Køb abonnement
Annonce

Bedsteforældre nægtes samvær med anbragte børnebørn

90 procent af alle henvendelserne til Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre kommer særligt fra bedsteforældre til anbragte børn, der bliver nægtet adgang til samvær med deres børnebørn.
90 procent af alle henvendelserne til Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre kommer særligt fra bedsteforældre til anbragte børn, der bliver nægtet adgang til samvær med deres børnebørn.
9. januar 2013 kl. 07.32

Hvis man afskærer børn fra samvær med deres netværk, påfører man i forvejen udsatte børn et følelsesmæssigt tab. Afgørelserne i kommunerne træffes ofte uden forudgående undersøgelser eller saglige begrundelser.

Grethe Laurberg
Formand for Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre
Anbragte børn har ret til samvær eller kontakt med familiemedlemmer ud over forældrene, men det blæser kommunerne på og nægter i mange tilfælde barnet samvær med deres bedsteforældre.

Det mener Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre, der oplever, at 90 procent af alle henvendelser til foreningen drejer sig om denne problematik.

"Hvis man afskærer børn fra samvær med deres netværk, påfører man i forvejen udsatte børn et følelsesmæssigt tab. Afgørelserne i kommunerne træffes ofte uden forudgående undersøgelser eller saglige begrundelser - i nogle tilfælde endda selvom barnet har været slægtsanbragt," siger Grethe Laurberg, formand for Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre, til Altinget.dk.

Det blev indskrevet i loven i forbindelse med Barnets Reform fra 2009, at anbragte børn har ret til samvær med deres netværk ud over forældrene.

Ifølge Grethe Laurberg har kommunernes "lovbrud" ingen konsekvenser.

"Dermed er børnene og deres netværk reelt retsløse," siger hun.

Foreningen ønsker derfor, at plejefamilier får partsstatus, at anbragte børns netværk kan søge om samvær via domstolene, eller at børnenes netværk får klagemulighed i spørgsmål om samvær.

Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre får årligt mellem 60 og 100 henvendelser.

Lad forældremyndigheden følge barnet
Grethe Laurberg anerkender, at der kan være særlige udfordringer med slægtsanbringelser. Ifølge Grethe Laurberg sker det ofte, at børn, der er i familiepleje hos bedsteforældrene, bliver fjernet, fordi forældrene stiller sig på bagbenene.

"Forældrene bliver ofte misundelige på f.eks. bedsteforældrene og kræver barnet fjernet. Men det er ubegribeligt, at forældre, der beviseligt ikke har kunnet varetage deres egne børn, stadig kan få lov til at skalte og valte med deres barns liv. Jeg begriber det ikke," siger hun.

Derfor ønsker hun blandt andet, at forældremyndigheden ligesom i USA skal følge barnet - dvs. at forældremyndigheden ligger hos den familie, hvor barnet er i pleje.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026