Auken frygter accept fra Europa-Parlamentet: "Vi har ikke tid til, at atomkraft og naturgas skal kaldes grønt"

SF-veteranen Margrete Auken er ikke overrasket over EU-Kommissionens omfavnelse af naturgas og atomkraft som grønne investeringer. Men det bliver svært at få det bremset uden ”Greta-holdet”, vurderer hun.

Foto: Mathieu Cugnot/Europa-Parlamentet
Morten Øyen

Mens den danske regering endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan Danmark skal svare igen på EU-Kommissionens grønstempling af naturgas og atomkraft, er kritikere i Europa-Parlamentet allerede ved at mobilisere.

Det fortæller SF’s Margrete Auken, der sammen med resten af Europa-Parlamentets Grønne gruppe, ønsker at bekæmpe forslaget.

Lige i øjeblikket mangler vi Greta-holdet på banen. De er for stille for tiden.

Margrete Auken (SF)
Europaparlamentariker

”Vi har ikke tid til, at atomkraft og naturgas skal kaldes grønt,” siger SF’s grønne profil og rutinerede europaparlamentariker om Kommissionens forslag til, hvad der kan kategoriseres som grønne investeringer.

Det kan de teknologier, som kommer med i den såkaldte taksonomi, og det forventes at kunne få stor betydning for EU’s og nationalstaternes grønne fonde, private investorer og pensionskasser på jagt efter grønne aktiver.

Gas er ikke grønt

Vind og solenergi er med som ”bæredygtig energi”, men mere kontroversielt er også gas og atomkraft kommet med i Kommissionens forslag som såkaldte ”overgangsteknologier”.

Til stor frustration for Auken, der frygter det vil tage investeringer fra ”bæredygtig energi” som vind og sol. Skal man følge klimaforskerne er tiden nemlig knap og det er derfor afgørende, at ”rigtige” bæredygtige investeringer ikke plukkes, udvandes eller forsinkes, fortæller hun.

”Vi står over for en meget stor grøn omstilling, som skal være helt gennemført i 2050. Det kræver fart, forskningspenge og investeringer, og dem har vi allerede haft for lidt af, fordi atomkraft og naturgas har fyldt op,” siger Margrete Auken.

Det er et umage par med både naturgas og atomkraft i samme pakke.

Margrete Auken (SF)
Europaparlamentariker

Der peges ofte på, at for eksempel Tyskland er dybt afhængig af naturgas i en overgangsperiode – ikke mindst for at kunne komme fri af det meget klimaskadelig kul senest i 2030?

”Vi kommer ikke til at lukke for hanen til naturgassen, hvis det tages ud. Men spørgsmålet er, skal man kunne sige, at det er en bæredygtig investering fremadrettet? Det synes jeg ville være voldsomt,” svarer SF-europaparlamentarikeren.

Atomkraft er ikke en overgangsteknologi

Atomkraft er endnu mere speget. Det er ikke en fossil energi, men den er stadig kontroversiel. Det ved Auken alt om, der selv faktisk gik aktivt ind i politik i 1975 netop på grund af kampen mod atomkraft.

Skyggesiderne er radioaktivt affald, prisen, sikkerhed og hvem vil bo ved siden af? Men omvendt er det en stabil og kraftig energikilde, der ikke er afhængig af vind og vejr, og hvor der også tales om nye gennembrud har løst nogle af problemerne.

Danmark har dog slet ikke atomkraft, så det er ikke underligt i landet med vindpionerer som Vestas og Ørsted, at man mener grønne investering gerne skal puttes i vindmøller. Men i en lang række lande spiller atomkraft en vigtig rolle i dag, ikke mindst i Frankrig, hvor det også er en stor industriel sektor.

Hvorfor ikke lytte til alle dem, der i dag siger, at atomkraft er en del af løsningen – eller i hvert fald en ’overgangsløsning’, sådan som EU-Kommissionen foreslår?

Politikerne skal være bange for deres genvalg, så de tør stille sig op imod lobbyisterne.

Margrete Auken (SF)
Europaparlamentariker

”Jeg har hørt på optimistiske løfter om atomkraft i mange år, uden der er sket noget. Jeg tror ikke på det. Men uanset, så er det bizart at kalde det en ’overgangsteknologi’, når et nyt atomkraftværk tager mange år at bygge og kan stå i 40 år,” siger Margrete Auken.

Umage par med naturgas og atomkraft

Lige nu arbejder den grønne gruppe i Parlamentet, hvor SF er medlem, for at samle et flertal, der kan blokkere forslaget, hvis det bliver nødvendigt.

Spørgsmålet kommer ifølge Auken til at splitte Europa-Parlamentet internt i grupper og nationalitet. Det gør det svært at forudse, hvordan stemmerne umiddelbart vil fordele sig, men det bliver op ad bakke at samle et blokkerende flertal, forudser hun.

”Det er et umage par med både naturgas og atomkraft i samme pakke, for der er ikke særlig mange, der går ind for begge dele. Det splitter på kryds og tværs og gør det svært at gennemskue, hvordan det kommer til at lande,” siger SF-politikeren.

At det måske også var svært at forudse, at atomkraft kom med i Kommissionens forslag, vidner den danske regeringens dans med forslaget om.

Da mandatet til at forhandle om taksonomien blev givet tilbage i efteråret 2019, så blev finansminister Nicolai Wammen (S) spurgt direkte til atomkraft i Europaudvalget. Dengang lød svaret, at man fra dansk side ikke forventede atomkraft ville opfylde kriterierne for bæredygtighed.

Godt to år efter er det nu alligevel med.

”Jeg var nu ikke specielt overrasket over, at atomkraft dukkede op i Kommissionens forslag,” siger den rutinerede parlamentariker.

Hvor er 'Greta-holdet'?

Margrete Auken har fulgt energipolitikken i mange år, og selv været en del af kampen for en dansk energiforsyning uden atomkraft i midten af 1980’erne.

Energipolitik er en arena med massive pengeinteresser og stærke lobbyister, fortæller hun. Derfor er der også brug for ngo’er, uafhængige forskere og de unge klimaaktivister, for at få balance i tingene. Kampen for et dansk nej til atomkraft var aldrig lykkedes uden dem, mindes Auken.

Og hun har med stor tilfredshed set klimakampen løftet af ungdommen med Greta Thunberg i spidsen de senere år.

Men til hendes frustration er det også som om, at de unges klimaengagement endnu ikke er blevet kastet på EU’s tekniske regler for fremtidens grønne investeringer, selvom sådanne beslutninger kan være ret så afgørende for alt det, der kæmpes for ved klimademonstrationerne.

”Lige i øjeblikket mangler vi Greta-holdet på banen. De er for stille for tiden,” siger Margrete Auken og fortsætter:

”Politikerne skal være bange for deres genvalg, så de tør stille sig op imod lobbyisterne. Hvis du har en stærk folkebevægelse i ryggen, så er det lettere at stå imod tunge lobbyister.”

Når du skal samle op, er du så optimistisk i forhold til, at Parlamentet kan bremse forslaget, hvis det kommer dertil?

”Det er svært at holde gang i optimismen, når man har set, hvordan udviklingen har rullet, selvom man er blevet advaret i så mange år. At selv når man ved, hvordan det hænger sammen, så handles der ikke efter det. Men håbet, det slipper jeg ikke,” siger Margrete Auken og tilføjer:

”Man taber først, når man giver op.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024