Arktis-indsats koster knap to milliarder kroner

Internationale opgaver og aktiviteter relateret til Arktis kostede sidste år den danske stat knap to milliarder kroner. De penge er givet godt ud, mener en ekspert.

Placeholder image
Foto: Anders Fridberg / Forsvarsgalleriet
Lyt til artiklen

Det er ikke nogen gratis omgang, at det danske kongerige strækker sig op til langt nord for polarcirklen. Det viser en kortlægning, som Udenrigsministeriet har lavet.

Den viser nemlig, at den danske stat i 2020 anvendte omkring 1,7 milliarder kroner på internationale opgaver og aktiviteter i relation til Arktis. Kortlægningen fremgår af den årlige arktiske redegørelse, som udenrigsminister Jeppe Kofod sendte til Folketinget i oktober, og som blev debatteret i folketingssalen i sidste uge.

Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder ved Center for militære studier på Københavns Universitet, mener, at pengene er givet godt ud, hvis man ser på hvad kongerigets arktiske tilstedeværelse åbner af døre på den internationale scene.

”De 1,7 milliarder er en væsentlig platform, som den danske stat står på i forhold til de nordlige rigsdele og i forhold til at være med i international Arktis-politik. Det er med til at give status i de internationale foraer, hvor vi sidder med,” siger Kristian Søby Kristensen og fortsætter:

”I kraft af rigsfællesskabet er Danmark født medlem af nogle internationale ”klubber”. Blandt andre Arktisk Råd. Men man skal også betale ”kontingent” til klubben. Og det gør man blandt andet ved at være en aktiv og ansvarsfuld stakeholder. Det betyder blandt andet at man fokuserer sin forskningsindsats på det arktiske område og bidrager til de arbejdsgrupper, der er under Arktisk Råd. Og på anden vis er engageret.”

Produktion af søkort 

Omkring halvdelen af det samlede ressourceforbrug går til finansieringen af de i alt 1.062 fuldtidsårsværk, som på tværs af myndigheder og institutioner beskæftiger sig med opgaver relateret til Arktis.

Forsvarsministeriet står for hovedparten af udgifterne (1,25 mia. kr.). Herudover er det hovedsageligt Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet (187 mio. kr.), Uddannelses- og Forskningsministeriet, (125 mio. kr.), Transport- og Boligministeriet (58 mio. kr.), Miljø- og Fødevareministeriet (46 mio. kr.) og Udenrigsministeriet (31 mio. kr.), der varetager opgaver samt aktiviteter relateret til Arktis.

Nogle af de større opgaver omhandler blandt andet drift af Forsvarets arktiske kommando, beredskab og meteorologiske observationsstationer, søopmåling og produktion af søkort, klimastøtte samt forskning.

Kortlægning af forskning 

I redegørelsen fremgår det også, at der ved siden af ministeriernes udgifter anvendes et ikke-ubetydeligt beløb på arktisk forskning.

Udenrigsministeriet har dog ikke lavet en ny opgørelse, men støtter sig op af at Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2013 foretog en kortlægning af den samlede Arktis-relaterede forskning i Danmark, Grønland og Færøerne. Kortlægningen viste, at der blev anvendt cirka 723 millioner kroner til formålet om året på tværs af de tre rigsdele.

Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer inden for kort tid at offentliggøre en ny opgørelse over udgifterne til arktisk forskning i rigsfællesskabet.

Rigsfællesskabets indre liv

Udenrigsministeriet har ikke medtaget de udgifter, som Justitsministeriets område har til politi, kriminalforsorg og domstole i Grønland og på Færøerne, da det ifølge ministeriet er udgifter, ”der vedrører rigsfællesskabet indre liv”.

Opgørelsen inkluderer heller ikke de bloktilskud på henholdsvis 3,9 milliarder kroner og 640 millioner kroner, som den danske stat i 2020 udbetalte til henholdsvis Grønland og Færøerne.

Derudover yder den danske stat tilskud til en række konkrete initiativer i Grønland, herunder på sagsområder, som Grønland har hjemtaget. Et eksempel på det, er de 80 millioner kroner i 2020-2023 til forbedring af sociale forhold specielt i forbindelse med børns vilkår, som et flertal i Folketinget bevilgede i 2019.

I 2017 svarede daværende finansminister Kristian Jensen (V) Dansk Folkepartis Søren Espersen, at de særlige tilskud i alt beløb sig til knap 600 millioner kroner. 

Får noget ud af at være med

Kortlægningen viser desuden hvad Grønland og Færøerne får udover bloktilskud og støtten til konkrete initiativer, pointerer Kristian Søby Kristensen fra Center for militære studier.

”Opgørelsen er med til at vise grønlænderne og færingerne, at de også får noget ud af at være med i rigsfællesskabet. For nogle af pengene går til kapaciteter, som også støtter det civile grønlandske og færøske samfund,” påpeger Kristian Søby Kristensen.

Det gælder blandt andet Forsvarets opgaveløsning, hvor Forsvaret blandt andet finansierer det grønlandske redningshelikopterberedskab og varetager fiskerikontrol, suverænitetshåndhævelse og søredning i de grønlandske farvande.

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Udenrigsminister (S), MF
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), ma i public administration (Harvard 2007)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser