Brian MikkelsenBrian Mikkelsen bliver en del af bestyrelsen for Kraks Fond
Bestyrelsen i Kraks Fond har fået tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen med om bord. Det skriver Fundats.
Den nuværende topdirektør for Dansk Erhverv afløser Martin Danielsen, administrerende direktør i Schou-Danielsen Logistik.
Brian Mikkelsen bliver dermed ét ud af fire bestyrelsesmedlemmer i fonden. De tre andre er bestyrelsesformand Michael Kjær samt bestyrelsesmedlemmerne Poul Scheuer og Rikke Hvilshøj.
Det er formand for Dansk Erhverv Jens Mathiesen, der har udpeget Brian Mikkelsen. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har ifølge fondens vedtægter udpegningsret til bestyrelsen.
Kraks Fond har til formål at videreføre Kraks Forlag. Fonden blev stiftet i 1924 og har en egenkapital på 450 millioner kroner til at støtte kulturelle aktiviteter, der er til gavn for byers udvikling og tiltrækningskraft.
I 2019 uddelte fonden lidt over 15 millioner kroner, hvoraf 2,8 millioner kroner gik til Københavns Museum.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Nu skyder ambassadør igen





































