Bertel Haarder: Kunstens værdi må aldrig reduceres til spørgsmål om nytte

Kulturens og kunstens samfundsmæssige nytte må aldrig blive et bærende argument for at styrke området.

Sådan lyder det fra tidligere kulturminister for Venstre og nuværende bestyrelsesformand hos Det Kongelige Teater, Bertel Haarder.

Han kalder det ”dybt betænkeligt”, når politikere og kulturaktører slår til lyd for kunsten som svar på eksempelvis klimakrise og dårligere trivsel.

Det er en glidebane, som på sigt risikerer at hæmme kunsten i at udfolde sig frit, mener han.

”Det er da godt, hvis kunsten kan bruges til det ene og det andet. Men det vil aldrig nogensinde blive min begrundelse for, at der er behov for at styrke kulturpolitikken,” siger Bertel Haarder og tilføjer:

”Jeg er imod at instrumentalisere kunsten. Det er dybt betænkeligt, fordi det leder opmærksomheden væk fra kunstens egenværdi, som er og bliver kunstens eneste berettigelse.” 

Kunst som svar på problemer

Flere kulturordførere og aktører i kulturlivet har i forbindelse med den foregående valgkamp argumenteret for, hvordan kulturpolitikken kan være med til at løse samfundets helt store udfordringer.

"Det må aldrig blive et hovedformål for kunsten at fremme trivsel i samfundet."

Bertel Haarder
Forhenværende medlem af Folketinget og kulturminister

Både Socialdemokratiet og Radiale har eksempelvis påpeget, hvordan øget kulturforbrug og flere tilbud udenfor de store byer skal være med til at nedbringe CO2-udslippet.

Og et af hovedformålene med etableringen af det længe ventede Kulturens Analyseinstitut er at sikre mere viden om ”kulturens betydning for borgernes trivsel”.

Ifølge Bertel Haarder er det en bekymrende udvikling, og han advarer imod at lade ny viden om kulturens effekt på trivsel blive definerende for kulturstøtten eller kunstneriske valg.

”Jeg er fløjtende ligeglad med, om musik er sundt. Jeg elsker musikken på grund af musikkens egenværdi. Det må aldrig blive et hovedformål for kunsten at fremme trivsel i samfundet,” siger han og tilføjer:

”Det gør ikke noget, at man analyserer kunstens virkning på trivsel. Man analyserer så meget i denne verden. Men det må aldrig blive begrundelsen for at styrke kulturen, for så risikerer man at svække dens egentlige berettigelse på sigt.”