Eva Kjer HansenAskovFonden henter tidligere Venstre-minister ind som ny direktør

Dialog mod Vold har fundet en ny direktør.
Valget er faldet på den tidligere Venstre-minister Eva Kjer Hansen, oplyser fonden i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til sammen med teamet af dedikerede medarbejdere at hjælpe endnu flere familier til et liv uden vold," siger Eva Kjer Hansen i forbindelse med jobskiftet.
Eva Kjer Hansen var i en årrække medlem af Folketinget for Venstre. I løbet af sin tid på Christiansborg var hun blandt andet social- og ligestillingsminister, sundheds- og psykiatriordfører og formand for Europaudvalget.
Udover de mange ministerposter har hun også været medlem af byrådet i Kolding Kommune og medlem af Europa-Parlamentet.
Dialog mod Vold hører under AskovFonden og er et landsdækkende tilbud, der stopper vold i familien gennem behandling. Fondens administrerende direktør, Helle Øbo, ser frem til det nye samarbejde.
"Jeg glæder mig til at få Eva med på AskovFondens hold, og jeg er sikker på, at hun med sit engagement i at stoppe vold i familien og sin erfaring fra at skabe resultater kan styrke Dialog Mod Vold fremadrettet," udtaler hun.
I november 2022 valgte Eva Kjer Hansen at stoppe som byrådsmedlem i Kolding Kommune, efter hun ikke blev genvalgt til Folketinget. På det tidspunkt lagde hun 32 års politisk arbejde og fire ministerposter bag sig.
Men i begyndelsen af det følgende år kom hun tilbage i Folketinget som stedfortræder for Christoffer Aagaard Melson (V), der skulle på barsel.
I mellemtiden havde hun ellers landet et job som partner og seniorkonsulent i rekrutterings- og konsulentbureauet Mangaard & Partners Executive Search. Senere i maj samme år blev hun valgt som vicepræsident for det liberale europæiske parti ALDE.
Med sin nye stilling rykker hun atter sit fokus mod socialområdet og tiltræder officielt sin nye stilling første marts.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma


































