Bred aftale skærper adgangskrav til gymnasiet

REFORM: Efter to måneders intense forhandlinger indgik regeringen fredag et bredt forlig om en gymnasiereform, der skal skærpe fagligheden og gøre det sværere at komme i gymnasiet. Både røde og blå partier jubler.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har indgået en bred gymnasieaftale, der både gør de røde og blå partier glade.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har indgået en bred gymnasieaftale, der både gør de røde og blå partier glade.Foto: Kasper Kaasgaard/Altinget
Erik Bjørn Møller

”En stor sejr,” lød analysen fra SF's Jacob Mark.

”Vi er glade – fire års benarbejde har båret frugt,” konstaterede Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Og dermed stod det klart, at regeringen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen står tilbage som den største sejrherre, efter at det sent fredag efter to måneders intense forhandlinger lykkedes ministeren at indgå en længe ønsket, bred aftale om en gymnasiereform.

Ikke blot har hun landet den reform, som aldrig lykkedes for den tidligere SR-regering – og som de fleste partier og aktører i uddannelsesverdenen er enige om, der er behov for – både for at få skærpet fagligheden i det almene gymnasium og for at få flere unge til at overveje at tage sig en erhvervsuddannelse i stedet.

Med en styrket uddannelsesparathedsvurdering i grundskolen sikres gymnasiets høje faglighed.

Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier

Ultimativt og stejlt
Ministeren kan også med glæde konstatere, at aftalen skaber tilfredshed hele bordet rundt blandt Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Det resultat har ellers undervejs i forhandlingerne været svært af se for sig, fordi rød og blå blok længe har stået ultimativt og stejlt over for hinanden i holdningen til adgangskrav for at komme i gymnasiet, mens parterne ikke har haft nær så store vanskeligheder med at nå til enighed om den indholdsmæssige side af reformen.

Tungen lige i munden
Forklaringen på det er en salomonisk løsning, der betyder, at man skal holde tungen lige i munden, når det nye adgangskrav til gymnasiet skal forklares. Til gengæld medfører den løsning også, at partierne i deres efterfølgende spin og udlægning af teksten kan fokusere på den del, der passer dem bedst.

Det betyder, at SF, S og R reelt får opfyldt deres krav om et adgangskrav på den beskedne karakter 2 og vil hæfte sig ved, at de med reformen har fået nedbrudt de borgerlige partiers forslag om en ”karaktermur”.

Men så enkelt er det alligevel ikke, for adgangskravene skærpes ikke desto mindre – og det forventes, at færre unge fremover vil kunne komme i gymnasiet.

Styrket uddannelsesparathedsvurdering
For at styrke fagligheden og sikre, at de unge er klar til gymnasiet, indføres nemlig også en styrket uddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumskrav på 5 i deres vurdering. For elever, der søger ind på toårigt hf, er kravet 4.

Elever med et gennemsnit på mindst 6 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen kan optages direkte i gymnasiet – uden uddannelsesparathedsvurdering.

Elever, der ved folkeskolens afgangseksamen ikke får et resultat, der svarer til uddannelsesparathedsvurderingens 5, får krav på at blive optaget, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Hvis de søger direkte ind på hf i 10. klasse, kan de optages, hvis de har fået 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangseksamen.

Kattelemmen
Og endelig er der så ”kattelemmen,” som sikrer, at elever med et afslutningsgennemsnit på 2 også kan få adgang til gymnasiet. Det kræver dog en samtale, der skal afklare, om eleven er fagligt og motivationsmæssigt klar til gymnasiet. I aftalen fastslås det, at denne samtale skal ”udfordre” eleven på sit uddannelsesvalg – men beslutter eleven sig efter samtalen for at gå i gymnasiet, kan han eller hun komme i gymnasiet.

Reformen medfører også, at AT afskaffes – og at antallet af studieretninger mindskes til i alt 49 med henholdsvis 18 på det almene gymnasium og htx samt 13 på hhx.

Reformen medfører også både mere valgfrihed til eleverne og flere eksamener, mere matematik og mere fokus på sprog.

I regeringens udspil var der oprindeligt lagt op til, at hf skulle målrettes mod professionshøjskoler og erhvervsakademier, men aftalen sikrer nu, at studerende kan gå på hf, uden at døren smækkes i til universiteterne. Det betyder, at de unge – eller voksne – stadig kan bruge hf som afsæt til en lang videregående uddannelse. Det kræver blot, at de tager en ekstra fagpakke oveni.

Tilfredse rektorer
Det medfører et mere fleksibelt hf, lyder det fra en tilfreds formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen – der i det hele taget glæder sig over den brede aftale.

"Det er glædeligt at se, at det eksisterende hf-tilbud bibeholdes som en bred studieforberedende uddannelse. Samtidig skabes et hf, hvor strukturen er gjort endnu mere fleksibel, end vi kender den i dag. Vi bevæger os fra en ”one size fits all”-model til bedre at kunne rumme de mange facetter og baggrunde, hf-eleverne typisk har. Det giver eleven mulighed for i løbet af uddannelsen at finde ud af, om man f.eks. skal være pædagog eller ingeniør," siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Hun hæfter sig også ved, at det almene gymnasium fastholdes som en central ungdomsuddannelse.

Høj faglighed sikres
”Og med en styrket uddannelsesparathedsvurdering i grundskolen sikres gymnasiets høje faglighed,” konkluderer rektorernes formand.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) udtrykte fredag aften glæde over, at det er lykkedes at indgå et bredt forlig om fremtidens gymnasier, der ”styrker elevernes faglighed og gør dem klar til videre studier og fremtidens arbejdsmarked.”

”Jeg vil gerne takke de øvrige partier for at udvise stor vilje til at sammen at nå en aftale til gavn for de unge,” sagde ministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Rasmussen

Fhv. rektor, Københavns åbne Gymnasium
cand.scient. i matematik og fysik (Københavns Uni. 1984), MPG (Copenhagen Business School)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

0:000:00