Bo Foged
Torben M. AndersenATP's direktør stopper for at blive partner i investeringsselskab

ATP's administrerende direktør Bo Foged stopper efter syv år.
Det oplyser ATP i en pressemeddelelse.
Bo Foged kom til ATP i 2015 som økonomidirektør og blev konstitueret administrerende direktør i 2018 og blev permanent administrerende direktør i 2019.
"Det har været en utrolig svær beslutning at sige farvel til ATP, som er en enestående institution. Jeg kommer til at savne de mange interessenter og den helt særlige ånd, der trives her. Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne i ATP har en særlig bevidsthed om det samfundsansvar, vi bærer og løfter i ATP," lyder det fra Bo Foged.
Bo Foged forlader ATP til fordel for en stilling som partner hos Copenhagen Infrastructure Partners, der er et investeringsselskab med speciale i infrastrukturinvesteringer som blandt andet vindkraft.
"Bo har været eminent til at stå i spidsen for den store forandringsproces, ATP gennemgår. Udover at være i særklasse faglig kompetent, så insisterer han som person på at skabe det konstruktive samarbejde, der skaber de bedste resultater for danskerne," udtaler formand for ATP’s bestyrelse Torben M. Andersen.
Inden Bo Foged kom til ATP, var han administrerende direktør i BankInvest. Han er desuden medlem af Komitéen for god Selskabsledelse. Han fratræder hos ATP senest til sommer.
ATP er Danmarks største pensionsselskab med mere end fem millioner medlemmer og en pensionsformue på 925 milliarder kroner. Bestyrelsen har igangsat en ekstern rekrutteringsproces for at finde Bo Fogeds afløser.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan










































