18. marts 2014 kl. 15.12
Regeringen har nedsat et partistøtteudvalg, som blandt andet skal redegøre for samspillet mellem dels den private og den offentlige støtte til partierne, dels den statslige, regionale og kommunale støtte samt processen for tildeling heraf.
Beskæftigelsesministeriets departementschef gennem 15 år, Bo Smith, bliver formand for udvalget. Han stoppede som departementschef i april sidste år. Udover Bo Smith vil udvalget bestå af professor Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet, og lektor Karina Kosiara-Pedersen, Københavns Universitet.
”Vi har brug for mere åbenhed om partistøtten i dansk politik. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået udpeget medlemmerne af udvalget, så de kan tage fat på den vigtige opgave, vi har bedt dem om at udføre," siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse.
Udvalget skal komme med anbefalinger i løbet af sommeren 2014.
"Resultatet af deres arbejde vil forhåbentlig give os et solidt beslutningsgrundlag til at ændre reglerne, så den økonomiske støtte til de danske partier bliver mere gennemskuelig og åben. Regeringen vil indlede forhandlinger med alle Folketingets partier, når udvalget har afgivet sin betænkning," siger Vestager i en pressmeddelelse.
Udvalget skal opstille modeller for, hvordan en fremtidig regulering af den offentlige og den private økonomiske støtte til politiske partier kan udformes. Desuden har udvalget fået til opgave at beskrive modeller, hvor politiske partier i større eller mindre omfang skal vælge mellem offentlig og privat økonomisk støtte.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan skabe øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte til danske politiske partier.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
Nyhedsoverblik
Ny sag rammer omstridt ngo-direktør















































