Borgmester til Ellemann: Jo, kontanthjælpsloft gør skade

Det både undrer og provokerer, at social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) afviser kontanthjælpsloftets konsekvenser. Sådan lyder det fra Københavns Kommunes sundhedsborgmester, Jesper Christensen (S).

”Det virker temmelig arrogant, når Karen Ellemann ikke vil anerkende, at kontanthjælpsloftet vil føre til flere udsættelser og dermed flere hjemløse. Hun vil ikke en gang lade sit ministerium undersøge sammenhængen,” siger Jesper Christensen i en skriftlig kommentar.

”Tallene viser ellers tydeligt, hvad der skete sidste gang, regeringen indførte sådan et loft. Og da det så blev afskaffet igen,” tilføjer han.

Hjemløse-spørgsmålet bekymrer
Han peger på tal fra Domstolsstyrelsen, der viser, at antallet af udsættelser i Københavns Kommune i 2010 og 2011 lå markant højere end de følgende år. VK-regeringen indførte i 00'erne et kontanthjælpsloft, men det blev afskaffet, da SRSF-regeringen kom til i efteråret 2011.

Mandag var både socialminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i samråd om kontanthjælpsloftet, der forventes vedtaget senere på ugen.

Samrådet var bare ét i en lang række af politiske konfrontationer om kontanthjælpsloftet mellem rød og blå blok, der har fundet sted den seneste tid.

Især konsekvenserne for antallet af hjemløse bekymrer rød blok. Både KL og en række sociale organisationer og boligselskaber frygter, at forslaget vil betyde et stigende antal hjemløse.

Ellemann: Komplekst problem
Men selvom ordførerne fra rød blok gang på gang krævede svar på samrådet fra social- og indenrigsministeren om, hvilke konsekvenser kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen ville få for antallet af udsættelser i kommuner, kom der ikke noget klart svar.

”Hjemløshed er et komplekst problem. Blandt andet en undersøgelse fra SFI viser, at en lang række faktorer som eksempelvis gæld, evne til at overskue egen økonomi og psykiske problemer også spiller en vigtig rolle for, om man bliver hjemløs,” lød det fra Karen Ellemann, der afviste at drage direkte paralleller mellem lovforslaget og den fremtidige udvikling i antallet af udsættelse.

Også beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) afviste, at lovforslaget ”i sig selv” ville sætte folk på gaden: ”Men det vil selvfølgelig kunne mærkes for de mennesker, der bliver berørt,” sagde han.

Hvad har vi en socialminister til?
Københavns socialborgmester Jesper Christensen anerkender, at regeringen vil gøre noget for beskæftigelsen. Der er dog et stort men, siger han:

”Når man tager så drastiske midler i brug, som regeringen gør, må man som minimum have nogle overvejelser om konsekvenserne for de svageste. Det er det, man har en socialminister til”.

På mandagens samråd tilkendegav Karen Ellemann, at der er behov for at finde nye, billige boliger. Men det har kommunerne en stor del af ansvaret for. Og derfor skal kommunerne gøre mere for at sikre små og billigere boliger, lød det fra socialministeren.

Den melding giver Jesper Christensen dog ikke meget for.

”Det bliver en anelse komisk, når ministeren bliver ved med at sige, at vi bare kan finde flere boliger, når hun samtidig med den anden er med til at ophæve billig-bolig-loven og dermed ødelægge den bedste nyskabelse i arbejdet med at skaffe flere billige boliger,” siger Jesper Christensen og henviser til, at der tegner sig et flertal i blå blok, der vil afskaffe kommunernes mulighed for at kræve, at der er mindst 25 procent almene boliger i nye boligområder.

Det nye kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen forventes at blive vedtaget i Folketingssalen på torsdag af en samlet blå blok.