
SF’s folketingsmedlem Carl Valentin går på barsel i de næste seks uger*.
Det oplyser SF til Altinget.
Carl Valentin bestrider i øjeblikket en række ordførerposter i Folketinget. Han fungerer som SF's dyrevelfærdsordfører, fiskeriordfører, fødevareordfører, klimaordfører, landbrugsordfører, ligestillingsordfører og miljøordfører.
I hans fravær bliver Halime Oguz stedfortræder og overtager midlertidigt hans plads i Folketinget.
Halime Oguz har tidligere siddet i Folketinget for SF fra 2019 til 2022, hvor hun var valgt i Københavns Storkreds.
Hun er uddannet cand.mag. i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet.
Godkendelsen af Halime Oguz som stedfortræder finder sted 18. februar ved et møde i Udvalget til Valgs Prøvelse.
Carl Valentin er på barsel frem til 31. marts.
*Det fremgik tidligere, at Carl Valentin skulle på barsel i tre måneder. Det er ikke korrekt. Han skal på barsel i seks uger. Altinget beklager fejlen.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København



















































