Bertel Haarders tale ved KL-topmødet

Det talte ord gælder
 
Jeg er glad for, at overskriften i bladet Danske Kommuner i dag er venskabskamp og ikke boksekamp mellem Jan Trøjborg og jeg.

For jeg er ikke kun modpart. Jeg er også kommunernes minister, jeres talsmand i regeringen og Folketinget. Også når et lokalt dagblad ringer til mig for en kommentar til, at nu vil X-købing kommune lukke en lille skole med 150 elever.

Jeg ved, at de prioriteringer ikke er lette. Jeg ved, at I må stå skud over for lokalpressen og jeres vælgere. Jeg vil ikke gøre det sværere ved at love guld og grønne skove på jeres bekostning.

Det bliver ikke lettere af, at medier og interesseorganisationer kappes om at skabe pres for merudgifter.

F.eks. når en personaleorganisation laver en mere eller mindre videnskabelig rundspørge til deres medlemmer, om hvad de tror, der vil ske.

Det bliver til historier om, at nu skal der skæres så og så drastisk.

Vi hører ikke historien om, at nu er der 30.000 færre børn og ny teknik, der kan begrunde besparelser.

Medierne domineres af organiserede hornorkestre, som altid sætter fokus på merbehov, aldrig mindrebehov. Almeninteressen har ikke nogen til at trutte i hornene.

Medierne virker som en donkraft. Merbehovene pustes op, mens mindrebehovene ignoreres. (Kun når man kan bebrejde nogen for at betale "overpris", kommer der fokus på mindrebehov, men sært nok kun, når der er tale om private!)

Men det er ikke håbløst at udøve ansvarlig ledelse. Det har mange her i salen demonstreret. Det, der virker, er konsekvent rammestyring af de kommunale institutioner.

Nytænkning skal der til.

Jeg har lige været på en meget inspirerende tur til Sverige sammen med socialministeren for at høre om de svenske erfaringer med private aktører.

Varberg Kommune i Sverige besluttede i 2007, at alle borgere skulle have noget at vælge imellem: udbragt mad, hjemmehjælp, personlig pleje eller plejehjemstilbud, der skulle være mindst to muligheder.

Varberg har opstillet tydelige spilleregler. Det fungerer. De tænker private aktører ind i alle led. Visiteringen har det for øje, og ledelsen signalerer, at de er en del af de offentlige tilbud.

Her er ikke noget med "dem og os." De private er også "os."

Private aktører opmuntres gennem såkaldt afknopning, hvor kommunale enheder får mulighed for at skære det kommunale bånd over og blive selvstændige med hjælp og støtte fra det offentlige.

Det har skabt et stort antal private leverandører - især indtil 1994, hvor de fik en beskyttelsesperiode, inden opgaverne kom i udbud. Det blev stoppet af EU's konkurrenceregler.

I 2009 blev cirka 19 procent af visiterede hjemmehjælpstimer leveret af private firmaer i Sverige.

Flere private leverandører og konkurrenceudsættelse
I byen Vellinge, lidt syd for Malmø, er 60 pct. af de kommunale omsorgsopgaver på private hænder. Og hver 4. svenske børnehave er privat.

Det giver mangfoldighed og sund konkurrence på kvalitet og pris.

I Danmark går det den modsatte vej.

Tiden er nemlig inde til et opgør med forestillingen om "dem og os". For borgerne er det ligegyldigt, om noget er offentligt eller privat. Det er valgmuligheden, kvalitet og prisen, det kommer an på. Tak til det store flertal af borgmestre, der byder flere private indenfor i de kommende år.

Regeringen er på vej med en konkurrencepakke, som indeholder en bred vifte af initiativer både på det private og på det offentlige område.

Vi sigter nu på en mere fleksibel, aftalebaseret ordning om udbud og udlicitering i stedet for en udbudspligt, som vi først spillede ud med.

Men det kræver, at vi kan blive enige om et ambitiøst måltal for kommunernes samlede konkurrenceudsættelse.

Det skal kombineres med en "trappemodel" - så de kommuner, der i dag har udbudt mindst, skal øge konkurrenceudsættelsen mest.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringen ikke længere lægger op til at samle den tekniske byggesagsbehandling i et antal centre.

Vi har lyttet.

Effektiviseringsforslag og KREVIs insiprationskatalog
Vi lytte til hinanden og lære af dem, der gør det bedst.

Der er stadig mange effektiviseringsgevinster at hente. Det fremgår af KREVI's rapporter.

En sammenligning på tværs af kommuner viser, at der er store forskelle - fra 10-11 administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere i en kommune til andre kommuner med 16-17 administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere.

I KREVI's inspirationskatalog, der blev offentliggjort i går, kan jeg se, at mange af jer har tanker om spare penge ved at samle den centrale administration på færre enheder, lukke små administrative enheder, etablere fælles administrativ enheder på børne-, ældre- og skoleområdet samt indføre områdeledelse på en række områder.

Det er flot, at I samlet set regner med at effektivisere for 2,2 mia. kr. i 2011. Det vil jeg gerne kvittere for. Det kræver ledelse.

Som undervisningsminister har jeg set, hvad ledelse kan udrette. På skoler. I ungdomsuddannelsesvejledningen, på beskæftigelsesområdet. Det er ledelsens personlige greb om tingene, der er afgørende.

Hvert eneste medlem af byråd og kommunalbestyrelser har en lederrolle. I ikke blot må, I bør blande jer i enkeltafgørelser, hvis noget halter, f.eks. på integrationsområdet. Alt, hvad sagsbehandlere gør, gør de på jeres ansvar.

Nedbringelse af sygefravær
Nogle kommunale forskelle er bemærkelsesværdige - når antallet af sygefraværsdage varierer blandt de kommunale medarbejdere fra gennemsnitligt 10-11 dage om året i en kommune til 15-16 dage om året i andre.

Selv om det kommunale sygefravær har været faldende i de senere år, ligger niveauet stadig et stykke over sygefraværet i 2005. Det er højere i øst end i vest, og højere i det offentlige end i det private.

Det samlede sygefravær i kommunerne svarer til omkring 25.000 fuldtidsstillinger eller til en udgift på godt 9 mia. kr.

De kommuner og institutioner, der arbejder målrettet med sygefravær, oplever gode resultater - på blot to år har Hvidovre Kommune reduceret sygefraværet med over 12 pct.

Og indsatsen kan være enkel - en opringning efter et par dages sygefravær til den pågældende medarbejder, som i Hvidovre Kommune og som næste skridt en trivselssamtale, som det fx er tilfældet på OK-centeret Enghaven i Horsens, hvor sygefraværet er nede på 4 procent.

Bedre service på folkeskoleområdet - uden at det koster ekstra
En forøgelse af undervisningsandelen med blot et procentpoint for alle lærere vil give knap 1 mio. flere undervisningstimer på landsplan. Det svarer til mere end 1.400 lærerstillinger eller - godt 19 flere undervisningstimer pr. lærer om året.

På Gørlev Skole i Kalundborg blev den gennemsnitlige undervisningstid hævet med en time om ugen pr. lærer, uden at elever og forældre har oplevet forringelser. På Hvidebæk Skole blev den øget med halvanden time. Og konklusionen fra Kalundborg Kommune er, at det har kostet få ressourcer, at omlægge undervisningstiden.

Det "nye" sundhedsområde
Jeres del af sundhedsområdet bliver stadigt vigtigere, når hospitalerne reducerer liggetiderne og øger den ambulante behandling.

Jeg vil gerne kvittere for KL's udspil om "Prioritering af indsatsen til de syge borgere". Udspillet fik desværre en skæv start, hvor debatten fejlagtigt kom til at handle om brugerbetaling på sundhedsydelser og ikke - som den burde - om at målrette indsatsen efter behovet.

Fredericia Kommune vandt KL's innovationspris i 2010 for et projekt om hverdagsrehabilitering - "Længst muligt i eget liv". Der sættes ind med hjemmetræning for at gøre borgeren mere selvhjulpen. Jeg ved, at Faaborg-Midtfyn nu gør det samme, og at mange kommuner nu også overvejer" aktiv rehabilitering frem for passiv hjemmehjælp" (25 kommuner har forslag herom i KREVIs inspirationskatalog).

Og i det nordjyske samarbejder Aalborg Kommune med Region Nordjylland om at gøre KOL-patienter mere selvhjulpne og uafhængige gennem telemedicinske løsninger.

Begge tiltag forebygger borgerens behov for kommunal pleje og sygebehandling, og kommunen "sparer" den kommunale medfinansiering. Det er sund fornuft.

For det kan betale sig at være effektiv. F.eks. på genoptræningsområdet, hvor borgeren i den hurtigste kommune venter 15 dage på genoptræning, i den langsomste op til 57 dage. Det kan og skal gøres bedre. Det bliver ikke dyrere, men billigere, når folk hurtigt kommer i træning.

Det betyder kortere sygedagpenge, større selvhjulpenhed, gladere borgere og færre genindlæggelser.

Sundhedsaftalerne skal bruges bedre - og jeres sundhedspersonale får nu adgang til patientjournaler.

Jeg kan nævne to konkrete eksempler, hvor samarbejdet mellem region og kommune tilsyneladende halter nogle steder:

 - Udskrivning efter fødsel - hvem gør hvad, når mødre skal lære at amme
 - Psykisk syge med et misbrug - hvordan sikres det, at de modtager behandling for både deres misbrug og deres psykiske sygdom.

Vi har i fællesskab lagt op til at øge den kommunale medfinansiering, så en indlæggelse på sygehus fremover kan koste 14.000 kr. - mod 5.000 kr. i dag. Incitamenter gør en forskel - og kommunerne kan gøre en forskel, når det gælder om at forebygge og forkorte indlæggelser og genindlæggelser.

Vi får nu tre nye redskaber, der kan hjælpe os:

 1. Vi har fået sundhedsprofiler for alle kommuner. Et unikt redskab til at målrette indsatser efter lokale behov. Sundhedsprofilerne bygger på svar fra 177.000 danskere, og viser bl.a. lokale forskelle på overvægt, rygning og alkoholforbrug, hvad der virker, og hvor det virker, og de viser resultatet af en indsats over årene.

 2. Vi har fået "K...Ø...S..." - der er et informations- og sammenligningsværktøj, der giver svar på, hvor mange gange borgere med forskellige diagnoser bliver indlagt - sammenlignet med nabokommunen.

 3. Og regeringen fremsætter et lovforslag, der giver øget adgang til relevante informationer fra patientjournaler.    Det vil forbedre kommunernes efterbehandling, forebyggelse og hjælpemidler.