Bestyrelsesformand: Dansk film svækkes ved at udflytte Filminstituttet

DEBAT: Forudsætningen for en levende filmkultur er, at dansk film afspejler hele befolkningen, men en udflytning af Filminstituttet vil ikke i sig selv styrke mangfoldigheden eller spare penge – desuden vil kvaliteten forringes, skriver Anders Kronborg.

Af Anders Kronborg
Bestyrelsesformand, Det Danske Filminstitut

Dansk Folkeparti har i sit oplæg til filmaftalen for 2019-2022 foreslået, at Filminstituttet flyttes fra København, og Svendborg bliver nævnt som en mulighed. Ønsket om at styrke dansk film i forhold til mangfoldighed, kvalitet og udbredelse deler Filminstituttets bestyrelse med Dansk Folkeparti. Men vi mener ikke, at en flytning bidrager til formålet, ligesom en flytning ikke giver besparelser for dansk film.

Indsatser for mangfoldighed findes og skal fortsat styrkes
Forudsætningen for en levende filmkultur er, at dansk film afspejler hele befolkningen, men en flytning af støtteforvaltningen vil ikke i sig selv styrke mangfoldigheden. At sikre filmfortællinger om og for borgere i hele landet er allerede nu i fokus og skal fortsat være det. Af væsentlige indsatser kan fremhæves:

– de regionale fonde er styrket. Den Vestdanske Filmpulje i Aarhus har omkring 13 mio. kr. om året til støtte, og FilmFyn omkring 12 mio. kr. Støtten er i Medieforliget for 2019-2023 netop blevet forhøjet med yderligere 35 mio. kr. årligt, hvilket sammen med Filminstituttets almindelige støtte betyder en markant styrkelse af støtten til film, der produceres og foregår uden for hovedstadsområdet.

– filmene foregår og ses i hele landet. Filminstituttet har sammen med branchen og de regionale fonde haft fokus på diversitet i de historier, der fortælles. En optælling viser, at kun 26 procent af filmene i 2015-2018 foregår i København. Der er heller ikke noget, der tyder på, at danske film er mere populære i København end i resten af landet – tallene viser nærmere det modsatte.

– talentudvikling i hele landet. Ønsket om, at dansk film repræsenterer så mange stemmer og virkeligheder som muligt, fordrer en bred rekruttering til branchen. Geografisk kan fremhæves, at der findes filmværksteder, som støtter tidlig talentudvikling, i Viborg, Aarhus, Odense og København. I Aarhus er der endvidere Super8 og multiplatformuddannelsen, der er animationsskolen i Viborg, og Odense huser den alternative uddannelse 18Frames.

Kvaliteten svækkes
Kvaliteten i dansk film vil svækkes ved en flytning. Den succesrige danske støttemodel bygger på tæt dialog mellem Filminstitut og branche gennem alle filmens udviklingsfaser. Filminstituttet fungerer desuden som videncenter, når det drejer sig om finansiering, produktionsmetodik, publikumsdata, lancering, internationalt samarbejde, formidling m.v.

Der afholdes omkring 5.000 fysiske møder om året. Cirka 80 procent af branchen holder til i København, og fire procent på Fyn. En udflytning til for eksempel Svendborg vil således betyde øgede rejseudgifter, øget tidsforbrug og dårligere kontakt mellem Filminstituttet og de producerende selskaber.

Den digitale udvikling har betydet, at dansk film – som alle de billedbårne medier og brancher – er i en omstillingsperiode i disse år. En langvarig flytteproces vil fjerne fokus fra arbejdet med at sikre kvaliteten og omstillingen til en ny digital virkelighed.

Hertil kommer, at kun 15-20 pct. af de ansatte typisk vil følge med ved flytning, hvilket indebærer tab af specialiseret erfaring og viden.

Forestiller man sig, at flytningen af Filminstituttet skulle skabe incitament for selskaberne i København til at flytte med, er det tvivlsomt. TV 2 skal som entreprisestation købe programmer af uafhængige producenter, men det har i løbet af stationens 30-årige historie ikke medført, at selskaberne er flyttet til Odense.

Filmformidling sker i hele landet
Dansk Folkeparti foreslår samtidig Cinemateket på Filminstituttet nedlagt. Cinemateket, der har eksisteret siden 1941, udgør et centralt element i Filminstituttets formidlingsforpligtelse, jævnfør filmloven. En nedlæggelse vil fjerne et centralt kulturtilbud, der gør filmarven levende for nye generationer med visninger af ældre film og film fra hele verden, suppleret af oplæg, debatter og andre arrangementer. Samtlige lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har et eller flere cinemateker.

Cinemateket har de sidste tre år opnået 30 procent vækst, og der satses målrettet på at skabe visninger i hele landet. Der er indgået tre filialaftaler – i Aarhus, Odense og Ålborg – og der er samarbejder med 20 biografer landet over.

Og så er der økonomien …
Dansk Folkeparti anfører, at en flytning af Filminstituttet vil betyde besparelser. Dette er isoleret set korrekt, men i væsentligt mindre omfang end antaget, og først på længere sigt.

Filminstituttets udgifter til husleje i København udgør 10,9 millioner kroner og ikke 31,3 millioner koner, som Dansk Folkeparti anfører. Selv hvis Cinemateket nedlægges, vil en flytning til Svendborg først give besparelser efter fem år på grund af flytte-, retablerings- og investeringsomkostninger.

Tager man samtidig i betragtning, at erhvervet påføres rejseudgifter på op til fem mio. kr. årligt, hvortil kommer rejsetidsforbrug, så er en flytning af Filminstituttet ikke en gevinst for dansk film rent økonomisk.

Bestyrelsen for Det Danske Filminstitut anbefaler derfor, at der ikke arbejdes videre med forslaget om en flytning – af hensyn til dansk film.

Forrige artikel Liberal ungdomspolitiker: Jeg harmes over statslig overvågning fra en liberal regering Liberal ungdomspolitiker: Jeg harmes over statslig overvågning fra en liberal regering Næste artikel Ornitologer: Viben, storken og tranen glæder sig over S-forslag Ornitologer: Viben, storken og tranen glæder sig over S-forslag