Bredt flertal vil låse udviklingshæmmede inde

Aftale om revision af reglerne for magtanvendelse på handicapområdet

1) Det tydeliggøres, at anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet eller andre beboere på botilbuddet m.v.

Alle de øvrige formuleringer i formålsbestemmelsen videreføres uændret.

2) Der skabes en klar hjemmel til at fastsætte vejledende husordener for beboernes adfærd på fællesarealer, som kan være med til at sikre en god og hensynsfuld adfærd og forebygge konflikter. Beboerne og/eller deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen. Husordenen vil alene være vejledende og kan ikke danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller andre sanktioner over for borgerne.

3) Der skabes en ny, klar hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning af borgere som led i varetagelsen af den daglige omsorg, herunder for at sikre tryghed og trivsel på botilbud og plejehjem. Fysisk guidning kan ske af hensyn til borgeren selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed. Fysisk guidning kan også ske af hensyn til en anden borger eller af hensyn til fællesskabet på botilbuddet m.v. i situationer, hvor borgerens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig.

4) Der foretages en ændring af reglerne, som vil gøre det muligt for personalet at anvende kortvarig fastholdelse uden forudgående afgørelse, første gang der opstår en personlig hygiejnesituation, hvor dette er nødvendigt for at sikre borgerens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Når episoden er overstået, skal personalet registrere og indberette dette til personalelederen, som skal sende indberetningen videre til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.

5) Der skabes en ny hjemmel til, at personalet kan gribe akut ind, hvis det er nødvendigt for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Det vil i vejledningen til loven blive præciseret, hvordan begrebet "væsentlig ødelæggelse" skal forstås, og i den forbindelse tydeliggjort, at indgrebet – i lighed med andre indgreb i selvbestemmelsesretten – skal være proportionalt. Sådanne indgreb skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.

6) Der skabes hjemmel til, at personalet akut kan fastholde/tilbageholde en borger eller føre ham eller hende tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis borgeren gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse indgreb kun bruges efter forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og kun, hvis der er risiko for væsentlig personskade.

7) Der ændres således ikke på, at både tilsynet og kommunalbestyrelsen får direkte besked, hver gang personalet har foretaget indgreb i selvbestemmelsesretten, eller på tilsynets rolle i at følge op på disse indberetninger. Tilsynet vil således også fremover blandt andet skulle føre tilsyn med, at botilbuddene har en pædagogisk indsats, der forebygger magtanvendelser, så magtanvendelse så vidt mulig undgås.

8) Desuden vil den whistleblower-ordning, som blev oprettet i forbindelse med socialtilsynsloven, kunne anvendes i forbindelse med magtanvendelse over for borgeren. Ordningen giver mulighed for, at beboere, pårørende og ansatte kan rette anonym henvendelse til socialtilsynet om bekymrende forhold i et tilbud, for eksempel hvis der er en oplevelse af, at socialpædagogiske indsatser nedprioriteres eller tilsidesættes til fordel for indgreb i selvbestemmelsesretten, og at dette har negativ betydning for kvaliteten af tilbuddet og indsatsen over for borgeren.

9) Den foreslåede ændring ændrer heller ikke på det forhold, at personalet, såfremt det handler ud over rammerne for magtanvendelse i serviceloven, kan findes skyldig i en straffelovsovertrædelse. Den pågældende handling vil efter omstændighederne kunne være straffri som følge af straffelovens regler om nødværge og nødret.

10) Der skabes en ny hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer. Det kan for eksempel være altandøren til et enkelt beboerværelse, når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og udsætte sig selv for fare. Døre til fællesarealer må dog aldrig aflåses, og der skal altid være mindst en uaflåst dør i den enkelte borgers bolig.

11) Der ændres på reglerne om alarm- og pejlesystemer, så terminologien ændres til "tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger". Den nye formulering gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil gøre det muligt at bruge nye typer af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som kan registrere borgerens bevægelser, for eksempel faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der kan dog aldrig gives tilladelse til videoovervågning af borgerne. Hjemlen udvides desuden, så det også bliver muligt at bruge sådanne personlige tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borgerens egen bolig.

12) Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier bør altid ske med udgangspunkt i den enkelte borgers livsværdier, holdninger og livshistorie og skal samlet set bidrage til at understøtte den enkeltes livskvalitet.

13) Der nedsættes et særligt råd, som med afsæt i en række overordnede principper, som fastsættes i magtanvendelsesreglerne, skal vurdere, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler. Efter en høring hos de centrale interessenter sender rådet løbende, mindst én gang årligt, et forslag til en liste over de nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til Børne-og Socialministeriet, som der er enighed i rådet om bør kunne anvendes fremover.

14) Alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres af det personale, som har foretaget indgrebet, og indberettes til personalets leder, som har ansvaret for, at personalet reflekterer over brugen af magtanvendelse, svarende til i dag.

15) Som en styrkelse af retssikkerheden foreslås det som noget nyt, at ledelsen jævnligt skal orientere borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtigen, værge eller anden repræsentant om, hvilke indgreb der er foretaget.

16) For at sikre, at socialtilsynene er bekendt med de nye regler og deres betydning for tilsynenes arbejde, vil børne- og socialministeren i forbindelse med en kommende lovændring skrive til tilsynene og orientere dem om de ændrede regler.

Læs mere her