Bredt flertal enige om økonomisk krisehjælp og milliarder til en ny klimafond

Et flertal af folketingets partier har indgået en aftale om kompensation for stigende energipriser. Aftalen afsætter over en milliard til økonomisk udsatte ældre og øger det maksimale beskæftigelsesfradrag. Samtidig etableres en ny klimafond, der skal skubbe på den grønne omstilling i Danmark. Få overblikket over aftalen her.

Aftalepartierne anført af finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer aftalen om økonomisk støtte til borgere, der er særligt ramt de stigende energipriser og en ny grøn klimafond. 
Aftalepartierne anført af finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer aftalen om økonomisk støtte til borgere, der er særligt ramt de stigende energipriser og en ny grøn klimafond. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Laura Bejder JensenClaudia Steenhard

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, økonomisk støtte til udsatte ældre og engangsbeløb til overførselsmodtagere og studerende. 

Et bredt flertal bestående af regeringen, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative blev natten til fredag enige om en økonomisk håndsrækning til borgere, der er særligt ramt de stigende energipriser, som Ruslands invasion af Ukraine har medført. 

I samme ombæring blev aftalepartierne enige om at etablere en klimafond, som skal sikre finansieringen af den grønne omstilling af samfundet i fremtiden. 

Få overblikket over hele aftalen her. 

Økonomisk håndsrækning til inflationsramte borgere

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Aftalepartierne afsætter 1 milliard kroner til at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023.

  • Det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 hæves fra 41.600 til 43.500. Fradraget forhøjes yderligere til 45.600 kroner i 2023.
  • Det forventes at forlaget indebærer et mindreprovenu på 790 millioner i 2022 i umiddelbar virkning og yderligere 500 millioner kroner efter tilbagekøb og adfærd i både 2022 og 2023.

Lempelse af elafgiften

Aftalen afsætter 475 millioner kroner til en lempelse af elafgiften i 2022 og 2023.

  • Den almindelige elafgift lempes midlertidigt i 4. kvartal 2022 med 4 øre /kWh og i 2023 med 4,3 øre/kWh. Dermed reduceres den almindelige elafgift fra 76,3 øre/kWh til 72,3 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og 68,8 øre/kWh i 2023.
  • Forventningen er, at aftalen indebærer et umiddelbart mindreprovenu i 2022 på 125 millioner kroner og 100 millioner kroner efter tilbageløb og adfærd, men mindreprovenuet i 2023 skønne at være 525 millioner kroner i umiddelbar virkning og 375 millioner kroner efter tilbageløb og adfærd.

Økonomisk støtte til udsatte ældre

Aftalepartierne er blevet enige om at afsætte 1,1 milliarder kroner til en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken.

  • Der afsættes 5.000 kroner skattefrit i ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken. De omkring 290.000 folkepensionister, der får udbetalt ældrechecken får udbetalt 2.500 kroner skattefrit i 2022 og 2023. Beløbet modregnes ikke i borgernes ydelser.
  • Den ekstra økonomiske støtte gives til de pensionister, som har en begrænset likvid formue og relativt beskedne supplerende indkomster, og som konsekvens rammes særligt hårdt af de stigende priser.

Engangsbeløb til overførselsmodtagere

480 millioner kroner afsættes til et engangsbeløb til ydelsesmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

  • Borgere der i marts 2022 enten modtog førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksydelse eller tidlig pension kan forvente at få et skattefrit engangsbeløb op 2.000 kroner.
  • Beløbet er skattefrit og modregnes ikke i borgernes ydelser. Beløbet bliver udbetalt i januar 2023.

Et forhøjet fribeløb på SU’en

I aftalen afsættes 11 millioner kroner til et forhøjet SU-fribeløb. Denne del af aftalen skal have opbakning i SU-forligskredsen og kræver en lovændring.

  • Aftalen lægger op til at fremrykke forhøjelsen af SU-fribeløbet med 4.000 kroner om måneden fra 1. januar 2023 og til 1. januar 2022 med tilbagevirkende kraft.
  • Fremrykning vil endnu hurtigere give uddannelsessøgende mulighed for at opnå en højere disponibel indkomst ved at arbejde mere ved siden af uddannelsen uden at blive modregnet i SU.

Et engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU

Aftalepartierne er blevet enige om at afsætte 23 millioner kroner til et engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU.

  • SU-modtagere, der også modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, kan se frem til at modtage et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kroner i 2022.

En ny grøn fond

Grønt råderum

Aftalepartierne etablerer en ny grøn fond i det finanspolitiske råderum.

  • Der afsættes 1,5 milliard kroner i 2024 og 3,25 milliarder kroner årligt fra 2025-2040. Heraf afsættes i alt 10,6 milliarder kroner mod 2040 til en grøn skattereform.
  • Projekter, der vil kunne opnå finansiering fra den grønne fond, er blandt andet skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, udbygning af havvind, elektrificering og energieffektivisering, Power-to-X, fangst og lagring af CO2, med mere. Partierne er enige om, at en skovplan skal være et væsentligt element.

I efteråret vil partierne igen indkaldes til drøftelser om den videre udmøntning med fokus på fondens første år.

Finansiering af det grønne råderum

Den grønne fond skal finansieres gennem et højere muligt beløb til aldersopsparing.

  • Personer, som har mere end fem år til de opnår folkepension, har indtil nu kunnet indbetale op til 5.500 kroner om året til en aldersopsparing. Dette beløb forhøjes med 3.000 kroner til 8.500 kroner. Det forventes at medføre et provenu på cirka 1,5 milliard kroner i 2024 stigende til 3,25 milliarder kroner i 2025 herefter faldende til godt 2,5 milliarder kroner i 2040.
  • Provenuet er afhængigt af, at aldersopsparing bliver mere udbredt. Regeringen forpligtiger sig derfor til at fremsætte forslag til at ændring reglerne om indkomstmodregning i visse sociale ydelser. Indbetalinger til aldersopsparingen betyder derfor ikke længere, at der bliver modregnet i disse ydelser på indbetalingstidspunktet.

En ændring skal træde i kraft senest samtidigt med forhøjelsen af indbetalingsloftet 1. januar 2024. Regeringen går også i dialog med pensionsbranchen og Udbetaling Danmark for at afklare, om ændringerne kan implementeres til tiden. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00