23. september 2021 kl. 11.45

Bedrageren gik fri, da den første minister blev dømt i Rigsretten

Første gang en minister blev kendt skyldig ved Rigsretten, gik det ud over venstremanden Sigurd Berg. Han blev dømt for ikke at have reageret på advarslerne om justitsminister Albertis bedrageri. Alberti selv endte aldrig for Rigsretten – men røg i tugthus alligevel.

Alberti vejede 138 kilo, da han blev indsat i Horsens Tugthus. Da han blev løsladt, vejede han det halve.Foto: Fra bogen 'Alberti Katastrofen'

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør

Blandt danmarkshistoriens største svindlere rager Peter Adler Alberti godt op i landskabet. Han begik bedrageri for et beløb, der i dag ville svare til milliarder af kroner.

Men også fysisk ragede Alberti op. Så meget, at de færreste turde gå op imod ham.

”Han var en kæmpe mand efter den tids målestok. Han målte 1,88 og var født i 1851, så det svarer vel til 2,05 eller mere i vore dage. Og han vejede i øvrigt 138 kilo. Han var ikke lige én, man havde lyst til at gå krig med,” siger Jens Peter Christensen.

Han er ekspert i Rigsrettens historie og fast gæst i Altingets podcast ’Rigsretten’, hvor vi gennemgår de fem historiske rigsretssager. Han er også højesteretsdommer og dermed dommer i den aktuelle sag mod Inger Støjberg, som derfor ikke bliver berørt i podcast-serien.

Historien om den fjerde rigsretssag er først og fremmest historien om Alberti – og historien om den første rigsret, hvor en minister blev kendt skyldig.

Men Alberti selv kom aldrig for Rigsretten. Han blev i byretten idømt otte års tugthus for bedrageri, og derefter var der ikke appetit i Folketinget på også at slæbe ham for Rigsretten.

Læs også

Folketinget brugte Rigsretten i benhård magtkamp med regeringen – men forgæves

Rigsretten · 26:26

Der var ellers rigeligt at komme efter, understreger Jens Peter Christensen.

”Han blandede sine egne interesser sammen med administrationen, for eksempel når han gav lotteribevillinger, så gav han til noget, hvor han selv havde en fordel. Og han blandede egne interesser ind i det, da han udnævnte en højesteretsdommer”.

Men der kom alligevel en rigsret ud af sagen, fordi Folketinget tiltalte den fhv. statsminister I.C. Christensen og den fhv. indenrigsminister Sigurd Berg for at have overhørt advarslerne om Albertis gerninger – eller måske ligefrem at have dækket over ham.

”I.C. Christensen havde afvist at undersøge anklagerne mod Alberti – og det var også sin sag at gå op imod ham, for Alberti stod stærkt i Venstres bagland, hos de sjællandske bønder. Det var næsten som at gå i krig med halvdelen af vælgerne,” siger Jens Peter Christensen.

Derfor blev sagen mod I.C. Christensen og Sigurd Berg også anderledes end de tre første rigsretssager, som alle handlede mere om fortolkningen af grundloven.

”Den her sag handlede om noget helt jordnært, nemlig: hvilke krav kan man stille til en ministers embedsførelse. Og hvilken vægt kan man lægge på den rådgivning, ministeren har fået af sine embedsmænd,” siger Jens Peter Christensen.

På den måde blev sagen en forløber for utallige senere politiske skandaler, hvor spørgsmålet i høj grad er, hvem der vidste hvad – og hvornår. Og hvem der advarede hvem undervejs.

Artiklen fortsætter under billederne

Alberti i lyst jakkesæt på udfligt til Himmelbjerget med Folketingets finansudvalg i 1903. Foto: Ritzau Scanpix

En stor folkemængde samlede sig foran Sjællandske Bondestands Sparekasse i Ny Vestergade, da det i 1908 kom frem, at Alberti havde brugt bankens formue på sit bedrageri. Foto: Arkiv

Samfundets spidser stod klar til fyrstemodtagelse ved Toldboden i København, da de fik besked om, at Alberti havde meldt sig selv. Længst til venstre står den græske konge, og dernæst de to ministre, som endte med at blive tiltalt i rigsretssagen, I.C. Christensen og Sigurd Berg Foto: Arkiv

Alberti under valgkamp i 1906 omgivet af vælgere og børn. Hans statur betød, at mange var bange for at lægge sig ud med ham Foto: Arkiv

Politikens løbeseddel den eftermiddag, da Alberti havde meldt sig selv Foto: Arkiv

Første møde i den fjerde rigsretssag blev afholdt i Rigsdagens midlertidige lokaler i Fredericiagade, eftersom Christiansborg var brændt i 1884. I forgrunden ses de to tiltalte, venstrepolitikerne I.C. Christensen og Sigurd Berg. — Første møde i den fjerde rigsretssag blev afholdt i Rigsdagens midlertidige lokaler i Fredericiagade, eftersom Christiansborg var brændt i 1884.
I forgrunden ses de to tiltalte, venstrepolitikerne I.C. Christensen og Sigurd Berg. Foto: Arkiv

Departementschefen i Indenrigsministeriet med det imponerende navn Napoleon Michael Anthonius Krieger kom til at spille en nøglerolle i rigsretssagen: Havde han tydeligt nok advaret minister Sigurd Berg om, at der foregik noget ulovligt? Mens ministeren blev dømt, fortsatte Krieger en strålende karriere som kabinetssekretær for Frederik 8. og senere for Christian 10. Foto: Arkiv

Mens I.C. Christensen gik fri – men dog samtidig fik kritik af Rigsretten – endte Sigurd Berg med som den første nogensinde at blive kendt skyldig ved Rigsretten.

Straffen var 1.000 kroner i bøde plus en femtedel af anklagerens salær, hvilket i alt løb op i 3.000 kroner, hvilket på den tid svarede til en arbejders årsløn. Men selv om Berg ikke kom i fængsel, kom dommen til at tage hårdt på ham, og han døde i 1921, blot 53 år gammel.

Hvorfor han blev dømt – og hvorfor statsministeren blev frikendt, kan du høre i fjerde afsnit af Altingets podcast ’Rigsretten’.

Fakta

Jens Peter Christensen var indtil 2006 professor i statsret ved Aarhus Universitet ret og udgav i 1997 afhandlingen ’Ministeransvar’, der gennemgår de vigtigste politiske skandaler siden grundloven i 1849.
Siden 2006 har han været dommer i Højesteret, og dermed er han også dommer i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Han kan derfor ikke udtale sig om den sag i Altingets podcast
Podcastserien 'Rigsretten' dykker i fem episoder ned i de fem rigsretssager, der har været ført mellem 1855 og 1995