Bundsgaard takker af: Der er kommet et nyt balancepunkt i dansk politik

Der lå en ”lort” og ventede på Jacob Bundsgaard (S) bord, da han i starten af marts 2018 overtog rollen som formand for KL.

I hvert fald ifølge formanden for skolelederforeningen Claus Hjortdal, der naturligvis henviste til det omfattende strejkevarsel, som få dage forinden var blevet udsendt på vegne af tusindvis kommunalt ansatte.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster var gået i hårdknude, og nu blev der varmet op til konflikt. Ikke mindst lærerne havde sikret sig en central rolle i kampen for at få oprejsning oven på den store konflikt om deres arbejdstid i 2013.

Trods optrækket til ballade lykkedes det dog til sidst alle at komme i mål. Og for KL og lærernes vedkommende at nå et vendepunkt som kunne bringe samarbejdet tilbage på rette spor.

Et samarbejde der ifølge Jacob Bundsgaard i dag er ”historisk godt”.

”At få bilagt den konflikt, som jo faktisk har strækket sig over det meste af et årti, er en af de ting, jeg er mest glad for, at vi er lykkes med i den her periode,” siger Jacob Bundsgaard.

Torsdag mødes han i Aalborg med sine borgmesterkollegaer og over tusinde lokalpolitikere og embedsmænd fra alle landets kommuner til dette års kommunalpolitisk topmøde.

Udgangspunkt er flyttet fra minus til plus

Her vil han give stafetten som formand for KL videre til de nuværende næstformand Martin Damm (V), hvis rolle Bundsgaard så overtager.

Selv om det kun er fire år siden, at selvsamme Martin Damm overlod formandsposten til Jacob Bundsgaard, så synes både det og de balladefyldte overenskomstforhandlinger nærmest høre en anden tid til.

Dengang hed statsministeren stadig Lars Løkke Rasmussen (V). Og kort tid efter Jacob Bundsgaard fik formandstitlen, var det ham der sad i spidsen for den KL-delegation, som skulle forhandle en økonomiaftale på plads med finansminister Claus hjort Frederiksen (V).

På papiret var det tidligere så udskældte omprioriteringsbidrag lagt i graven, men i praksis levede det stadig videre i mindre skala blot under et andet navn. Og betød at kommunerne startede forhandlingerne med, at var skåret en halv milliard af deres serviceramme.

I dag er omprioriteringsbidraget helt væk. Og det er den anden store ting, hvor Jacob Bundsgaard i dag især glæder sig over, at balancen har ændret sig.

”Det gør en kæmpe forskel for forhandlingerne og den økonomi, som kommunerne har til rådighed, at vi har fået ændret det udgangspunkt. Fra at starte med et minus til en situation, til nu hvor vi starter med at have fået midler til at kunne følge med de flere ældre og børn,” siger Jacob Bundsgaard.

Lokalt lederskab klarede krisen

Når ting der skete for få år siden, kan virke som en mere fjern fortid, så handler det i høj grad om, hvad der er foregået i mellemtiden.

Først kom der et folketingsvalg med ikke mindst den lokale velfærd som et hovedtema og et efterfølgende regeringsskifte. Siden fulgte coronakrisen, som kom til at overskygge næsten alt andet i henved to år.

Men krisen har ikke kun udfordret. Den har ifølge Jacob Bundsgaard også styrket  kommunernes position, og bevist hvad det lokale selvstyre er i stand til.

”Det at have en stærk decentral struktur har været et meget væsentlig, måske det væsentligste, bidrag til, at Danmark er kommet godt gennem coronakrisen sammenlignet med andre lande,” siger Jacob Bundsgaard.

Han mener derfor, at kommunerne samlet står ”enormt stærkt” i dag.

”Når man ser, hvad det er der er blevet leveret, så bliver jeg stolt på vores ledere og medarbejderes vegne. For de har løst en meget kompleks opgave omgærdet af stor usikkerhed på en fantastisk flot måde, og der er taget et enormt stærkt politisk lederskab i kommunalbestyrelserne rundtomkring,” siger han.

Forhandlinger sat på spidsen

Men ikke alt er gået lige godt. I hvert fald udefra set kan ikke mindst sidste års økonomiforhandlinger ligne lidt af et flop, hvis man sammenligner de krav KL gik ind til forhandlingerne med, og den bundlinje som stod på det endelige aftalepapir.

Ønsket lød på fem milliarder kroner ekstra øremærket til det specialiserede socialområde – over en årrække vel og mærket – resultatet blev noget nærmere et rundt nul.

Jacob Bundsgaard mener dog ikke, at der er tale om en fiasko. Han anerkender, at man måske nok havde sat tingene ”på spidsen” med sine krav. Men det gjorde man med flere formål i sigte.

”Vi rejste det her, fordi det er et særdeles stort og ’vildt’ problem, hvor vi oplever, at man fra Folketinget er gode til at rejse kritik af os, men ikke vil tage ansvar for at hjælpe med at løse de udfordringer, vi står med i kommunerne,” siger Jacob Bundsgaard.

Formålet med at råbe højt var på den måde også at få tvunget Folketinget til at forholde sig ”realistisk” til kommunernes virkelighed.

Tæppefald i Folketinget

Enten skal der afsætte flere penge, hvis man ønsker en bedre indsats, eller som alternativ at give kommunerne mulighed for at prioritere friere på området, så de kan få indsatser til at gå hånd i hånd med de nuværende budgetter

Man kan ikke stå på sidelinjen og bare kritisere, hvis ikke selv er parat til at kæmpe.

Jacob Bundsgaard (S)
Afgående KL-formand

Tæppefaldet for folketingets politikere kom ifølge Jacob Bundsgaard ved efterårets finanslovsforhandlinger.

”Der var ikke et eneste parti, som havde det her område med som deres hovedkrav ved de forhandlinger. Og man kan ikke stå på sidelinjen og bare kritisere, hvis ikke man selv er parat til at kæmpe for, at kommunerne får de midler, som skal til,” siger han.

Men kampen om at få sikret det specialiserede socialområde er langt fra slut.

Det vil igen blive et centralt tema, når Jacob Bundsgaard og Martin Damm (V) – nu med ombyttede kasketter – senere på foråret skal mødes med regeringen til nye økonomiforhandlinger.

På den måde er noget fortsat ved det gamle, selv om så meget har ændret sig.

Det samme gælder også de finanspolitiske rammer, som har det med at vise sig som en afgørende bremse for de lokale politikers mange ambitioner. For godt nok har finanskrisen fortonet sig i bagspejlet sammen med regeringsmålet om nulvækst i den offentlige sektor.

Nyt balancepunkt

Men nu er der på få uger opstået en ny politisk virkelighed. En virkelighed som endnu en gang har skubbet tingene i en uventet retning.

Med krigen i Ukraine og det nye såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik ser regeringen og et bredt flertal i Folketinget allerede nu ud til at have lagt beslag på hovedparten af den finanspolitiske luft og fleksibilitet frem mod 2030.

”Det ligger jo et nyt balancepunkt i dansk politik. Nu bliver det en forudsætning med enten reformer og nye måder at løse opgaverne på, eller skattestigninger, hvis man vil gøre andre ting, der koster penge,” siger Jacob Bundsgaard.

Samtidig står kommunerne med en helt akut opgave med at modtage det store antal ukrainske flygtninge, man forventer vil komme til Danmark inden for ganske kort tid. Med den nye såkaldte ukrainerlov får kommunerne en langt mere fremskudt rolle end tidligere.

”Det her er en massiv opgave, som vi kommer til at skulle have en meget tæt dialog med regeringen om, hvis vi skal kunne løse det her på en fornuftig måde. Det er et helt andet tempo i opgaveløsningen, og omfanget kender vi jo heller ikke,” siger Jacob Bundsgaard.

Mere tid til Aarhus

På den hjemlige front fik Socialdemokratiet og Jacob Bundsgaard en kraftigt tilbageslag i Aarhus ved kommunalvalget i november.

Jacob Bundsgaard mener imidlertid ikke, at der er nogen sammenhæng mellem, at han har skullet bruge mange timer som KL-formand og resultatet hjemme i Aarhus.

Det er også noget, der slider.

Jacob Bundsgaard (S)
Afgående KL-formand

”Man kan ikke drage en konklusion fra varetagelse af KL-formandskabet til det valgresultat, jeg fik. Det var jo tilsvarende til, hvad vi så i blandt andet København og Aalborg,” siger han.

Når der er sagt, så ser han frem til nu at få noget ekstra tid til at spille på sin politiske hjemmebane.

”Jeg glæder mig til at få lidt bedre tid til at fokusere på det nære. Det er jo grundlæggende det arbejde, der udspringer af Aarhus, som driver mig som politiker. Det har været inspirerende at være KL-formand og at sidde med til nogen af de store beslutninger. Men det er også noget, der slider,” siger Jacob Bundsgaard.

Nej tak til landspolitik

Af samme grund har det heller ikke for alvor givet ham smag for landspolitik.

”Nej. Tværtimod havde jeg nær sagt,” siger Jacob Bundsgaard.

Han understreger, at arbejdet med det fælleskommunale i det hele taget giver en enorm respekt for det lokale selvstyre.

Ikke mindst når det bliver ”trykprøvet”, som det har gjort de forudgående år.

”Når den del af Danmarkshistorien, vi har befundet os i de seneste par år, skal skrives, så må der være et af de vigtige kapitler, som er dedikeret til det decentrale Danmark. For det er helt vildt flot, det der er præsteret.