Brexit-gennembrud i sigte

BRUXELLES: Forhåbningerne er store i EU til, at den britiske premierminister, Theresa May, har en plan med i håndtasken, når hun mandag mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU’s chefforhandler, Michel Barnier.

Ifølge EU-kilder er det forventningen, at den plan er så detaljeret, at den kan løse op for den Brexit-knude, som har blokeret for, at forhandlingerne mellem Storbritannien og EU kunne gå fra kun at handle om skilsmissen mellem de to parter, til hvordan det fremtidige forhold skal se ud.

Et sådant skridt har været betinget af, at der bliver opnået det, der i EU-land defineres som ”tilstrækkeligt fremskridt” på bodelingen mellem EU og briterne, herunder særligt på tre områder:

Opgørelsen af, hvem der skal betale hvad til EU’s husholdningsregnskab. Fremtiden for de fire millioner EU-borgere, der har taget turen enten den ene eller anden vej over Kanalen. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvad der skal ske mellem Irland og Nordirland, som i fremtiden udgør EU’s nye ydre grænse.

”Vi er formentlig – og jeg understreger formentlig – på vej mod en situation, hvor vi kan erklære tilstrækkeligt fremskridt,” lyder det fra en kilde tæt på forhandlingerne.

Brexit-regningen
Meldingen kommer, efter britiske medier tirsdag kunne rapportere, at Mays regering havde sagt ja til at påtage sig de økonomiske forpligtelser, som EU-siden hele tiden har vedholdt, at briterne hænger på.

En udskrivning, der kommer til at strække sig over årtier, efterhånden som regningen for forskningsprogrammer, langtidslån, pensioner til EU-tjenestemænd og andre forpligtelser indgået i briternes medlemstid skal betales. Interne beregninger tyder på, at briterne kommer til at hæfte for i omegnen af 400 milliarder kroner. Men reelt vil briterne først vide det den dag, det sidste pund er overført til EU-kasserne.

Momentum i forhandlingerne
Den irske landbrugskommissær, Phil Hogan, glædede sig ved et pressemøde i Bruxelles i forbindelse med lanceringen af EU’s nye landbrugspolitik over, at der var kommet nyt ”momentum” i forhandlingerne.

”Jeg vil byde det meget velkomment, at Storbritannien har lagt forslag på bordet, som er meget tæt på at møde de 27 medlemslandes krav,” sagde Hogan.

Netop det irske spørgsmål står stadig som den helt store nød at knække for de to sider. Men også her var Hogan optimistisk.

”På samme måde som vi har set bevægelse i de seneste 24 timer på den finansielle aftale, forventer jeg at se bevægelse i denne henseende over de næste par dage,” sagde landbrugskommissæren.

Ingen detaljer om Irland
Ifølge insiderkilder skal man dog ikke forvente en fiks og færdig aftale om, hvad der skal ske ved de knap 300 grænseovergange mellem republikken og Nordirland.

Det bliver et spørgsmål, der bliver overladt til den såkaldte anden fase af forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og briterne, fordi de endelige løsninger på det problem også trækker tråde ind i hele spørgsmålet om, hvor løst eller fast knyttet briterne i fremtiden skal være til EU.

Til gengæld forventes det, at der kommer ”konkrete og troværdige forsikringer”, der skal garantere, at briterne vil gøre det nødvendige arbejde for at undgå en tilbagevenden til en hård grænse. Og at dette sker med behørig hensyntagen til det indre marked og til den fredsaftale, der regerer forholdene mellem de to parter, og som er dybt viklet ind i EU-lovgivningen.

”De bliver nødt til at komme med nogle faste forsikringer om, at man er parat til at anerkende sig ansvaret for denne situations opståen og også er parat til at gøre, hvad der skal til for at adressere problemet,” lyder det fra en EU-kilde.

Formanden for Det Europæiske Råd, der repræsenterer EU's stats- og regeringschefer, Donald Tusk, vil fredag tage til Dublin for at mødes med den irske premierminister, Leo Varadkar.

Irske kilder gør klart, at de insisterer på, at det skal fremgå af aftalen, at der ikke kommer til at være forskelle i reglerne i nord og syn efter Brexit, der kan skabe behov for en grænse af nogen art. Men et sådant løfte kan være politisk meget svært for briterne at give. Derfor har det komplekse irske spørgsmål også stadig potentiale til at afspore forhandlingerne. 

Stadig uløste problemer
Samtidig fortsætter kontakterne mellem EU og briterne med heftig aktivitet frem mod mandagens møde. Og der er stadig knaster, der skal files til på alle tre udestående områder, lyder beskeden i EU-systemet.

EU-sidens chefforhandler, Michel Barnier, understregede da også fra Berlin onsdag, at der er et stykke vej endnu.

"Jeg håber, jeg kan rapportere til Det Europæiske Råd, at vi ved mødet var i stand til at forhandle en aftale," sagde han til lokale medier.

"Men vi er der ikke endnu."

På EU-chefernes bord
Hvis Barnier efter mødet mandag finder, at de ”tilstrækkelige fremskridt” er opnået, vil det være startskuddet til, at der blandt EU-landene udarbejdes et nyt sæt retningslinjer for, hvordan forhandlingernes næste fase skal forløbe set med de 27 resterende EU-landes øjne.

Disse retningslinjer vil også tage bestik af den overgangsperiode, som briterne har bedt om, der skal beholde dem som et slags skyggemedlem af klubben i et par år efter, at de er trådt ud af Unionen 29. marts 2019. Det skal sikre, at der er tid til at få en aftale på plads mellem de to parter, så man undgår at ende i et regel-vakuum.

Ved et topmøde 14. og 15. december vil de 27 EU-chefer så skulle nikke ja til både Theresa Mays forsikringer og til de nye retningslinjer for forhandlingerne.