberg som Cafe Klare, syntes ikke at stå mål med størrelsen af den takst, som kommunen krævede for at huse udsatte og hjemløse.                                   

"Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet fortsat har få medarbejderressourcer. Særligt set i forhold til den takst, der gennem flere år er fastsat i samarbejdet med driftsoverenskomsten med Københavns Kommune.”

Sådan skrev tilsynet om den takst, som Socialministeriet i marts 2023 indledte en undersøgelse af.

Taksten kan nemlig være i strid med loven, fordi Københavns Kommune har betalt for egne ansatte med millioner af kroner, som landets øvrige kommuner betaler for at have borgere på københavnske herberg, og som skal gå til medarbejdere, der er tilstede på herberg og krisecentre.

”Jeg kan ikke udlede det med sikkerhed. Men tilsynets rapport tyder på, at der mangler ressourcer på Mændenes Hjem. Derfor er det rimeligt at undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse mellem takst og ressourcer. Men det ville kræve, at man havde sammenlignelige tilfælde andre steder,” siger Peter Hasle.

Benny Andersen påpeger, at det er den slags spørgsmål og udfordringer, som man har Socialtilsynet til at undersøge: ”Det bliver interessant, hvordan det bliver forklaret af kommunen,” lyder det.

Foreslår flere ressourcer
Socialtilsynet skriver også i sin rapport fra november 2022, at man fastholder, at ”tilbuddets målgruppe med den tilhørende kompleksitet bør imødekommes af flere medarbejderressourcer”.

Hverken socialborgmester Karina Vestergaard Madsen (EL) eller Socialforvaltningen ønsker at kommentere sagen, og i stedet henviser kommunen til, at arbejdsmiljøsager er arbejdsgiverens ansvar. 

Den konstituerede forstandergruppe for Mændenes Hjem, Majken Fuglsang, holder taksternes størrelse ud i strakt arm:

”Der er alene tale om et forhold mellem Socialforvaltningen og Tilsynet, som Mændenes Hjem ikke er en del af,” skriver hun i en mail til Altinget og fortsætter:

”Hvad bemandingen på Cafe Klare angår, er der tale om et påbud fra arbejdstilsynet, som er håndteret ved en handleplan, hvorved de nødvendige skridt er taget.”

Partier undrer sig
Københavns Kommune har for nylig ændret praksis – i hvert fald for 2023 – så man ikke indregner den type af udgifter, som bliver undersøgt af Socialministeriet.

Men ellers har kommunen fastholdt, at man ikke har gjort noget galt, blandt andet fordi taksterne ifølge kommunen selv er blevet godkendt af en revisor. 

På Rådhuset i Københavns Kommune undrer både SF og Konservative sig over takstniveauet for byens herberger og krisecentre.

"Det er også en kritisabel sag i lyset af, at Mændenes Hjem har kørt med nogle af de højeste døgntakster for herberg i København overhovedet, og ikke mindst af at Københavns Kommune tilsyneladende har brugt en del af midlerne på ansatte, der slet ikke arbejder på herberget,” siger Konservatives Karina Bergmann.

I slutningen af marts skal Københavns Kommune aflevere sin redegørelse til Socialministeriet i sagen om, hvorvidt de har brugt herberger og krisecentre til at betale for egne ansatte.