Arbejdsmarkedets parter håber at lande nye sexchikane-regler inden kvindernes kampdag
Mere end et år efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkaldte parterne til trepartsforhandlinger om seksuel chikane, er der nu for alvor fremdrift i forhandlingerne. Parterne går efter at lave en aftale senest 8. marts på Kvindernes internationale kampdag, men der er fortsat uenighed om, hvor langt virksomhedernes ansvar skal række.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørForhandlingerne har været udsat på grund af offentlige overenskomster og generel travlhed i Beskæftigelsesministeriet under corona-krisen.
Men nu er arbejdsmarkedets parter ved at nærme sig en aftale om seksuel chikane, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i november 2020 - få måneder efter Sofie Linde genoplivede Metoo-debatten - indkaldte til trepartsforhandlinger om sagen. Meldingen fra flere kilder tæt på forhandlingerne er, at parterne forventer at lande en aftale senest den 8. marts på kvindernes internationale kampdag.
Blandt andet er der allerede nu enighed om mere forskning på området og et nyt kodeks for de omstridte fortrolighedsklausuler, som blandt andet Socialdemokratiet har været kritiseret for at benytte sig af.
Godtgørelsen til de ansatte, som bliver udsat for krænkelser, vil også blive sat op fra de nuværende 33.000 kr., forlyder det.
Arbejdsmarked
EU
Uenighed om virksomhedernes ansvar
Men der er stadig hårde knaster på bordet, særligt hvad angår fagbevægelsens ønske om et såkaldt indirekte objektivt ansvar. Altså at en virksomhed skal hæfte for seksuel chikane mod en ansat, medmindre den kan bevise, at chikanen ikke kunne være undgået.
Ifølge arbejdsgiverne vil konsekvensen af det forslag være, at virksomhederne vil overvåge de ansatte med bl.a. video i frygt for at blive idømt bøder. De frygter også, at virksomhederne vil blive holdt ansvarlige, hvis personer, som kun opholder sig midlertidigt på arbejdspladsen - fx en chauffør - chikanerer de ansatte. Retssikkerheden vil blive sat over styr, lyder argumentet.
Omvendt er der set med lønmodtagerøjne brug for at skærpe virksomhedernes ansvar, ikke mindst i lyset af det seneste års eksempler på sexchikane, herunder blandt lavtlønnede i fx restaurationsbranchen. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) peger på, at op mod 77.000 danskere var udsat for chikane i 2018.
