Borgmestre truer staten med retssag i kystkrig

KYSTSIKRING: Tre borgmestre står klar til at sagsøge staten, hvis ikke der kommer nationale penge til sikring af Sjællands nordlige kyst. Alternativt efterlyses en ny landsdækkende fond for kystbeskyttelse.

Kommuner vil udnytte, at staten ejer grunde langs kysterne, til at tvinge nationale midler til kommunale kystsikringsprojekter.
Kommuner vil udnytte, at staten ejer grunde langs kysterne, til at tvinge nationale midler til kommunale kystsikringsprojekter.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Kim Rosenkilde

Hvis ikke staten selv kommer til lommerne og bidrager mere til den fremtidige sikring af de danske kyster, så må staten tvinges.

Det er budskabet fra borgmestrene i Gribskov, Helsingør og Halsnæs oven på, at regeringen i sidste uge præsenterede sin analyse af de danske kysters beskaffenhed.

Med den i baghovedet er borgmestrene nu parat til at gå i offensiv for at sikre en mere ligelig fordeling af omkostninger forbundet med at sikre kysterne.

Centralt står ønsket om at få staten til at bidrage til finansieringen af kystsikringsprojekter på lige fod med andre grundejere.

Gribskov Kommune er tovholder på de tre kommuners kystsikringsstrategi.

Og ifølge Gribskovs borgmester, Kim Valentin (V), er det mere end svært at få staten til at spytte i kassen, fordi den generelle holdning er, at de statslige grunde ikke har brug for kystsikring.

”Hvis ikke staten vil deltage, så bliver der en sag ud af det. Så må vi gøre et krav gældende og gå rettens vej, så staten kan dømmes til at betale,” siger Kim Valentin.

Ligeglad med loven
Afsættet er, at staten ejer en ikke ubetydelig andel af de grunde, som ligger helt ud til kysterne – ikke mindst på Nordsjælland.

Dermed kan kommunerne ifølge Kim Valentin pålægge staten at bidrage til finansieringen af kommunalt initieret kystsikring.

Men oplevelsen på Nordsjælland er, at den udlægning af loven ikke møder nogen særlig lydhørhed fra de statslige grundejere.

Derfor har Gribskov Kommune fået udarbejdet et juridisk responsum fra advokatfirmaet Horten, der klarlægger kommunernes mulighed for at pålægge staten at bidrage til kystsikringen.

”Ind til nu har man bare sagt, at vi er over loven. Det er staten ikke. Og jeg er irriteret over, at man er så ligeglad,” siger Kim Valentin.

Fond for kystsikring
Regeringens kystanalyse udpeger netop den sjællandske nordkyst som særligt udsat for erosion.

Som reaktion på det har Kim Valentin og hans borgmester-kolleger fra Halsnæs og Helsingør nu sat miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stævne.

Her vil de tage fat på alternative modeller til finansiering af kystsikring.

Allerhelst vil de tre borgmestre have andel i de 90 millioner kroner, staten årligt bruger på kystsikring ved Vestkysten. Men det har Esben Lunde Larsen allerede skudt ned.

Ifølge Kim Valentin kan en anden model derfor være at få oprettet en landsdækkende fond, der kan finansiere hele eller dele af de lokale kystprojekter.

Den idé præsenterede han allerede på KL’s årlige topmøde for teknik- og miljøområdet i foråret. Og KL har efterfølgende taget den til sig.

”Hvis man ikke vil flytte penge fra indsatsen i Vestjylland eller komme med flere penge, så må man jo se på en anden finansieringsmodel,” siger Kim Valentin.

Fonden skal kunne sikre billige lån til grundejerne ved at udstede obligationer med førsteprioritet i de omfattede ejendomme.

Direktorat: Vi mangler at se projektet
Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det er Kystdirektoratet, der sidder med det konkrete statslige myndighedsansvar for kystsikringen.

Her hæfter man sig ved, at de nordsjællandske kommuner endnu ikke har fremlagt et endeligt projekt for sikringen af Nordkysten og således heller ikke for statens rolle som grundejer i den forbindelse.

”Vi har ikke set det projekt endnu, og derfor har vi ikke mulighed for at forholde os til et eventuelt sagsanlæg på nuværende tidspunkt,” siger Hans Erik Cutoi-Toft, afdelingschef i Kystdirektoratet.

Dokumentation

Statens udgifter til kystsikring

Staten (Kystdirektoratet) og en række vestjyske kommuner har i fællesskab gennemført en kystsikring langs en del af kysten gennem de sidste mange år.

På den centrale del af vestkysten (fra Agger i nord til syd for Hvide Sande) samt ved Blåvand har Kystdirektoratet ansvaret for kystbeskyttelsen mens der ved Lønstrup og Skagen er indgået samarbejdsaftaler omkring kystbeskyttelse.

Samarbejdet mellem Staten og de enkelte kommuner fungerer ved hjælp af 5-årige aftale som aftales mellem staten og kommunerne samlet. I 2009 startede de første 5-årige aftaler mellem staten og de involverede kommuner og de nuværende 5-årige aftaler løber fra 2014-2018.

Betalingsmodellen mellem staten og de enkelte kommuner er at staten som udgangspunkt betaler 90% af udgiften mens kommunerne betaler de resterende 10%. Kommunernes andel er som gennemsnit 10%, men de enkelte kommuner betaler efter hvor lang en kyststrækning som sikres.

År Statens udgifter ialt
(mio. kr.)
2012 138,1
2013 46,6
2014 80,3


Variationerne mellem årene skyldes skyldes, at der er forskel på bevilling og forbrug fra år til år, da der er tale om 5 årige projektbevillinger med adgang til overførelse fra år til år. Den gennemsnitlige årlige bevilling er på 90 mio. kr. (PL 2014).

Hertil kommer ca. 13 mio. kr. årligt kommunal medfinansiering fordelt på de forskellige lokaliteter.

Som en del af den tidligere regerings 'Kickstart 2011' blev der i øvrigt fremrykket 50 mio. kr. af bevillingen i 2013 til 2012.

Læs mere her.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Valentin

MF (V), landsformand, Liberalt Oplysningsforbund, adm. direktør, Finanshuset i Fredensborg
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)









0:000:00