Bjarne Graven har været tilknyttet Novo A/S siden maj måned, hvor han blev ansat som finansdirektør.
Nu har han valgt at opsige sin stilling til fordel for en ny, som han ikke kunne sige nej til.
Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Novo Nordisk Fonden.
"Jeg har været meget glad for at være hos Novo A/S, hvor jeg i det forløbne halve år har haft mange meget spændende opgaver og lært dygtige kollegaer at kende," siger den aftrædende finansdirektør i pressemeddelsen.
Hos Novo A/S hersker der et ønske om, at samarbejdet med Bjarne Graven havde varet i mange år endnu:
"Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Bjarne Graven, som jeg gerne havde set fortsætte i mange år endnu. Bjarne har på kort tid leveret en stor indsats på en række vigtige områder," siger direktør for Novo A/S Eivind Kolding.
Novo A/S er moderselskab til Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S samt datterselskab til Novo Nordisk Fonden.
Selskabet er nu i gang med at finde en afløser til Bjarne Graven, som fortsætter i stillingen nogle måneder endnu. Han ønsker endnu ikke at oplyse hvilken stilling, han har sagt ja til.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær


















































