Ateistisk Selskab til Marie Krarup: Det er risikabelt at udnævne én bestemt statsreligion

REPLIK: Marie Krarup sætter sine religiøse, frygtsomme vildfarelser på spidsen for os alle, skriver Simon Nielsen Ørregaard og Anders Stjernholm fra Ateistisk Selskab.

For at skære det ud i pap er ateister og sekularister generelt ikke ude på at forbyde religion, skriver Simon Nielsen Ørregaard (til venstre) og Anders Stjernholm. — For at skære det ud i pap er ateister og sekularister generelt ikke ude på at forbyde religion, skriver Simon Nielsen Ørregaard (til venstre) og Anders Stjernholm.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Nielsen Ørregaard og Anders Stjernholm
Formand og tidligere formand for Ateistisk Selskab

Når Marie Krarup (DF) taler om en form for sekulær sharia i Altinget, er det mest af alt et udtryk for hendes egen bias, antipati og frygt.

Hun ser de to største trusler mod dansk frihed som værende islam og ateisme. Men hendes tilgang til religioners roller i politik og samfund deler hun jo med sine muslimske åndsfæller, og således bliver den sekulære, humanistiske tilgang til sundhed, demokrati og menneskerettigheder pludselig til hendes fjende. Vi siger hende tak for at sætte de religiøse, frygtsomme vildfarelser på spidsen for os alle at se.

Troende karakteriserer ofte ateisme som den rene tomhed og dermed glidebane til den rene ondskab. Krarup er dog mest af alt interesseret i at få sat en modsætning op imellem kristendom og islam.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kontraproduktivt udgangspunkt
I forhold til Krarups eget udgangspunkt er det jo kontraproduktivt. Hun anser én abrahamitisk religion for at være det værste, men en anden abrahamitisk religion for at være det bedste.

Vi ateister ser det mere som to alen ud af ét stykke. Der, hvor religion udgør et problem, er løsningen ikke at tilføre mere af en anden religion. Og da slet ikke én, der er nært beslægtet.

Hun er selv lige så identitetspolitisk – bare med et religiøst og nationalistisk fortegn.
Simon Nielsen Ørregaard og Anders Stjernholm
Formand og tidligere formand for Ateistisk Selskab

Nej, skillelinjen går imellem religiøse dogmer med en selvbevidst form for normgivende status og en sekulær tænkning med plads til alle religioner, men med almene humanistiske normer i fokus.

Religiøse normer er ganske enkelt ikke nødvendige for menneskelig udfoldelse og sameksistens. Samfundet behøver ikke en religion til at opretholde sig selv, men tværtimod en neutralitet i forhold til religion for at kunne rumme alle individer.

Læs også

Marie Krarup: Tro på sundhed, demokrati og menneskerettigheder kan udgøre en ateistisk sharia

Kommentar

Religionsfrihed kræver en neutral stat
Krarup udtrykker bekymring om, at friheden forsvinder med kristendommen. Den såkaldte danske frihed kan ikke overleve uden.

Set fra et ateistisk synspunkt er det på den ene side noget vrøvl. Folk, der ikke er kristne, kan sagtens stå op for egne værdier, skulle de være truet af en totalitær trosretning.

Krarup vil i virkeligheden have lov til at gøre det samme som islam, bare med en kristen varedeklaration. Hun spørger, at når vi skal gøre op med islamistisk undertrykkelse, hvorfor så ikke også få abortmodstand og modstand mod kvindelige præster eller homoægteskaber med?

Vi sekulære siger: Netop. Og hvorfor ikke også forbyde, at forældre fra frikirker fortæller deres børn, at det er forkert at være homoseksuel, spørger Krarup. Igen: Ja tak.

Og hvis man er træt af muslimers omskæring af små drenge, hvorfor så ikke forbyde det for alle? Jamen altså: Jo tak. Det blev et hattrick.

Står også for næstekærlighed og empati
For at skære det ud i pap er ateister og sekularister generelt ikke ude på at forbyde religion.

Det, som religionerne står for, står vi også i vid udstrækning for: Næstekærlighed, empati, moral og ansvarlighed er værdier, der ikke er reserveret religion.

Det er noget, som alle mennesker har kapacitet til at udfolde. Og det kan man kun give de bedste betingelser for i et sekulært samfund, der ikke favoriserer én bestemt religion.

Ved at udnævne én bestemt statsreligion risikerer man at gøre den til en identitetsmarkør, der i sin substans ikke er andet end den rene og skære nationalisme. Det er til gengæld netop kernen i den sekularistiske tanke at undgå dette.

Krarup kritiserer en venstreorienteret identitetspolitik. Hun er selv lige så identitetspolitisk – bare med et religiøst og nationalistisk fortegn.

Politik har aldrig været vigtigere