Bedre cyberforsvar og datadrevet velfærd: Her er regeringens nye digitaliseringsstrategi

Regeringen vil både hjælpe den grønne omstilling, de små virksomheder og sundhedsvæsenet på vej med sin nye digitaliseringsstrategi. Få overblik alle initiativerne her.

Placeholder image
Regeringen præsenterede torsdag en ny digitaliseringsstrategi med i alt 61 initiativer, som skal digitalisere Danmark yderligere på en række områder. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Grøn dataomstilling, en cybersikkerhedspagt med erhvervslivet og en styrket indsats for digital dannelse af børn.

Det er nogle af elementerne i regeringens nye digitaliseringsstrategi, som de præsenterede torsdag.

Her lægger regeringen op til "en markant opgradering af det digitale Danmark", lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse

Fakta

Sådan skal strategien finansieres

Regeringens Digitaliseringsstrategi indeholder initiativer for mere end 2 mia. kr. i
perioden 2022-2026.

Der skal efter vanlig praksis forhandles en aftale om de fællesoffentlige initiativer med KL og Danske Regioner som led i Økonomiaftalerne med kommunerne og regioner for 2023. Øvrige initiativer skal drøftes med Folketingets partier til efteråret.

"Digitalisering kan gøre os rigere, løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling. Vi skal sætte fart på udviklingen og bevare vores stærke fokus på sikkerhed og ansvarlighed, så danskerne fortsat har tillid til det digitale samfund," siger han.

Strategien indeholder 61 initiativer, som skal digitalisere Danmark yderligere på en række områder. Disse initiativer hviler på fem overordnede principper, som fungerer som rettesnor for strategien.

Få et overblik over alle initiativerne her. 

Læs også

Fem principper for strategien

1. Det digitale skal være til gavn for alle, skabe vækst og understøtte konkurrenceevne og produktivitet

  • Digitale investeringer skal fokuseres der, hvor de kan løse konkrete samfundsproblemer og lette hverdagen for borgere og virksomheder.
  • Digitalisering skal styrke danske virksomheder, herunder særligt små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og bidrage til vækst, produktivitet og styrket konkurrenceevne.
  • Alle uanset digitale kompetencer skal kunne begå sig i samfundet.

2. Den digitale udvikling skal ske med fokus på sikkerhed, ansvarlighed og etik

  • Data og digitale løsninger skal udvikles og anvendes på en ansvarlig og gennemsigtig måde, så borgere og virksomheder ved, at deres oplysninger behandles ansvarligt.
  • Sikkerheden i digitale løsninger skal styrkes og være i centrum i udviklingen af nye digitale løsninger

3. Digitale fremskridt skal tages i samarbejde mellem det offentlige og det private

  • Den digitale udvikling skal ske i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre vækst, innovation og sammenhæng på tværs af løsninger i både myndigheder og erhvervslivet.

4. Data fra det offentlige er et fælles gode, som skal bidrage til vækst og innovation

  • Værdifulde og offentlige data, der ikke er personhenførbare, skal gøres tilgængelige for forskere, virksomheder og offentlige myndigheder for at skabe innovation og udvikling.
  • Myndigheder skal koordinere deres dataindsatser og sikre, at indsatserne er sammenhængende og centrerede omkring dem, de skal skabe værdi for.

5. Danmark skal præge den digitale udvikling globalt

  • Vi skal være til stede i de internationale digitale arenaer og på eksportmarkederne, og vi skal fremme, at den digitale udvikling formes efter danske værdier og afspejler de gode erfaringer og løsninger, der er opbygget i Danmark.
  • Danske forskningsmæssige styrker skal bidrage til at præge udviklingen af digitale løsninger globalt.

 

Fakta

Strategi hviler på indspark fra Digitaliseringspartnerskab

Regeringen inviterede sidste forår digitale eksperter og topledere fra erhvervslivet, faglige organisationer, brancheorganisationer, KL og Danske Regioner ind i maskinrummet i et nyt Digitaliseringspartnerskab.

I oktober 2021 præsenterede partnerskabet sine bud på, hvordan Danmark bedst accelererer udviklingen mod en styrket digital fremtid. Med Digitaliseringsstrategien følger regeringen op på partnerskabets forslag.

 

Vision 1: Styrket cyber- og informationssikkerhed

1. National strategi for cyber- og informationssikkerhed

Strategien skal styrke Danmarks digitale sikkerhed og har fokus på både myndigheder, virksomheder og borgere. Strategien stiller blandt andet en række nye sikkerhedskrav til ministerområder, der har ansvar for samfundsvigtige funktioner eller samfundskritiske it-systemer.

Med strategien igangsættes også en række indsatser med fokus på at øge kompetenceniveauet og ledelsesforankringen inden for cyber- og informationssikkerhed.

Strategien sætter ligeledes ind på vidensopbygning blandt borgere og virksomheder, fx ved at styrke informationsportalen sikkerdigital.dk. Samtidig skal det internationale samarbejde i EU, FN, NATO og med ligesindede lande styrkes, så det gøres mere besværligt at udføre cyberangreb mod Danmark.

2. Strategisk indsats for udvikling af kvanteteknologi i Danmark

Regeringen og Folketingets partier er enige om, at der skal udarbejdes en dansk strategi for kvanteforskning. Kvanteforskning er en dansk styrkeposition, og i tillæg til forsknings- og innovationsstrategien vil regeringen tage initiativ til at udarbejde en bred national strategi for erhvervslivets udvikling og kommercialisering af teknologien.

Indsatsen skal sikre, at de betydelige økonomiske gevinster kan høstes, ligesom kvanteteknologi kan få afgørende betydning for opfyldelse af digitaliseringspartnerskabets anbefalinger, herunder om cybersikkerhed og grøn omstilling.

3. SMV:Digital-pulje til styrkelse af virksomheders forsvar mod cyberangreb

Støtte til rådgivning om, hvordan SMV’er kan styrke den digitale sikkerhed, herunder hvordan man får styr på data, processer og systemer fx gennem en certificerings- eller mærkningsordning.

Puljen på 50 mio. kr. blev annonceret d. 7. marts 2022 og åbnede for ansøgninger d. 17. marts 2022.

4. Styrket indsats for digital dannelse af børn og unge

Indsatsen dækker bl.a. over Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge, der skal klæde børn og unge på til at begå sig trygt og sikkert på internettet, udarbejdelse af undervisningsmateriale og -forløb om digital dannelse, som lærere og undervisere kan lade sig inspirere af i undervisningen samt skolepatruljer for digital færdselssikkerhed, hvor elever, lærere, undervisere og forældre uddannes og udpeges til at understøtte en sund digital kultur på landets uddannelsesinstitutioner.

5. Cybersikkerhedspagt med erhvervslivet

Regeringen indgår sammen en række private aktører fra erhvervslivet en cybersikkerhedspagt.

Parterne forpligter hinanden på at igangsætte og koordinere indsatser, der skal styrke cybersikkerheden i de danske virksomheder, at videndele om digitale trusler og at samarbejde om at sikresynergi i arbejdet for danske virksomheders cyberforsvar.

Vision 2: Sammenhængende service for borgere og virksomheder

6. Indsatsen for digital inklusion styrkes

Den offentlige service skal være tilgængelig for alle. Derfor skal digitalt udfordrede borgere tilbydes den nødvendige hjælp og vejledning til at begå sig trygt i den digitale offentlige sektor.

Derudover skal de støttepersoner, som hjælper med det digitale, tilbydes de rette værktøjer, så de har de nødvendige handlemuligheder og er tilstrækkeligt klædt på til at hjælpe. Det skal bidrage til, at alle danskere nemt og trygt kan betjene sig digitalt.

7. Sammenhængende sagsforløb via datadeling

Udsatte borgere og især borgere med komplekse forløb skal sikres mere sammenhængende sagsforløb og service. Det gælder særligt udsatte børn og unge og deres familier, som har sager, der går på tværs af kommune, sundhedsvæsen og statslige myndigheder.

Det kræver blandt andet bedre mulighed for datadeling i sager, der går på tværs af myndigheder og sektorer. Indsatsen skal afklare de juridiske rammer og modvirke barrierer for effektiv og ansvarlig datadeling mellem myndigheder.

8. Let og tryg administration af samtykke

Det skal være let og trygt for borgerne at afgive og tilbagekalde samtykke til, at der kan deles data på tværs af offentlige myndigheder. Udviklingen af en samtykkeløsning bidrager til at skabe sammenhængende sagsforløb og er samtidig en vigtig indsats for, at borgere på en enkel og tillidvækkende måde kan give tilladelse til, at deres data må deles med offentlige myndigheder.

Der skal derfor etableres fælles standarder og en sammenhængende infrastruktur for samtykker.

9. Let og tryg brug af fuldmagter

Det skal være lettere at give og modtage fuldmagter og dermed betjene sig selv og sine nære i kontakten med det offentlige. Derfor skal der etableres fælles standarder og infrastruktur for digitale fuldmagter i den offentlige sektor.

10. Et samlet og personaliseret overblik til borgerne gennem videreudvikling af Mit Overblik

Borgerne skal have et samlet og mere målrettet overblik over sine væsentligste oplysninger og gøremål på tværs af den offentlige sektor på Mit Overblik. Mit Overblik på borger.dk skal udvides og indeholde mere målrettet information og vejledning tilpasset den enkeltes konkrete situation.

11. Forbedret service og bedre kommunikation via Digital Post

Det skal være lettere at kommunikere og interagere med det offentlige, fx når myndigheder sender vigtige meddelelser til borgere eller virksomheder. Der skal skabes en mere brugervenlig og handlingsorienteret digital postkasse, der giver borgeren mulighed for at handle direkte på meddelelser fra det offentlige, fx booke en tid, og som gør myndighedernes sagsbehandling mindre ressourcekrævende.

12. Mit Virk app – hjælp til at overholde krav og frister

Virksomheder – særligt SMV’er og enkeltmandsvirksomheder – får med Mit Virk app’en et samlet overblik over frister og sager i hånden, og de får notifikationer, når de skal handle på noget fra det offentlige.

Dermed bliver det lettere for virksomhederne at interagere med det offentlige, hvilket kan give dem mere tid til at udvikle forretningen og minimere risikoen for bøder for manglende overholdelse af frister. Samtidig skal myndighederne bruge mindre tid på rykkere og opfølgning.

Vision 3: Mere tid til kerneopgaven gennem øget brug af teknologi

13. Mere og bedre velfærd gennem bredere anvendelse af ny teknologi

Digitale løsninger, automatisering og bedre udnyttelse af nye teknologier og data kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer, fx til at imødekomme manglen på arbejdskraft ved at frigøre hænder, øge kvaliteten af den offentlige service eller bidrage til den grønne omstilling.

Derfor skal anvendelsen af nye teknologier, som fx kunstig intelligens, accelereres i den offentlige sektor, og der etableres en pulje på 140 mio. kr. til støtte af idriftsættelse og udbredelse af konkrete teknologiløsninger på tværs af stat, kommuner og regioner eller i enkelte sektorer.

14. Videokommunikation med det offentlige

I en travl hverdag skal borgerne i højere grad kunne modtage fleksible tilbud som videomøder, når de skal i kontakt med den offentlige sektor. Øget anvendelse af videomøder bidrager til en mere tilgængelig og tidssvarende offentlig sektor. Første skridt er at opsamle erfaringerne med brug af videomøder i det offentlige med henblik på at tilbyde videomøder som supplement til fysiske møder i flere dele af den offentlige sektor.

15. Styrket dansk sprogteknologi

Udviklingen af dansk sprogteknologi skal styrkes. Indsatsen skal blandt andet understøtte danske virksomheder i udvikling af kunstig intelligens på dansk og således bidrage til vækst og innovation og muligheden for løsninger målrettet det danske marked.

16. 10-årsplan for ny teknologi i den offentlige sektor

Nye teknologiske løsninger skal frigøre tid og arbejdskraft i den offentlige sektor. Der igangsættes derfor et langsigtet, målrettet arbejde for udbredelse af ny teknologi i den offentlige sektor, der skal frigøre mere tid til den borgernære velfærd svarende til 10.000 årsværk over 10 år og bidrage til at løse manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Regeringen vil drøfte arbejdet med KL og Danske Regioner.

17. Mere digital innovation og nye løsninger gennem Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI)

Med CO-PI er der oprettet en national enhed, der har til formål at styrke det offentlig-private samarbejde om innovative løsninger bl.a. ved at opsamle og udbrede viden om offentligt-privat samarbejde, innovative og fleksible udbud og ved at skabe øget dialog mellem myndigheder og private virksomheder.

CO-PI skal arbejde med grøn omstilling, bæredygtigt byggeri og teknologi, der understøtter velfærd.

18. National plan for bevægelsesdata

Der udarbejdes en plan for bevægelsesdata, der skal sikre et godt fundament for automatisering og realtidsplanlægning i Danmark. For at automatisering på tværs af sektorer – fx landbruget, transport og offentlig service kan blive en realitet, er der behov for gode data om ting, der bevæger sig. Initiativet skal bidrage til at understøtte udrulning af autonome køretøjer og droner i samfundet.

19. Automatisk erhvervsrapportering

Det skal blive lettere at drive virksomhed i Danmark og dele data med det offentlige. Ved at automatisere SMV’ernes bogføringsprocesser kan SMV’ernes bogføring og indberetning til myndighederne lettes for op til 3 mia. kr.

20. SMV-venligt udbudssystem (MitUdbud)

Som led i at styrke offentligt-privat samarbejde skal det blive lettere og mere ensartet for SMV’ere at byde på offentlige kontrakter gennem udvikling af et nationalt udbudssystem. Indsatsen vil bl.a. gøre det nemmere at finde frem til relevante udbud, øge datagenbrug og reducere antallet af it-systemer, som virksomheder skal anvende.

Vision 4: Øget vækst og digitale SMV'er

21. ESG-data (MinBæredygtighed)

Rapporteringsbyrden for grønne virksomheder skal mindskes gennem udvikling af et digitalt vejledningsunivers til virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og til opgørelse af ESG­data bl.a. ved brug af klimakompasset. Samtidig kan virksomheder vise deres arbejde og performance ift. bæredygtighed med standardiserede ESG­data.

22. Mere automatiseret klimakompas

Med et mere automatiseret og videreudviklet klimakompas bliver det mere tilgængeligt og nemmere for SMV’ere at opgøre deres klimaaftryk samt at planlægge og igangsætte CO2-reducerende tiltag og nemmere for virksomhederne at målrette deres bæredygtige omstilling.

23. Styrket digital omstilling af danske virksomheder gennem SMV:Digital

SMV:Digital videreføres og styrkes med henblik på at accelerere digitalisering, automatisering og e­handel i SMV’erne i Danmark. Et styrket SMV:Digital består af følgende fire dele: 1) tilskud til indkøb af privat rådgivning om digitale potentialer og løsningsmuligheder samt implementering, 2) investeringsstøtte, 3) kompetence­ og ledelsesudvikling og 4) viden og vejledning om digital forretningsudvikling.

24. Digitale grønne produktdata (MinGrønForretning)

Grønne produktdata standardiseres og digitaliseres løbende, og der etableres en effektiv itinfrastruktur til deling af grønne produktdata mellem virksomheder, indberetning til myndigheder mv. Det giver mulighed for automatisk håndtering af grønne data i forskellige parters systemer og værdikæder, og understøtter derved grøn og cirkulær omstilling samt mindske de administrative omkostninger for virksomheder og offentlige myndigheder.

25. SMV:Robot

Automatisering er en dansk styrkeposition, der skaber vækst, eksport og nye forretningsmuligheder. SMV’erne oplever dog en række barrierer for at investere i nye robot-løsninger. Derfor skal virksomheder have mulighed for at afprøve robotløsninger ved at låne en robot i en kortere periode samt modtage rådgivning om ibrugtagning af robotter.

Der udvikles et online kartotek, der giver virksomhederne overblik over robotløsninger samt indeholder vejledninger om anvendelsesmuligheder målrettet forskellige brancher og typer af opgaver.

26. National indsats om teknologioverførsel

Det skal være lettere for SMV’ere og iværksættere at få adgang til at bruge ny viden og teknologi fra den offentlige forskning. Derfor skal teknologioverførslen fra universiteterne til virksomheder og iværksættere styrkes.

Konkret skal en national indsats understøtte et strategisk udviklingsarbejde på tværs af universiteter og med tæt inddragelse af erhvervslivet, bl.a. med fokus på at udvikle nye modeller for smidig aftaleindgåelse og handel med IP-rettigheder, samt udvikle og udbrede fast-track for indgåelse af aftaler om forskningssamarbejde og kontraktforskning.

De konkrete indsatser skal tage udgangspunkt i anbefalingerne fra Partnerskab for Viden og Vækst mhp. at styrke det innovative økosystem omkring universiteter og virksomheder.

27. Intelligent, datadrevet og sammenhængende svigbekæmpelse

Indsatsen mod svindel skal styrkes gennem øget anvendelse af ny teknologi til at finde virksomheder, der har til hensigt at begå økonomisk kriminalitet. Med afsæt i Erhvervsstyrelsens eksisterende intelligente kontrolplatform undersøges og afprøves sikkerhedsmæssige, tekniske, og juridiske behov i forhold til et styrket samarbejde på tværs af myndigheder om dataudveksling og teknologi til avanceret dataanalyse målrettet en mere proaktiv og effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Vision 5: Fremtidens digitale sundhedsvæsen

28. Tværgående digitale og virksomhedsrettede tilsyn

Tilsynsindsatsen skal følge med den digitale udvikling og baseres på data, automatisering og avancerede digitale løsninger. Der etableres et tværgående statsligt samarbejde, der skal anvende fælles metoder og værktøjer i tilsynsindsatsen. Dermed sikres også en mere ensartet og effektiv offentlig kontrolindsats gennem fælles digitale løsninger og datadeling.

29. Smidige og effektive rammer for offentlige udbud

Initiativet skal sikre mere smidige og effektive rammer i forbindelse med gennemførelsen af offentlige udbud, så de private virksomheder ikke skal bruge unødvendig tid og ressourcer på at afgive tilbud. Initiativet skal desuden adressere digitale udfordringer på udbudsområdet, der særligt rammer SMV’erne, ved at udvikle et nationalt SMV-venligt udbudssystem.

30. Ny teknologi og borgernes selvrapporterede data

Ny teknologi, digitale løsninger og brug af sundhedsdata, herunder borgernes selvrapporterede data, rummer et stort potentiale for at øge behandlingskvalitet- og kapacitet i det danske sundhedsvæsen.

Derfor igangsættes et strategisk arbejde med at sikre bedre rammevilkår og øge anvendelsen af ny teknologi til behandling, tidlig opsporing samt effektiv drift af sundhedsvæsenet. Ligeledes skal en national guide til sundhedsapps implementeres, så borgere og sundhedsprofessionelle nemt kan finde relevante apps, som de trygt kan bruge i behandlingen. Der skal også sættes retning for tekniske løsninger og regulatoriske rammer for, hvordan sundhedsvæsenet kan og skal håndtere borgernes selvrapporterede data i behandlingen.

31. Mere behandling hjemme

Borgerne skal tilbydes mere behandling i eller tæt på eget hjem og behandling af høj kvalitet uafhængig af geografisk placering. Derfor skal telemedicinske løsninger som fx virtuelle konsultationer, hjemmemålinger og patientrapporterede oplysninger udbredes, især til udsatte borgere og kronikere med mange regelmæssige kontakter på tværs af sundhedsvæsenet. Konkret skal der arbejdes for, at teknologierne udbredes til alle geografiske områder og inden for alle relevante områder i sundhedsvæsenet.

32. Modernisering af digitale meddelelser i sundhedsvæsenet

For at understøtte sammenhæng i sundhedsvæsenet og den fortsatte digitale udvikling, styrkes og moderniseres grundlæggende kerneelementer i den fællesoffentlige digitale infrastruktur. Konkret moderniseres det teknologiske grundlag for digitale meddelelser i sundhedsvæsenet, som understøtter det aktuelle sundhedsfaglige behov for at dele relevante sundhedsoplysninger i forbindelse med sektorovergange mellem praksissektor, kommuner og sygehuse.

33. Øget sammenhæng og samlet adgang til sundhedsdata

Der skabes øget sammenhæng og samlet adgang til sundhedsdata, der skal gøre det lettere for borgere, pårørende og sundhedspersonale at tilgå og få et bedre overblik over oplysninger.

Med udgangspunkt i fælles principper for visning af sundhedsdata på tværs af forskellige digitale løsninger skal endnu flere sundhedsdata vises til både borgere og sundhedspersonale gennem sundhedsjournalen på sundhed.dk.

Vision 6: Accelerering af grøn omstilling gennem digitale løsninger

34. Klimatilpasning – Vand fra alle sider

Helhedsorienteret datadrevet tilgang til klimatilpasning, der informerer beslutningstagere til rettidige og samfundsøkonomisk optimerede investeringer, der minimerer skadesomfang, understøtter grøn omstilling og digital transformation af vandsektoren. Består af seks indsatser, der styrker det hydrologiske datafundament og bidrager til samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning og risikoreduktion.

35. Datadrevet omstilling til en cirkulær økonomi

Danmark er langt fremme i indsamlingen og anvendelsen af data om affald og andre materialestrømme. Men for at kunne udnytte de potentialer, der ligger i den cirkulære økonomi, samt at affaldsbehandlingen kan målrettes størst mulig genanvendelse, etableres en cirkulær databank, der samler valide data om affald, materialer og produktindhold og gør dem tilgængelig på tværs af værdikæder og materialestrømme.

Dermed skabes fundamentet for, at private virksomheder og det offentlige kan effektivisere materialeforbrug, minimere affald og implementere initiativer, der understøtter nye materialekredsløb.

36. Etablering og drift af et Forsyningsdigitaliseringsprogram

Gennem tværgående samarbejde i forsyningssektoren om data og digitalisering kan Danmarks grønne omstilling nås mere omkostningseffektivt, hurtigt og værdiskabende. Derfor etableres et Forsyningsdigitaliseringsprogram, der skal drive udviklingen mod en sammenhængende grøn forsyningssektor, der udnytter ressourcer og infrastruktur bedre på tværs af værdikæder og forsyningsarter.

37. Dataunderstøttelse af varslingssystem for oversvømmelser i Danmark

For at ruste os til fremtidige klimaforandringer tages de første skridt i etableringen af et varslingssystem ved ekstreme vejrbegivenheder i Danmark.

38. Monitorering af grundvand og sikring af rent drikkevand

I Danmark har vi et mål om også i fremtiden at basere forsyningen af drikkevand på decentral indvinding af rent grundvand. Det kræver valide, tilgængelige grund- og drikkevandsdata.

Derfor reformeres den nationale database for grund­ og drikkevandsdata (JUPITER­databasen) for at sikre den nødvendige viden om kvalitet og mængde af grund- og drikkevand.

39. Bedre omstilling til elbiler og alternative drivmidler via åbne og standardiserede data

For at fremme danskernes brug af alternative drivmidler og bidrage til at gøre det nemt at køre grønt i hele Danmark, etableres en it-løsning, der muliggør modtagelse, udstilling og distribution af standardiserede data fra offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler.

40. Forsøg med intelligente transportsystemer

For at skabe bedre flow i trafikken, mindske trængsel og optimere trafikafviklingen ved brug af realtidsdata og machine learning igangsættes et forsøg med intelligente transportsystemer for at styrke sammenhængende, koordineret og digitaliseret trafikafvikling.

41. Incitamentsdreven benyttelse af vejnettet

For at bidrage til mindre trængsel og bedre mobilitet på vejene, udvikles de tekniske og administrative løsninger, der skal til for at gennemføre en incitamentsdrevet benyttelse af vejnettet. Konkret skal det ske ved et udviklingsforsøg med roadpricing for personbiler.

42. Grøn databehandling og -opbevaring

Det skal sikres, at det offentlige går forrest i at begrænse digitaliseringens negative klimaog miljøpåvirkning. Som et første skridt foretages en afdækning, der skal afprøve og udbrede EU's grønne indkøbskriterier i offentlig indkøb af databehandling og –opbevaring.

43. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Fundamentet for den grønne digitale udvikling skal styrkes og fremtidssikres bl.a. ved at samle myndighedsansvaret for stedbestemt information, grunddata, bevægelsesdata og teleområdet i en ny Styrelse for Dataforsyning og infrastruktur.

Vision 7: Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament

44. En samlet datavejviser til offentlige data

Virksomheder, forskere og myndigheder skal lettere kunne finde og genbruge offentlige data til at skabe innovation, udvikling og værdi med offentlige data. Der etableres ét samlet overblik over tilgængelige offentlige data. Datavejviseren vil tilbyde et søgbart overblik på tværs af de mange platforme, der huser offentlige data.

45. Fremtidssikring af Grunddata som hjørnesten i det offentlige datafundament

Der afsættes midler til konsolidering og videreudvikling af Grunddata som det vigtigste sammenhængende datafundament for det digitale Danmark. På den måde sikres det, at både myndigheder og virksomheder forsat har et autoritativt og sammenhængende datafundament at træffe afgørelser og skabe nye digitale løsninger oven på.

46. Et styrket Dataetisk Råd

I takt med at data spiller en stadig større rolle i den videre digitalisering af samfundet, er der behov for stillingtagen og debat om etiske spørgsmål og dilemmaer. Derfor videreføres og styrkes Dataetisk Råd. Rådet har til formål at skabe et varigt forum for drøftelse af dataetiske spørgsmål i forholdet mellem anvendelse af ny teknologi og borgernes grundlæggende rettigheder.

47. Videreførelse af den virksomhedsrettede dataetiske indsats

Dataetik og ansvarlig dataanvendelse er et vigtigt tema for mange virksomheder, fordi dataetik er afgørende for tilliden til virksomheders dataanvendelse og en forudsætning for udviklingen af innovative og ansvarlige databaserede løsninger.

Derfor videreføres den virksomhedsrettede dataetiske indsats bl.a. med fokus på dataetik i brugen af kunstig intelligens og virksomheders brug af sporingsteknologier på deres hjemmesider og apps. Vejledningsindsatsen skal have sit udgangspunkt i Virksomhedsguidens tema for dataetik.

48. Et styrket Datatilsyn i en opsøgende samfundsfunktion

Datatilsynet løfter i dag en helt central funktion i forhold til at sikre borgernes rettigheder i et digitaliseret samfund. Derfor styrkes Datatilsynet med henblik på at udøve en mere opsøgende og proaktiv samfundsfunktion til gavn for danske myndigheder, virksomheder og borgere.

49. Stærkt digitalt fundament for den offentlige sektor

Gennem et stærkt fælles fundament for offentlige it­løsninger skal borgere og virksomheder tilbydes en mere sammenhængende digital service. Fælles arkitekturprincipper og udbredte standarder skal bidrage til, at vores systemer hænger bedre sammen og nemmere kan vedligeholdes, videreudvikles og udskiftes løbende i fremtiden.

50. Fornyet fokus på styring af statens it-opgaver og -udgifter

En tidssvarende og stabil digital infrastruktur er afgørende for, at der kan ydes stabil og god digital service i fremtiden. Samtidig skal statens midler bruges, hvor de gør mest gavn, når der udvikles it. Et analysearbejde skal kortlægge statens it-opgaver og -udgifter med henblik på at komme med anbefalinger til styrket styring af statens it-udgifter.

51. Fortsat fokus på digitaliseringsklar lovgivning

Lovgivningen skal være nem at forstå og enkel at administrere digitalt. Derfor skal indsats for digitaliseringsklar lovgivning fortsættes og styrkes. Det skal sikre, at lovgivningen kan omsættes til digitale løsninger på en effektiv, datasikker og etisk ansvarlig måde.

52. Regulering, der fremmer brug af ny teknologi

Virksomheder støder ofte ind i administrative omkostninger eller uklare og utidssvarende regler, når de vil teste nye teknologier og omsætte dem kommercielt. Derfor igangsættes en indsats, der skal fremme brug af ny teknologi i erhvervslivet. Indsatsen skal bidrage til at undgå unødvendige barrierer i nye regler, og til at hjælpe virksomheder, som møder uklare eller utidssvarende regler ift. nye teknologier, så regler ikke er en stopklods for innovative virksomheder.

53. Løsning til digitalisering af retsgeografi

Der udvikles en model og metode til udvidelse af Retsinformationssystemet med en løsning til digitalisering af geografi i lovgivningen, så grundlaget bliver mere præcist og giver øget retssikkerhed til både borgere og virksomheder. Med digital retsgeografi bliver det mere præcist og effektivt at forvalte og afgøre tvister.

Vision 8: Danmark i centrum af international digitalisering

54. Aktiv dansk deltagelse i EU’s digitale programmer

Med en aktiv deltagelse i EU kan vi præge den digitale udvikling og hjemtage betydelige midler fra EU’s programmer. Derfor iværksættes en målrettet indsats for at øge Danmarks engagement i EU’s digitale satsninger.

Initiativet har til formål at styrke det danske engagement i EU’s digitale dagsorden gennem etablering af en tilskudsfond til hjemtag fra EU’s program for et Digitalt Europa og opbygningen af et europæisk sundhedsdataspace.

55. Dansk interessevaretagelse i EU's digitale dagsorden

Lovgivning fra EU fylder mere og mere på det digitale område, og det er afgørende at Danmark spiller en aktiv rolle i forhold til at sikre, at lovgivningen passer med de gode erfaringer og løsninger, der er opbygget i Danmark. Der igangsættes en styrket indsats for at påvirke den digitale reguleringsdagsorden og øge engagementet i den digitale industripolitik.

56. Styrket tiltrækning af udenlandske virksomheder inden for nye digitale vækstområder

Danmark er i hård konkurrence med andre lande om at tiltrække udenlandske investeringer. Derfor intensiveres indsatsen for at tiltrække videnstunge udenlandske virksomheder, investorer og talent til Danmark, som understøtter danske styrkepositioner inden for nye teknologier.

57. Styrket eksport og internationalisering af Danmarks digitale løsninger

Danmark er førende inden for offentlig digitalisering, og danske virksomheder er blandt de mest digitale i EU. Flere lande står overfor store investeringer i digitalisering af deres offentlige ydelser, og der opleves en stor interesse for danske digitale løsninger. Det giver nye eksportmuligheder.

For at fremme eksportindsatsen for danske digitale løsninger etableres en tværgående taskforce med offentlige og private aktører, der skal understøtte eksportpotentialet fx gennem myndighedssamarbejder. Samtidig skal danske digitale løsninger fremvises i Danmark for at styrke eksporten og tiltrække talent.

Vision 9: Danskerne rustet til en digital fremtid

58. Teknologi i folkeskolens undervisning

I et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund. Der afsættes en ramme til teknologi i folkeskolen som led i at fremme en mere praktisk skole, og som kan understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser.

59. Teknologi som faglighed hos underviserne

Teknologi i folkeskolen kalder på et stærkt forsknings-, videns og undervisningsmiljø, der kan indfri potentialet for at børn, unge m.fl. i fremtiden vil være langt bedre rustet i en digital verden. Konkret afsættes midler til videreudvikling af den nye faglighed, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen og lignende.

60. Digital løft på de videregående uddannelser

For at styrke dimittendernes og arbejdsstyrkens digitale viden, forståelse og kompetencer, afsættes der midler til at give de videregående uddannelser et digitalt løft. Indsatsen kan omfatte både de ordinære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelsesområdet, hvor indsatsen f.eks. kan være målrettet faglærte og specifikke brancher/fagområder. Konkret omhandler indsatsen kompetenceudvikling af undervisere, med henblik på at styrke undervisernes digitale perspektiv og forståelse i sammenhæng med deres faglighed og inddrage det i undervisningen, samt udvikling af kurser og moduler med relevant digitalt indhold.

61. Digital udstyrspulje til erhvervsuddannelser og AMU

Robotsystemer og digitale teknologier som virtuel reality (VR) og augmented reality (AR) giver mulighed for at skabe mere praksisnær undervisning på erhvervsuddannelserne og AMU, der styrker koblingen mellem skole og oplæring /arbejdspladsen.

Der afsættes midler til en digital udstyrspulje til investeringer i den nyeste teknologi inden for fx VR, AR, simulering, 3D samt til kompetenceudvikling til underviserne. Med puljen kan videnscentrene søge om midler til indkøb af ny digital teknologi og nyt digitalt udstyr i 2023.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser