Køb abonnement
Annonce
Kommentar af 
Bertel Haarder

Bertel Haarder: Det kan være livsfarligt at gå på pension

Når jeg spørger bekendte, om de ikke er gået for tidligt på pension eller efterløn, nikker de ofte bekræftende. Mange følte sig presset til det, skriver Bertel Haarder.
Når jeg spørger bekendte, om de ikke er gået for tidligt på pension eller efterløn, nikker de ofte bekræftende. Mange følte sig presset til det, skriver Bertel Haarder.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
15. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min påstand er, at der er langt flere, der dør af at gå på pension end af at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det tror jeg, vi alle kender fra vores omgangskreds. 

Det sagde også det aldrende tidligere folketingsmedlem Jacob Haugaard lørdag 9. november i P1-programmet "Svingdøren". På trods af, at det var ham, der stiftede foreningen Sabae, "Sammenslutningen Af Bevidst Arbejdssky Elementer". Mere arbejdssky er han alligevel ikke! 

Han har fuldstændig ret. Pensionstidspunktet er for mange ældre alt andet end porten til lyksalig hvile efter et langt arbejdsliv. Det er tværtimod starten på tab af mange års arbejdsfællesskab og deraf følgende tab af identitet, som især den mandlige del af befolkningen kan have svært ved at komme igennem. 

Jeg har bekendte, der er døde af det. Og når jeg spørger andre bekendte, om de ikke er gået for tidligt på pension eller efterløn, nikker de ofte bekræftende. Mange følte sig presset til det.

Skulle vi ikke i stedet se arbejdsfællesskabet – det at komme ud blandt andre mennesker – som langt vigtigere end flere eller færre år på pension?

Bertel Haarder

Selvfølgelig kan de fleste ikke have det samme hårde fysiske arbejde til længe efter 70-årsalderen. Men hvor mange har i dag overhovedet hårdt fysisk arbejde? Og hvor mange har det hele livet? Hvor mange vil have det om 40 år? 

Skulle vi ikke holde op med at se arbejdet og arbejdsfællesskabet som en forbandelse? Skulle vi ikke i stedet se arbejdsfællesskabet – det at komme ud blandt andre mennesker – som langt vigtigere end flere eller færre år på pension?

Man hører igen og igen, at vi ikke kan byde dem, der er unge i dag, at de ikke får folkepension, før de er over 70 år gamle. Men ifølge netmediet A4 har en undersøgelse fra pensionsselskabet PFA konstateret, at 56 procent af de 25-29-årige allerede nu forventer, at de også vil arbejde efter folkepensionsalderen.

Om fyrre år, når de er omkring 70 år gamle, vil forventningerne til levetid og pensionstidspunkt uden tvivl have rykket sig så meget, at endnu flere vil blive på arbejdsmarkedet. Især hvis mulighederne for at fortsætte på nedsat tid bliver forbedret ligesom i Norge.

Læs også

Formanden for Pensionskommissionen, Jørn Neergaard Larsen, har med tørre tal i Jyllands-Posten påvist, at de nuværende pensionsregler ikke begunstiger de højtuddannede. Stort set alle vil få omkring 18 år på pension, hvis man holder sig til aftalen om, at alderen stiger med den gennemsnitlige levealder. Dertil kommer seniorpensionen til de nedslidte og Arne-pensionen til de ikke-nedslidte.

Neergaards artikel, der bakkes op af tidligere cheføkonom Steen Bocian, har udløst harmdirrende indlæg fra fagforeninger og socialdemokrater, fordi det undergraver statsministerens begrundelse for at løbe fra velfærdsaftalen og fiske stemmer på pensionsspørgsmålet endnu engang.

De vrede fagforeningsledere skulle hellere slås for deres medlemmers muligheder for at fortsætte på nedsat tid fremfor at gøre pensionering til det eneste saliggørende for ældre medborgere.

Fagforeningerne repræsenterer de stærke. Det er derfor, man i disse sager ikke skal lytte til dem.

Bertel Haarder

Tænk, hvis pensionsdebatten i stedet kom til at handle om, hvordan vi gør det til en norm, at ældre kan fortsætte meget længere på nedsat tid og – selvfølgelig – stærkt nedsat løn.

Men det skulle ikke undre mig, om de fagforeningsledere, der har så travlt med at få folk på pension, også er drevet af modviljen mod at have nogle seniorer gående på arbejdsmarkedet til nedsat pris.

Ligesom de af al magt bekæmper, at kontanthjælpsmodtagere tvinges ud i "nyttejob", fordi de er bange for, at de kommer til at gøre nytte og – hjælp – gøre noget af det arbejde, der kunne være udført af almindelige lønmodtagere. Det ville jo være forfærdeligt! 

Det er måske forståeligt nok, at fagforeningsledere er imod, at deres medlemmers arbejdsområder skal være åbne for ældre og svage på nedsat tid og lavere løn. Fagforeningerne repræsenterer de stærke. Det er derfor, man i disse sager ikke skal lytte til dem.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026