Brosbøl håber på nyt liv til EU's skrottede luft-regler

Det er yderst problematisk. Man skal huske, at Kommissionen har regnet ud, at det vil kunne forhindre 60.000 for tidlige dødsfald om året i EU, og at nettogevinsten vil være et sted mellem 40 og 140 milliarder euro. Så der er tale om så gigantiske samfundsmæssige gevinster, at det er overraskende for os, at man overhovedet overvejer at trække det tilbage.
Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Det Økologiske Råd
BRUXELLES: Landbruget vejrer morgenluft, mens økologerne klager over EU-Kommissionens beslutning om at sætte et EU-direktiv med udslipsmål for seks forurenende stoffer på en såkaldt dødsliste over lovforslag, der skal trækkes tilbage.
Pakken indeholder blandt andet:
- Forslag om udslipsbegrænsninger for mellemstore forbrændingsanlæg
- Et nyt rentluftprogram for Europa
- Reviderede nationale udledningslofter med skrappere krav på metan, ammoniak, ozon, svovldioxid, NOx (kvælstofoxider) og VOC (Volatile Organic Compound).
Det er det sidste punkt, som EU-Kommissionen nu vil trække tilbage.
Første-næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans vil moderere dele af den såkaldte ren luft-pakke, som blev fremsat for præcis et år siden. I stedet vil han lade den del af forslaget, som sætter nationale lofter over udledningen af stoffer som ammoniak, metan og svolvldioxid, genopstå som led i Unionens overordnede klimaplan for 2030.
Den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og hendes ministerkolleger på EU-plan gjorde onsdag ved et ministerrådsmøde i Bruxelles klart over for EU-Kommissionen, at de ikke er tilfredse med, at forslaget er endt på Timmermans’ dødsliste.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?







































