Blå partier med skarp kritik af Venstres EU-skatteforslag

EU: DF, LA og K er voldsomt utilfredse med Venstres forslag om en fælles EU-bund under selskabsskatten. Venstre er blevet socialdemokrater i EU-politikken, siger LA's skatteordfører.

"Venstre melder klart ud, at I er blevet socialdemokrater i EU-politikken, skuffende!"

Twitter-dommen fra Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, var klar lørdag, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog at indføre en fælles europæisk bund for selskabsskatten.

Forslaget blev lanceret på Venstres EU-landsmøde i Bella Centeret og møder entydig kritik fra regeringsfællerne Liberal Alliance og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti.

"Det er ret vildt at høre en borgerlig statsminister, som vil sætte en bund under selskabsskatten. Vi ved, at lav selskabsskat har stor betydning for virksomheders konkurrenceevne og vækst i samfundet," siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth tilføjer:

"Det er en meget, meget dårlig idé at tage flere skridt i retning af at gøre skat til et EU-anliggende. Jeg konstaterer, at Venstre forsøger at lancere sig selv som det mest EU-begejstrede parti i Danmark. Vi må se, om det er en klog disposition eller ej."

Løkke: Fair og ordentlig konkurrence
Ønsket om en EU-bund for selskabsskatten er allerede kendt politik hos Socialdemokratiet, og Lars Løkke Rasmussen lægger da heller ikke skjul på, at forslaget repræsenterer en ny holdning hos Venstre.

Det er noget, som har "modnet sig" hos ham og partiet over længere tid.

"Hvis vi skal bevare befolkningens opbakning til velfærdssamfundet og det europæiske samarbejde, så skal vi have en fair og ordentlig konkurrence. Vi kan se, at der nogle steder spekuleres i et ræs mod bunden, og at virksomheder tænker i vores skattesystemer," forklarer han.

Ifølge statsministeren er tanken at lave en model ligesom momsbåndet, "hvor man selv fastsætter den, men der er en nedre grænse".

Hvor Venstre præcis vil have bunden til at ligge er endnu uklart.

Partiets tidligere minister og gruppeformand Søren Gade, som stiller op til EP-valget i maj, mener, at en grænse i nærheden af 10 procent er realistisk. Aktuelt er selskabsskatten på 22 procent i Danmark.

"Man vil nok ikke sætte en bund, der er højere end den laveste i EU i dag, hvilket er omkring 10 procent. Man vil jo ikke tvinge nogen til at sætte skatten op. Det er mindre vigtigt, om det bliver 10, 11 eller 12 procent. Det politiske signal om, at der skal være et laveste niveau for selskabsskatten i Europa, er det vigtigste," siger Søren Gade.

Gade: Nemmere at være kandidat nu
Mens de borgerlige kollegaer revser forslaget, er Søren Gade yderst begejstret. Det gør det nemmere at føre EP-valgkamp, vurderer han.

"Jeg mener, at Lars Løkke har lukket et hul i vores EU-politik. Det er en torn i øjet på hårdtarbejdende mennesker, når nogen slipper for at betale skat. Uanset, om vi er røde eller blå, så har vi en pagt med hinanden om, at vi betaler en høj skat til vores velfærdssamfund," siger han og tilføjer:

"Hvis jeg eksempelvis skal debattere med Karsten Hønge (SF), så ville han selvfølgelig tage det her op. Det kan jeg godt forstå. Min indignation er den samme som hans, men det kunne han jo kalde hult, når det ikke var på vores program," siger Søren Gade med henvisning til sager om skatteunddragelse og hvidvask.

Når Mette Abildgaard eksempelvis siger, at det er med til at skabe EU-modstand, "når EU blander sig i sådan noget som det her", så er hun ifølge Søren Gade ude af trit med vælgerne.  

"Jeg vil klokkeklart sige, at Konservative tager fejl. Hvis de tror, at de repræsenterer vælgere, der synes, at man skal undlade at betale skat i Europa, så løber de panden mod en mur. Jeg er stolt af, at min statsminister siger det klart. Det kommer Konservative også til at mene på et tidspunkt. Der er ingen vælgere, som synes, at skatteunddragelse er en god ting."

Spørger man Mette Abildgaard vil Konservative dog "naturligvis" gøre op med skatteunddragelse – det skal bare gribes anderledes an.

"Vi skal ikke gøre det på en måde, hvor vi svigter nærhedsprincippet. Det betyder jo grundlæggende, at EU skal koncentrere sig om det grænseoverskridende, og at det skal løses så tæt på borgerne som muligt. Der findes løsninger tættere på borgeren end fællesnational lovgivning på det her område."

EU-positivt møde
Trods kritikken fra de blå kollegaer var stemningen på Venstres EU-landsmøde yderst EU-positiv.

Danmark skal tættere på kernen af det europæiske samarbejde, sagde statsministeren i sin åbningstale og slog tonen an for resten af dagen.

Brexit gik igen som det åbenlyse skrækscenarium, ingen af venstrefolkene ønsker at ende i.

Lars Løkke Rasmussen kaldte ligefrem folkene bag Brexit for "utroværdige fupmagere" og garanterede, at "Venstre ikke på nogen som helst måde kommer til at deltage i en regering, som vil have Danmark ud af EU."

Det kan – og blev – tolket som et klart signal til Dansk Folkeparti, der tidligere har leget med tanken om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet.

Signalerne fra Bella Centeret blev klart opfanget af Kenneth Kristensen Berth.

"Venstre har meldt fuldstændig blankt ud, at det er tilhænger af et gigant-EU. Det er en tilbagevenden til Uffe Ellemann-Jensens tid. Det må Venstre finde ud af med sine vælgere, om der er opbakning til. I har på Altinget eksempelvis lavet en undersøgelse, som viser, at danskerne jo ikke vil af med EU-forbeholdene," siger han. 

Elefanterne i rummet
EU-landsmødets mest dramatiske øjeblik indtraf, da Søren Gade blot landede som nummer fire på partiets kandidatliste.

Uenigheder mellem Søren Gade og spidskandidaten Morten Løkkegaard fyldte til gengæld intet undervejs.

Det samme gjaldt diskussionen om Venstres gruppeplacering i Parlamentet. Søren Gade gled således behændigt af på spørgsmål om Alde-gruppen og dennes leder Guy Verhofstadt.

Han henviste i stedet til en artikel fra lørdagens Kristeligt Dagblad, hvor han nok siger, at han stort set ikke er enig med Guy Verhofstadt i noget som helst, men at han samtidig "ikke ligger vågen om natten over, at vi sidder i Alde-gruppen."

Spørgsmål som Margrethe Vestagers mulige EU-formandskandidatur eller muligheden for et kombineret EP- og folketingsvalg blev heller ikke dominerende på dagsordenen.

Det sidste afviste Lars Løkke Rasmussen klart at forholde sig til.

"Der skal være et valg til Europa-Parlamentet den 26. maj og et til Folketinget senest den 17. juni. Det er, hvad jeg kan sige om den sag," lød det fra statsministeren.

Forrige artikel Nederlag til Gade: Ender som nummer fire på stemmesedlen Nederlag til Gade: Ender som nummer fire på stemmesedlen Næste artikel Hos Bæredygtigt Landbrug var Ellemann skurken, Berlingske fake news – og Vermund heltinden Hos Bæredygtigt Landbrug var Ellemann skurken, Berlingske fake news – og Vermund heltinden
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.