Christine Antorini
Der er for mange, som ikke gør sig umage nok i gymnasiet, mener undervisningsminister Christine Antorini (S). (Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk)

Antorini giver opsang til sløsede gymnasieelever

14. juni 2014 kl. 16:22
FOLKEMØDE: For mange ressourcestærke unge sløser sig igennem gymnasiet, og det spolerer undervisningen for især de svage elever. Det mener undervisningsminister Christine Antorini (S), som understreger, at de unge skal gøre sig umage og passe deres skole.
| Flere

Der er alt for mange ressourcestærke unge, der sløser sig igennem gymnasiet, og som ikke har noget problem med at pjække fra undervisningen, hvis de ikke lige orker at troppe op.

Det mener undervisningsminister Christine Antorini (S), som nu kommer med en skarp opsang til landets gymnasieelever.

“Der er for mange, som ikke gør sig umage nok i gymnasiet. Det er et problem, som især rammer unge fra uddannelsesfremmede hjem, der er kvikke, men som har brug for ekstra tid til at knække gymnasiekoden,” siger hun og fortsætter:

“Noget af det, der er med til at spolere deres undervisning, er de super ressourcestærke unge, som tror, at de bare kan glide igennem gymnasiet, og som synes, det er i orden at pjække lidt. Men der er brug for at sende et klart signal om, at man skal gøre sig umage og passe sin skole. Ikke kun for sin egen, men også for klassefællesskabets skyld, for det betyder sindssygt meget for læringsmiljøet, om de er der eller ej,” siger undervisningsministeren.

Alle uddannelser på forhandlingsbordet
Meldingen kom i forbindelse med en debat på Folkemødet på Bornholm, hvor gymnasiet har været et af hovedtemaerne under de mange uddannelsesdebatter.

Efter sommerferien vil regeringen præsentere sit udspil til det kommende eftersyn af gymnasiet, som er blevet de danske unges foretrukne ungdomsuddannelse. 73 procent af de unge i grundskolen har søgt ind på en af de fire gymnasieuddannelser i år. Det har fået flere politikere og uddannelsesaktører til at sætte spørgsmålstegn ved, om tallet er for højt, og om det faglige niveau i gymnasiet er faldet.

Undervisningsministeren understreger, at regeringen vil kigge på alle de fire gymnasiale ungdomsuddannelser, som ud over det almene gymnasium (stx) tæller det tekniske gymnasium (htx), handelsgymnasiet (hhx) og hf.

“Mange tror, at det blot er det almene gymnasium, vi skal se på, men det er ikke rigtigt. Det er vigtigt, at alle fire uddannelsesveje er så gode som muligt, og at vi samtidig holder fast i de forskellige uddannelsesprofiler,” siger ministeren.

Skal gøre op med suppleringskurser
Målet med eftersynet er først og fremmest at sikre, at flere unge får de adgangsgivende fag og niveauer, de skal bruge for at komme ind på en videregående uddannelse, mens de stadigvæk går i gymnasiet.

Antallet af personer, der må supplere deres studentereksamen med ekstra fag på de gymnasiale suppleringskurser, er nemlig eksploderet i de seneste år. Og de mange suppleringskurser kostede sidste år statskassen 224,5 millioner kroner.

“Når så mange unge tager supplerende kurser efter gymnasiet, så er er noget, som ikke er godt nok,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun tidligere på ugen holdt sin afslutningstale i Folketingessalen.

De borgerlige har tidligere meldt ud, at der er brug for at luge ud i nogle af de mange forskellige studieretninger, der findes. Derudover har blandt andet de Konservative og Liberal Alliance talt varmt for at gøre matematik B obligatorisk i alle fagpakker.

Undervisningsministeren er åben for at se på både matematik B og de forskellige studieretninger under de kommende forhandlinger. Mere konkret ønsker hun dog ikke at være på nuværende tidspunkt.

V: Gymnasiet er ikke det rigtige valg for alle.
Derudover skal regeringen, SF og de borgelige partier i gymnasieforligskredsen også tage stilling til, hvor højt adgangskravet til gymnasiet skal være.

Regeringen og SF holder fast i, at adgangskravet til gymnasiet og erhvervsskolerne skal være ens, hvilket vil sige et karaktergennemsnit på 2 i dansk og matematik.

“Det handler om, at de unge skal have et minimum af faglighed med sig, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Men det betyder jo ikke, at de unge ikke vil gøre sig umage alligevel, når de går i grundskolen,” siger undervisningsministeren.

De borgerlige partier mener derimod, at det skal være langt højere. Dansk Folkeparti vil hæve adgangskravet til 7, mens Venstre mener, det skal ligge på 4.


Venstres næstformand, Kristian Jensen, understreger, at gymnasiet er studieforberedende. Han mener derfor, det er et stort problem, at mange enten ikke bruger studentereksamen til at læse videre, springer fra i løbet af de tre år eller tager en erhvervsuddannelse bagefter.

“Derfor har vi brug for at målrette gymnasiet, og et karakterkrav på 4 vil sikre, at dem, der kommer ind på gymnasiet, kan bruge studentereksamen til at tage en videregående uddannelse. Gymnasiet er ikke det rigtige valg for alle, og hvis man gerne vil blive klogere på livet, skal man tage på højskole og ikke i gymnasiet,” siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK