slagteri
Danish Crowns slagteri bliver reddet af en nyt såkaldt medarbejderinvesteringsselskab. Lovgivingen skal dog først lige på plads. (Foto: Colourbox)

Bornholmsk slagteriaftale roses fra alle sider

5. juni 2014 kl. 7:04
JOB: Medarbejderne på slagteriet i Rønne skal bruge 3,5 pct. af deres løn på et medarbejderejet investeringsselskab for at redde deres egen arbejdsplads. Aftalen roses fra alle kanter. Forsker spår, at modellen vil sprede sig også til andre pressede brancher.
| Flere
Det lukningstruede Danish Crown-slagteri i Rønne på Bornholm ser ud til at overleve. Det kræver dog, at de 190 medarbejdere på torsdag i næste uge stemmer ja til en ny fem-årig aftale, hvor de investerer en del af deres løn i at blive delvise medejere af slagteriet.

Fødevareforbundet NNF og industriens organisation DI præsenterede mandag morgen en ny model, som roses fra alle sider for at være perspektivrig. En arbejdsmarkedsforsker forudser, at modellen også kan brede sig til andre slagterier og til andre brancher, som er truet af udflytning.

Oprindelig krævede Danish Crown, at medarbejderne skulle gå 8 procent ned i løn for at redde det bornholmske slagteri fra en lukning, som ville have været lidt af en katastrofe for den i forvejen trængte ø.

Medarbejderne har "snor" i pengene
Nu har man i stedet lavet en aftale, hvor medarbejderne "nøjes" med at gå 3,5 procent ned i løn i en midlertidig fem-årig periode. Den store forskel er dog, at pengene skydes ind i et medarbejderejet selskab, som skal investere i slagteriets produktion og drift.

Ender slagteriet med at lukke eller fyre medarbejdere, får disse medarbejdere deres penge retur. Overlever slagteriet kan medarbejderne efter 2017 få nogle af deres penge retur, såfremt slagteriet opnår en samlet driftsbesparelse på 25 mio. kr. i forhold til de nuværende omkostninger. Opnås den besparelse ikke, er pengene tabt for medarbejderne, men de har til gengæld reddet deres arbejdsplads.

"Det afgørende her er, at der ikke er tale om en traditionel lønnedgang, men at medarbejderne har snor i pengene. Hvis virksomheden lukker, får de pengene tilbage, og giver det overskud, kan de få lidt forrentning af pengene," siger arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Et ja mere sandsynligt denne gang
Det, at medarbejderne har "snor i pengene", er det, der adskiller den nye aftale fra den model, som Danish Crowns slagteriarbejdere stemte nej til i efteråret.

Her var der lavet en samlet aftale for selskabets slagterier, hvor medarbejderne skulle afgive noget af deres løn til et investeringsselskab i svineproduktion. Men dengang var der ingen garanti for at få pengene retur, hvis Danish Crown alligevel valgte at lukke et slagteri.

Derfor vurderer Flemming Ibsen, at det er langt mere sandsynligt, at medarbejderne denne gang stemmer ja.

"Dertil kommer den helt store gevinst for medarbejderne. Nemlig at de kan beholde deres job. Der er langt ned til en dagpengesats på 17.000 kr. for en slagteriarbejder, der i gennemsnit tjener cirka 30.000 kr. om måneden, og det er svært at finde et andet job på Bornholm. Derfor har medarbejderne et meget stærkt økonomisk incitament til at sige ja til aftalen," siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at modellen meget vel kan brede sig til andre af landets slagterier, men også til andre brancher.

"Der er tale om en kreativ og innovativ løsning, som kan brede sig til andre slagterier og andre brancher, som er truet af udflytning. Det kan eksempelvis være møbelproduktionen, som er under hårdt pres. På den måde kan modellen være med til at holde industrijob i Danmark," siger Flemming Ibsen.

Tænketanke roser aftalen
Aftalen roses også af både den liberale tænketank Cepos og venstrefløjens tænketank Cevea.

På forhånd har Cepos forskningschef Henrik Christoffersen været stærkt kritisk over for, at fagforbundet NNF ikke ville gå med til en regulær lønnedgang. Det var ifølge ham ikke til at komme uden om, hvis slagteriet skulle overleve.

"Man har prøvet at finde en så attraktiv model som muligt for at få enderne til at mødes. Arbejdskraften kan flytte, eller der kan investeres, så arbejdskraften skaber yderligere værdi. Det er så den sidste vej, man har valgt på Bornholm. Og hvis det lykkes, er det jo glimrende," siger Henrik Christoffersen nu.

Han peger dog på, at hvis modellen viser sig effektiv, så vil medarbejdernes investeringer formentlig gå til rationaliseringer, der vil gøre nogle af de ansatte overflødige.

Hos venstrefløjs-tænketanken Cevea kaldte man Danish Crowns oprindelige udspil til kollektiv lønnedgang for en taberstrategi. Men den nye model er Cevea derimod begejstret for.

"Når man kan lave det sådan, at man får et medejerskab over de penge, der bliver investeret, så er det ret fornuftigt. Så løber man en risiko, men man får også del i et eventuelt overskud," siger Cevea-direktør Kristian Weise.

Han peger på, at ejerskabsformerne har udviklet sig de seneste årtier i retning af, at ejerskabet er blevet fjernet mere og mere fra virksomheden og dens medarbejdere til aktionærer og kapitalfonde.

"Her går man den modsatte vej af den trend. Her gør man dem på fabriksgulvet til medejere, og sikrer dermed, at der bliver investeret i produktionsapparatet og ikke bare trukket penge ud af selskabet til aktionærer og ejere," siger Kristian Weise.

Begejstring hos DI og NNF
Hos parterne bag aftalen er der selvsagt også lovprisninger af den skitserede løsningsmodel.

"Jeg er utrolig glad for, at vi har kunnet blive enige om en aftale, der kan redde slagteriet i Rønne fra en lukning. Det har været helt afgørende for os, at vi har kunnet lave en aftale, der ikke indebærer, at vores medlemmer går ned i løn, men at de i stedet investerer i deres arbejdsplads," siger formanden for fødevareforbundets NNF Ole Wehlast i en pressemeddelelse.

"Aftalen her er et flot udtryk for den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab har fundet løsning for at bevare en arbejdsplads, som har så stor betydning for hele Bornholm," siger DI-direktør Karsten Dybvad.

Medarbejdernes lønnedgang på 3,5 procent bliver trukket fra overenskomstens såkaldte fritvalgskonto, hvor medarbejderne selv kan bestemme, om pengene skal udbetales som løn, ferie eller pension. Nogle medarbejdere vil altså ikke opleve en nedgang i den månedlige løncheck, men i stedet have udsigt til mindre pension eller mindre ferie.

Staten og Bornholms kommune bidrager også til slagteriets redningsaftale gennem diverse puljer og en nedsættelse af slagteriets energi- og renovationsomkostninger. Det vurderes ikke at være i strid med EU's regler om statsstøtte, fordi Bornholm som udkantsområde er omfattet af særlige regler, hvor det offentlige gerne må kompensere for merudgifter ved produktion i udkantsområder.

Aftalen forudsætter også, at Folketinget vedtager ny lovgivning omkring modellens selskabsform. Det har erhvervs-og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) dog allerede givet tilsagn om til parterne.  

 
Altinget | Arbejdsmarked
 
Altinget | Fødevarer

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ: