Debat

Knud Aarup om regeringens psykiatriplan: Var det det?

DEBAT: Den barske realitet er, at regeringens psykiatriplan ikke vil bidrage med konkrete resultater for psykisk syge og pårørende. Derfor spørger Knud Aarup regeringen: Var det det?

Det er ikke nemt eller billigt at indfri ambitionen om at løfte psykiatrien til et niveau vi kan være bekendt. Men det er muligt at lave et bevidst løft, skriver Knud Aarup. (Pressefoto/ Bedre Psykiatri)
Det er ikke nemt eller billigt at indfri ambitionen om at løfte psykiatrien til et niveau vi kan være bekendt. Men det er muligt at lave et bevidst løft, skriver Knud Aarup. (Pressefoto/ Bedre Psykiatri)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Aarup
Landsformand for Bedre Psykiatri

Den såkaldte psykiatriplan, som regeringen lagde frem i efteråret, er forsvundet. Hensigterne var gode, og der var peget på de rigtige problemer.

Men nu hvor både satspuljen og finansloven er faldet på plads, står det klart, at det aldrig blev til den Psykiatriplan 2, som vi og flere andre har efterlyst – den store plan, der skulle følge op på planen fra 2014 og én gang for alle bringe psykiatrien på niveau med somatikken.

"Vi løfter i fællesskab"
Det er ikke kun nedslående, fordi tusinder af danskere har brug for bedre psykiatrisk behandling, end de får i dag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Endnu mere nedslående er det, at der er overhængende risiko for, at 'Vi løfter i fællesskab', som regeringen kaldte deres plan, de næste fire år vil være som en dyne, der kvæler alle forsøg på at råbe politikerne op med krav på seriøs, langsigtet udvikling af psykiatrien.

I fire år vil svaret på al kritik af behandlingen blive: ”Vi har jo lige afsat mere end to milliarder – skal vi ikke lige se resultaterne af det, inden vi begynder at tale om næste plan”.

Der er overhængende risiko for, at 'Vi løfter i fællesskab', som regeringen kaldte deres plan, de næste fire år vil være som en dyne, der kvæler alle forsøg på at råbe politikerne op med krav på seriøs, langsigtet udvikling af psykiatrien.

Knud Aarup
Landsformand for Bedre Psykiatri

Fravær af reelle resultater for psykisk syge og pårørende
Den barske realitet er imidlertid, at alt det, som blev skrevet, ikke vil give konkrete resultater for psykisk syge og pårørende.

For det første fordi mange af de penge, der er sat af, bliver spildt på små nyttesløse videns- og udviklingsprojekter, der ikke for alvor hjælper nogen eller bringer noget nyt.

For det andet fordi de penge, der faktisk går til at øge kapaciteten og forbedre behandlingen, ikke engang dækker det efterslæb, der er skabt af flere års underprioritering.

Alene det at fastholde det antal kroner, der blev brugt på at behandle hver patient i 2013 – året inden den første psykiatriplan blev vedtaget – ville koste 700 millioner kroner om året. Altså næsten 800 millioner kroner mere, end der er afsat til alle planens projekter i alle fire år.

Var det det?
Det store spørgsmål til sundhedsministeren – både den nuværende og den, der eventuelt tager over i foråret – er derfor: Var det det?

Skal de tusinder af danskere med psykisk sygdom og de endnu flere pårørende, der kæmper for at hjælpe deres kære, nu vente mindst fire år mere på, at I tager fat og løser psykiatriens grundlæggende problemer?

Eller kan I berolige mig og alle andre, der deler min bekymring, og sige med høj røst og hånden på hjertet, at jeres plan ikke vil blive brugt som undskyldning for at lukke øjnene for psykiatriens problemer de næste fire år?

Mere konkret vil jeg gerne spørge sundhedsminister Ellen Trane Nørby – og her må andre politikere naturligvis gerne byde ind: Mener du, at I med 'Vi løfter i fællesskab' og de cirka 500 millioner kroner om året, der er sat af til psykiatrien ”gør op med psykiatriens lillebrorstatus”, som du sagde til flere medier i efteråret, at du ville?

I min verden er svaret et rungende og utvetydigt nej.

Underfinansieret psykiatri
Psykiatrien er så underfinansieret, at bare det at komme tilbage til niveauet for antallet af ansatte per patient, som det var i 2014, som sagt vil kræve omkring 700 millioner kroner om året.

Og så har vi ikke engang talt om forbedringer endnu. Blandt de mest påtrængende forbedringer er bedre inddragelse af pårørende – for eksempel systematisk tilbud om undervisning – også kaldet psykoedukation. Det vil koste mindst 50 millioner kroner om året.

Nye målrettede behandlingspladser for psykisk syge med misbrug vil også gøre en mærkbar forskel. Her taler vi om en investering på 7-800 millioner kroner om året.

Nedbringelsen af tvang er også afgørende. Og mener man det alvorligt, vil det koste i nærheden af 200 millioner kroner om året.

Og så er vi ikke en gang for alvor gået i gang med et markant kvalitativt løft af socialpsykiatrien. Udregningerne er Bedre Psykiatris egne.

Det er ikke nemt og billigt at løfte psykiatrien
Med andre ord er det ikke nemt og bestemt ikke billigt at indfri ambitionen om at løfte psykiatrien til et niveau, vi kan være bekendt. Men det er muligt at lave et bevidst løft.

Det viser den fantastiske udvikling, kræftområdet har gennemgået de seneste 20 år.

Her er det med et vedholdende politisk fokus og en massiv økonomisk investering i form af den ene kræftplan efter den anden lykkedes at bringe behandlingen op i den internationale elite.

Det bør vi gøre for psykiatrien. Alt andet vil være uretfærdigt. Men det kræver en psykiatriplan med ægte ambitioner og musklerne til at indfri dem.

Det kræver en ægte Psykiatriplan 2.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00