Borgerlige borgmestre hilser asylændringer velkommen

Det blev præsenteret som en fremstrakt hånd til landets kommuner, da regeringen sidste uge præsenterede sin beslutning om at ændre asyllovgivningen og gøre det lettere at sende flygtninge tilbage til deres hjemland efter kortere tids ophold.

Altinget har talt med en række borgerlige borgmestre fra kommuner, som modtager relativt mange flygtninge på baggrund af Udlændingestyrelsens særlige kommunekvoter. Hovedparten tager positivt mod regeringens beslutning.

Til gengæld forholder flere sig skeptisk til, om det vil løse de udfordringer, mange kommuner står med i forhold til blandt andet at finde boliger til de asylansøgere, der får opholdstilladelse.

”Det er klart, at presset er stort. Og jeg tror da, at den ændring, man har lavet nu vil afstedkomme, at presset bliver mindre. Det kan der ikke være nogen tvivl om,” siger Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V).

Vi ved fra vores erfaringer med bosniske flygtninge i 1990'erne, at en mere midlertidig status kan gøre livet som flygtning sværere.

Birger Mortensen
Chefkonsulent i KL

I hans kommune har man været nødt til at indlogere nogle unge flygtninge på vandrehjem eller i lejligheder, hvor flere kan bo sammen.

Akutte problemer
Også Holbæk Kommunes borgmester, Søren Kjærsgaard (V), har sympati for forslaget. Men han mener ikke, at det kommer til at gøre noget i forhold til de problemer, der presser sig på her og nu.

”Vi er udfordret på tre punkter. På boliger, på administrative ressourcer og på at få økonomien til at hænge sammen. Og vi er jo i en situation, hvor der ikke kommer nogen løsning i forhold til dem, der kommer til landet nu. Det har jo lange udsigter, inden deres situation er afklaret,” siger Søren Kjærsgaard.

Med ændringen af asylreglerne lægger regeringen op til, at asylansøgere, der får opholdstilladelse uden at være 'individuelt forfulgt', fremover skal have genvurderet deres opholdstilladelse først efter et år og så igen to år senere.

Corydon må til lommerne
Ændringen får først og fremmest betydning for den store andel af syriske flygtninge, som aktuelt får asyl med henvisning til den generelle sikkerhedssituation i store dele af landet.

Den store stigning hen over sommeren af flygtninge fra især Syrien betyder, at Udlændingestyrelsens nu kæmper med akutte problemer med at skaffe asylansøgere tag over hovedet.

I blandt andet Helsingør har det resulteret i, at et nedlagt hospital nu bruges til midlertidigt at huse 450 asylansøgere, mens Center Sandholm udvides. Det på trods af at byens borgmester Benedikte Kiær (K) ikke mener, at hospitalet er egnet til beboelse.

Samtidig er kommunen i forvejen udfordret på at finde boliger til den kvote flygtninge, kommunen har forpligtiget sig til at modtage.

”Derfor synes jeg også, politikerne på Christiansborg bør komme lidt til lommerne, når de sidder og forhandler finanslov, og sikre, at kommunerne kan løfte den opgave, vi alle sammen har fået, og som vi selvfølgelig gerne vil løfte,” siger Benedikte Kiær.

Flere flygtninge
Det samlede antal flygtninge, kommuner forventes at modtage i 2014, blev i april opjusteret fra 3.000 til 4.400. Og allerede dengang meldte KL om problemer for kommunerne med at finde egnede boliger. Særligt boliger til de mange flygtninge, der kommer alene, udfordrer.

Regeringens ændring af asylreglerne kom i kølvandet på, at Justitsministeriet tidligere på måneden opjusterede prognosen for, hvor mange asylansøgere Danmark forventes at modtage i 2015, fra 7.500 til 10.000.

Det var torsdag ikke muligt at få Udlændingestyrelsen eller Justitsministeriet til at uddybe, hvilke konsekvenser det får for kommunernes samlede kvote, og dermed for, hvor mange flygtninge den enkelte kommune forventes at skulle finde bolig til og arbejde for at integrere.

Ren opbevaring er ”gak i låget”
Benedikte Kiærs forventning er, at tallet uundgåeligt vil stige, og derfor synes hun, det er fint, at regeringen ændrer asylreglerne. Men hun har svært ved at se, hvordan det skal afhjælpe de konkrete udfordringer, kommunerne står med.

Ud over presset på at finde permanente boliger peger hun også på, at der er væsentlige udgifter til at betale for møbler og andre nødvendigheder til flygtningene.

Herefter følger et krav til integration og danskundervisning. Oven i det kommer, at nogle flygtninge har alvorlige traumer med i bagagen, som også kræver en indsats.

”Vi vil jo ikke bare opbevare folk, indtil de får den næste revurdering og den næste igen. Det vil jo være gak i låget, hvis det så viser sig, at de kommer til at bo her i mange år alligevel. Det nytter ikke noget bare at opbevare folk, det er ikke værdigt,” siger Benedikte Kiær.

Uafklarethed presser flygtninge
Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), ønsker ikke at forholde sig til regeringens ændringer af asylreglerne uden at først have fået en nærmere indsigt i, hvad de konkret indebærer.

Og selv om både Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard (V), og hans kollega i Assens, Søren Steen Anderesen (V), mener, at regeringens ændring af asylreglerne er på sin plads, så tvivler også de på, at det vil lette kommunernes udfordringer.

”Al ære og respekt for regeringens forslag. Men vores boligsituation er ved at være mættet nu,” siger Mikael Klitgaard.

Heller ikke i KL har man den store tiltro til, at regeringens fremstrakte hånd til kommunerne reelt kommer til at gøre en forskel i forhold til kommunernes udfordringer. Samtidig rejser ændringerne nye problemstillinger.

”Vi ved fra vores erfaringer med bosniske flygtninge i 1990'erne, at en mere midlertidig status kan gøre livet som flygtning sværere. Samtidig rejser det spørgsmål om, hvilke indsatser kommunerne skal sætte i værk. Om de skal være integrationsrettede i forhold til det danske samfund eller rettet mod at forberede flygtninge på at vende hjem igen,” siger Birger Mortensen, chefkonsulent i KL.