Bertel Haarder: Det er vrøvl og nonsens at kalde Folkemødet for “djøfstortion”

"I Folketinget gælder det om at tælle til 90 – hvis man har flertal, har man ret. Her i Allinge gælder det om at give den bedste inspiration."

Sådan faldt ordene, da Bertel Haarder (V) stod fader til det allerførste folkemøde på Bornholm i 2011.

Inspireret af sin tur til den svenske demokrati- og politikfestival 'Almedalsveckan' på øen Gotland i Sverige, havde han som daværende indenrigs- og sundhedsminister indledt et større lobbyarbejde for at skabe en dansk pendant i den bornholmske havneby Allinge. 

Det er da kun godt, at eliten bruger deres tid på åben og folkelig debat. Normalt sidder de buret inde i deres glasbure

Bertel Haarder (V)

Visionen var at tage temperaturen på Danmark, både folkeligt, kulturelt, politisk og økonomisk. At skabe et frirum uden for hverdagens larm med plads til fordybelse, nysgerrighed og inspirerende demokratisk debat.

"Deltagerne er med på en ø-lejr, hvor de ikke kan slippe væk. Og det er det, der er en sund, demokratisk øvelse," lød det dengang fra Bertel Haarder.

Men har Folkemødet fundet sit ideelle format? Er det virkelig blevet det oprør mod politikerlede og polemisk debat, som det var tanken, eller er det nærmere endt som et medieteater uden politisk substans? Og er arrangementet virkelig folkeligt – eller er der noget om snakken, når onde tunger omtaler det som "djøfstortion"? 

Altinget har mødt Folkemødets Godfather til en snak om demokratiske visioner, elite-bashing og politikere på slap line forud for årets folkevandring mod Bornholm.

Er Folkemødet endt, som du håbede for ti år siden?

"Det er blevet præcis det, jeg ønskede, det skulle være: en blanding af en sommerhøjskole, en Roskilde Festival og et politikerdyreskue, hvor man kan se girafferne, som kan tale mere frit, end de plejer. Og netop i den rækkefølge."

"Det er især en sommerhøjskole, men det har festlige elementer, som leder tankerne over på en Roskilde Festival. Og så åbner det for, at borgerne kan møde alle de politiske koryfæer på gaden i Allinge og komme ind på livet af dem."

Er du som politiker anderledes, end du plejer at være, når du er på Folkemødet?

"Jeg er mere på slap line, end jeg ville være i folketingsgruppen eller i Folketingssalen. Det er jeg på den måde, at jeg virkelig kan være mig selv og sige nøjagtig det, jeg inderst inde mener."

"Det kan man ikke altid, hvis man for eksempel er ordfører. Der skal man følge partiets linje. Men den slags behøver man ikke at tænke på, når man er på Folkemødet."

Så det, der sker på Folkemødet, bliver på Folkemødet?

"Ja, der er et frirum, hvor også pressen accepterer, at vi politikere er mere på slap line, end vi plejer at være."

"Det betyder, at man får en bedre debat. Ofte består politiske debatter af, at man fremhæver sit eget partiprogram og sine egne synspunkter uden at lytte særligt meget til, hvad de andre siger. Men på Folkemødet hersker en højskolestemning, hvor man ikke møder op for 'at klare sig', men for at blive klogere. Det er en meget vigtig forskel."

"Her handler det ikke om at servere forudfattede og færdiglavede meninger."

Hvilken betydning mener du, at Folkemødet har i dag?

"Folkemødet er blevet et vigtigt og varigt element i det danske folkestyre. Det har været tiltrængt, fordi partierne er svækket og tilslutningen til politiske møder generelt er svækket."

"Samtidig er valgkampene blevet dødssyge, fordi vi har fået alt for mange partier. Det er ikke til at holde ud at høre på. Set i den situation er det velgørende at komme til Folkemødet."

Har du selv oplevet at møde borgere på Folkemødet, som har forandret dit syn på noget?

"Ja. Flere gange. Som undervisningsminister og senere kulturminister fik jeg rigtig meget inspiration fra samtaler, jeg havde på Folkemødet."

"Jeg husker for eksempel en debat ombord på kutteren Samka. Den handlede om foreningslivet, og her blev jeg for alvor klar over, hvor meget foreningslivet er plaget af bureaukrati, polititilladelser og alt muligt, man ikke må på grund af GDPR."

"Det førte til, at jeg satte gang i et arbejde for at løse den problematik. Og da vi var i opposition stillede jeg et meget omfattende forslag om foreningsdanmark, som var direkte inspireret af samtalen på kutteren i Allinge Havn."

De uformelle rammer giver også mulighed for at konfrontere politikerne, hvis man er utilfreds. Har du selv oplevet det?

"Ja. På det allerførste folkemøde var jeg indenrigsminister, og dermed var jeg ansvarlig for deponering af atomaffald. Et udvalg i Folketinget havde kort forinden udpeget Bornholm som ét ud af syv mulige placeringer for den lille smule atomaffald, som Danmark har. Og her blev jeg virkelig angrebet af nogle bornholmere, der nærmest overfaldt mig."

"Det var ikke mig, der havde foreslået det. Og det var noget, Folketinget havde vedtaget enstemmigt. Men de var helt uforsonlige, og det var faktisk meget ubehageligt. Men i sådan en situation må man jo svare for sig – og det gjorde jeg bestemt også."

Folkemødet er blevet beskyldt for at være en fest for eliten snarere end et folkeligt arrangement. Hvad tænker du om den kritik?

"Når der i løbet af de fire dage kommer mere end 100.000 mennesker, skal man ikke påstå, at det udelukkende er et arrangement for eliten. Så stor er den danske elite slet ikke."

Så der er ikke noget om snakken, når Folkemødet bliver omtalt som "djøfstortion"?

"Den kritik er rent nonsens. Hvis man betragter djøfere som dem, der sidder i toppen af ministerierne og organisationerne, er det netop til gavn for alle parter, at de mødes. Og hvis de ikke er lobbyister, så betaler de jo selv omkostningerne for at deltage på Folkemødet, og det er faktisk ret dyrt."

Men burde man ikke være ærlig om, at Folkemødet afholdes på nogle økonomiske præmisser, der primært tilgodeser eliten?

"Men undskyld mig, er der 100.000 mennesker i Danmark, der tilhører eliten? Det er jo det rene vrøvl."

"Når man går rundt på Folkemødet, møder man for eksempel grundtvigianernes telt, det nordiske telt, sydslesvigernes telt og alle højskolernes telte, hvor en masse unge højskoleelever for eksempel sælger mad. Så jeg kan overhovedet ikke genkende, at det skulle være et arrangement for eliten."

"Hvis der så skulle være et møde arrangeret af Dansk Industri eller FH, som har en del af eliten med i panelet eller blandt tilhørerne, hvad er der så overhovedet galt i det? Det er da kun godt, at eliten bruger deres tid på åben og folkelig debat. Normalt sidder de buret inde i deres glasbure, men på Folkemødet kan hvem som helst komme og lytte, spørge og sige noget til hovedet af dem."

Det er det første "rigtige" Folkemøde i to år. Er der et arrangement, du glæder dig særlig meget til?

"Jeg glæder mig særligt til sang med Søren Pind, hvor vi synger med 1.500 deltagere i Danchells Have. Her er det mig, der laver sanghæftet, og det er meget blandet med både sange fra højskolesangbogen, Giro 413 og grand prix-melodier."

Du er selv en habil og flittig sangskriver. Har du skrevet en sang til arrangementet?

"Jeg har netop revideret en sang, der skal bruges til lejligheden. Det er en Europa-hymne revideret i lyset af krigen i Ukraine til melodien fra Jutlandia, som jo er en fantastisk sang. Budskabet bliver, at nu er sammenholdet i Europa vigtigere end nogensinde. Vi skal sige nej til Putin og lærer af det, der er sket."