Borgmester: Ingen folkevalgte har det sorte bælte i udligning

KRONIK: Det er et gigantisk demokratisk problem, at systemet for udligning mellem kommunerne er en uforståelig rodebutik, skriver Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard (R).

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Det lykkedes ikke Liberal Alliances daværende indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at komme i hus med et nyt og opdateret udligningssystem i foråret 2018.

Derfor er det nu op til den nye regering at sikre, at kommunerne har de vilkår, der skal til, for at de kan tilbyde borgerne en nogenlunde ens service og standard uanset postnummer. 

Regeringen fik sin første finanslov i hus. Den fik en bred opbakning til en ambitiøs og allerede internationalt anerkendt klimalov. Men selvom forhandlingsformen øjensynligt er god hos de centrale ministre, bliver det ikke en let opgave at lande et nyt udligningssystem, som kan træde i kraft i 2021, hvor kommunalpolitikerne igen skal møde vælgerne. Alene det faktum bør være nok til at afskrække enhver politiker fra at stille sig bag endnu en halvfærdig løsning.  

I dag er det umuligt at finde bare én af 98 kommuner, som er tilfredse med den nuværende udligningsordning. Det gælder de 88 kommuner, der modtager penge. Og det gælder de 10 kommuner, som sender penge ud over kommunegrænserne. Nogle kommuner synes, at de får for lidt. Andre kommuner synes, at de giver for meget.

Ingen kan overskue teknikken
Jeg forstår godt utilfredsheden med systemet. Den handler ikke kun om, at kommunerne helt naturligt ønsker at yde egne borgere den bedst mulige service for deres egne penge.

For mig er det ydermere et særskilt problem, at ingen efterhånden kan overskue, endsige forstå, teknikken i udligningen. Jeg gør det heller ikke.

Jeg har talt med rigtig mange kolleger på tværs af landet og partier i mine år i politik. De har heller ikke det sorte bælte i udligning. Hverken i kommunerne eller på Christiansborg.

Udligningssystemet er i årenes løb blevet vævet og lappet sammen til et kludetæppe af særordninger, særtilskud, ekstraordinære finansieringstilskud og sågar af parallelle systemer ad libitum.

Så det er faktisk intet under, at det kun er ganske få eksperter med en helt særlig indsigt, som reelt kan navigere i udligningens detaljer og samtidig bevare det store overblik. 

Borgernes repræsentanter, de folkevalgte politikere, kan altså ikke redegøre for et af de mest centrale elementer i den del af den offentlige sektor, som er tættest på borgerne. Vi taler ikke om Bruxelles, ikke om Borgen, men om kommunen henne om hjørnet.

Det er i min optik et gigantisk, demokratisk problem.

Regeringen har serveretten
Det siger sig selv, at det er ødelæggende for debatten omkring et nyt system. For hvordan skal vi kunne byde ind med alternative, realisérbare løsninger, hvis ikke vi har en tilstrækkelig indsigt i det nuværende system.

Lige præcis derfor mener jeg, at det påhviler regeringen og partierne på Christiansborg at gå grundigt til værks, når forhandlingerne for alvor begynder om forventeligt få uger.

De skal afstå fra at føje til det gamle og lukke nye huller ad hoc. De skal tværtimod vende kajakken for nu at citere salig Kim Larsen. Og én gang for alle få ryddet op i rodet og i alt det, som vi ikke forstår. Hvad man ikke kan forklare, kan man ikke forsvare.

Regeringen har som altid serveretten. Det bliver svært. Men der findes ikke det kaos, som en ordentlig hovedrengøring ikke kan skabe orden i. Ressortministeren bør starte med at fylde den helt store skraldespand med det nuværende, dysfunktionelle udligningssystem. 

I dag kan man let tælle mindst én reolmeter med diverse tilskud til styrket kvalitet i hjemmepleje, dagtilbud, befolkningstilbagegangskriteriet og overgangstilskud på ingen tid. Og endnu en med fald i folketal, tilskud til færgetakster, udligning af selskabsskat. Det er en bunden opgave for social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) at forenkle, mindske kompleksiteten og øge transparensen. 

Under oprydningen vil social- og indenrigsministeren formentlig ret hurtigt tage fat i hovedstadsordningen, få vurderet det nye ejendomsskattesystem, placere refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og få lagt de socioøkonomiske kriterier sammen ved siden af skattesatsniveauerne.

Nyt system må ikke dele Danmark
Det kan være, at Astrid Krag undervejs støder på udfordringer og udgiftsbehov, som ikke lige umiddelbart giver mening. Det kan være, at hun falder over ark, hvor nogle borgmestre foreslår at inddrage indkomst i modellen. Det kan være, at noget ser ud til helt at skulle fjernes, andet neutraliseres, noget tredje tilpasses, og noget helt fjerde inkorporeres.

I så fald har hun carte blanche til at vælge både til og fra. Kun ved at prioritere kommer hun i mål med et udkast til et nyt system. Det er groft sagt ikke anderledes i oprydning end i politik.  

Astrid Krag har travlt. For sideløbende med oprydningen bør hun – om ikke rejse rundt til samtlige 98 kommuner og lytte til borgmestrene og notere – så i hvert fald gribe knoglen og opfordre til, at vi fylder hendes indbakke med ønsker og argumenter.

Gør hun og regeringen ikke det, ender et nyt udligningssystem som et gidsel mellem landets to store borgmesterpartier, Venstre og Socialdemokratiet selv.

Og et nyt system opnår fremdeles kun den helt nødvendige legitimitet, hvis ikke det deler Danmark. I røde og blå eller i rige og fattige kommuner. Danmark er for lille til at knække over politisk, geografisk og økonomisk. For lille et land til udkant. For lille til mere end én prioriteret plan for infrastruktur. 

Jo, vi har særlige udfordringer særlige steder. Men de er ikke større, end vi kan løse dem. Sammen.

Kortslut ikke det kommunale selvstyre
Hvis Christiansborg ønsker at ensrette skole-, ældre- og hele den kommunale service, kortslutter de det kommunale selvstyre. På den måde er det ret nemt at lave et nyt udligningssystem.

Ønsker partierne at bevare det decentrale demokrati, vil et udligningssystem altid indeholde indbyggede konflikter. Ingen kommune vil være glade og tilfredse hele tiden, fordi vi støder ind i den egennyttemaksimering, der er så udtalt i politik.

Vi husker nok allesammen profilerede eksempler som omfartsvejen ved Mariager og Tulle-banen til Billund. Vi møder den også ude i kommunerne og ikke mindst hos os, borgmestrene. Det gælder også i min baghave.

Spørger man mig, om København skal bidrage til at udligne de forskelle, der er i økonomi og serviceniveau i Danmark, er svaret ja. Ville jeg hellere bruge de ekstra 800 millioner kroner, som København står til at skulle udligne på at løfte et presset socialområde fremfor at sende en check med Postnord ud af byen, så er svaret også ja. 

Hvordan skal det så se ud, det nye udligningssystem. Det ærlige svar er, at det ved jeg ikke. Men der er nogle ting, som skal med i løsningen eller i ligningen.

Millimeterpræcis retfærdighed kan ikke leveres
Som udgangspunkt vil det i et velfærdssamfund som vores være helt rimeligt at sige, at vi ønsker en vis standard i hele landet for eksempel i vuggestuer og folkeskoler. Det er også rimeligt at se på kommuneskatteniveauerne. På den stramme budgetlov. 

Dermed ikke sagt, at vi bare skal give los og afsværge den økonomiske ansvarlighed, men båndene er for stramme i dag. Det er svært at forstå logikken i, at nogle kommuner skal udligne skattepenge til andre kommuner og samtidig selv har svært ved at vedligeholde og renovere deres egne skoler.

Vi skal være ærlige og forventningsafstemme. Det bliver svært ved at finde frem til et både rimeligt og fair udligningssystem. For i virkelighedens verden kan vi ikke kompensere for alting, og vi kan ikke levere millimeterpræcis retfærdighed.

Ikke desto mindre har vi en enestående mulighed og en ditto forpligtigelse til at skabe en ny udligning, som har det enkle, transparens og objektivitet som omdrejningspunkter.

I kommunerne kan vi passende bruge opmærksomheden omkring de forestående forhandlinger til at minde os selv om, at udligningen ikke skal løse alt. At udligningen ikke er svaret på alt.

Forrige artikel Børnerådet til statsministeren: Bring danske børn i sikkerhed Børnerådet til statsministeren: Bring danske børn i sikkerhed Næste artikel Familiecenter: Frederiksens forslag om flere tvangsanbrigelser er en fejlslutning Familiecenter: Frederiksens forslag om flere tvangsanbrigelser er en fejlslutning
Coronakrisen udskyder COP26-klimatopmødet

Coronakrisen udskyder COP26-klimatopmødet

UDSKUDT: Årets store FN-klimatopmøde, der skulle finde sted i den skotske by Glasgow til november, bliver udskudt til 2021 på grund af coronaudbruddet. Det oplyser den britiske regering onsdag aften.